Saxo Bank fyrer hver 10. it-medarbejder

Saxo Bank masse-uddelte mandag fyringssedler blandt selskabets it-ansatte, hvor knap hver 10. er blevet opsagt.

Artikel top billede

(Foto: Steve Woods)

Danske Saxo Bank har fyret 21 ansatte i selskabets it-afdeling. Det skete i går mandag, hvor de 21 medarbejdere blev fritstillet.

Saxo Bank meddeler, at fyringsrunden skyldes, at de 21 stillinger bliver nedlagt, fordi Saxo Bank fremover alene vil satse på at videreudvikle eksisterende produkter.

"Vi har lagt hele banken om og har skåret ned på udviklingen af nye it-opgaver. I stedet fokuserer vi nu på at videreudvikle de eksisterende produkter, som vi tjener penge på, hvilket især vil sige Saxo Trader," siger Kasper Elbjørn, pressechef i Saxo Bank.

Stillinger nedlægges

Selskabet er kendt for sit uhyre indædte fokus på de liberale kerneværdier og har for længst anlagt en stil, hvor der uden tøven skaleres op og ned på medarbejderstaben i meget stort omfang, hvis det passer ind i forretningsplanen.

Selskabet meldte således ud sidste efterår, at der skulle fyres mellem 320 og 340 medarbejdere. Også dengang hed det, at især it-afdelingen ville blive ramt.

Ifølge Kasper Elbjørn nedlagde Saxo Bank 269 stillinger i Danmark samt 309 stillinger på verdensplan sidste efterår.

Kasper Elbjørn understreger, at den nuværende fyringsrunde bygger på, at de 21 stillinger og deres funktioner reelt bliver nedlagt.

Saxo Bank har efter mandagens afskedigelser 181 ansatte i it-afdelingen. Heraf er de 15 blevet ansat siden 1. januar - primært i nyoprettede stillinger, mens selskabet i alt har fyret 47 it-medarbejdere siden 1. januar.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger Netværkstekniker til overvågning og drift i Karup

Midtjylland

Netcompany A/S

Network Engineer

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

Strategy & Transformation Consultant

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest