Her er it-branchens krav til Stein Bagger

Både it-folk og it-firmaer kræver millioner af kroner efter konkursen hos IT Factory. Ansatte sender fagforeninger i krig om pengene.

Artikel top billede

Stein Baggers svindel kræver et omfattende oprydningsarbejde, hvor mange it-aktører kræver millioner retur. Foto: Mads Elkjær. (Foto: Mads Elkær)

IT Factory-skandalen fandt sted i it-branchen.

Og det afspejler sig på den liste, som kurator Boris Frederiksen har udarbejdet over de selskaber og personer, der har anmeldt krav til konkursboet.

Computerworld er kommet i besiddelse af listen, der tæller en række tunge krav fra forskellige it-aktører.

IBM Danmark har 125 millioner kroner i klemme. Siemens Financiel Services og Hewlett-Packard International Bank har tilsammen små 100 millioner kroner ude og svømme, mens Avnet Nortec kræver 30 millioner kroner.

Lidt under 1,2 milliarder kroner

Listen er en foreløbig liste, hvor nogle krav er godkendt af kurator, andre er indstillet til godkendelse, nogle er afvist, mens atter andre krav er udsat og først skal afgøres senere.

I alt er der anmeldt krav for i underkanten af 1,2 milliarder kroner.

De største beløb står Danske Leasing og Danske Bank og et par andre leasingselskaber for.

Desuden mener Skattecenter København, at have omkring 84 millioner kroner til gode.

Men IT Factorys mere ordinære gældsposter afsløres også på listen over kreditorer.

IT Factory skylder således Topnordic 9.370 kroner, TDC Hosting 171.512 kroner og TDC 136.063 kroner, mener kreditorerne.

Ansatte og tidligere IT Factory-direktører kræver millioner

Men det er ikke kun it-firmaer, der kræver penge. Også en række ansatte har penge på spil.

Fagforeningen Prosa kræver således på vegne af et medlem 109.411 kroner.

Også fagforeningerne DJØF, HK, Krifa, Business Danmark er ude og kæmpe for penge til medlemmerne.

På listen finder man også en række private personer, der hverken er repræsenteret ved advokat eller fagforening.

Et hurtigt tjek af navnene på sociale webmedier viser, at også de er tidligere ansatte hos IT Factory.

Direktører får ikke alt

Også de tidligere direktører hos IT Factory kræver penge. Og her er der tale om helt andre beløb end de øvrige ansatte.

Økonomidirektør Jeanette Lorentzen har anmeldt et krav på 2,1 millioner kroner.

Men af listen fremgår det, at det indstilles til godkendelse, at hun skal have lidt over en halv million kroner.

Strategi-direktør Henrik Jeberg kræver 7,1 millioner kroner, men indstilles til at modtage knap 700.000 kroner.

Driftsdirektør Karina Buch kræver 1,3 millioner kroner og er indstillet til lidt over 400.000 kroner.

Udviklingschef Keld Lillegaard kræver knap en halv million kroner, men er foreløbig indstillet til at modtage 77.854 kroner.

Udviklingsdirektør Carsten Sjørup kræver 1,1 millioner kroner, men er indstillet til små 600.000 kroner.

Endelig kræver HR-direktør Kim Meier omkring 700.000, hvilket han også er indstillet til godkendelse til at få.

Tilsammen krævede direktørerne 12,8 millioner kroner, men er altså foreløbig indstillet til at skulle modtage omkring tre millioner kroner.

Uttenthal og Erik Ove med på listen

I den mere kuriøse ende af listen finder man krav fra et selskab ved navn Anette Uttenthal A/S. Det selskab kræver 38.250 kroner.

Også presserådgiver Erik Oves selskab, EO Kommunikation, står på listen med 234.150 kroner. Dog er dette krav tilsyneladende blevet tilbagekaldt for nylig.

IT Factory eller Stein Bagger har desuden gjort brug af Global Jet Monaco, hvor man kan leje blandt andet privatfly.

Hvor lang en flyvetur Stein Bagger kunne få for de 14.899 kroner, selskabet kræver retur, er svært at sige, men under alle omstændigheder er det beløbet firmaet mangler.

IT Factory skylder derudover et bageri 3.000 kroner, et bilvaskfirma 201.000 kroner, et taxareklame-firma en million kroner, et DVD-firma 11.000 kroner, firmaet Jacob Jensen Design en halv million kroner og Diners Club 127.529 kroner.

Som bekendt var 99 procent af omsætningen hos IT Factory pustet op af leasingkontrakter. Derfor har kurator Boris Frederiksen da også varslet et sagsanlæg mod IT Factorys revisor KPMG og bestyrelsen i IT Factory.

Hvor stort erstatningskravet kommer til at lyde afhænger i sidste ende formodentlig af, hvor mange af kreditorernes krav, der bliver godkendt.

Listen over it-kreditorer

Listen over it-kreditorer:

Topnordic: 9.370 kroner (krav udsat).

IBM Danmark: 125 millioner kroner (krav udsat).

Siemens Financiel Services: 61,8 millioner kroner (krav udsat).

Actebis Computer: 26.081 kroner (godkendt).

Hewlett-Packard International Bank: 36.5 millioner kroner (krav udsat).

TDC Hosting: 171.512 kroner (godkendt).

TDC: 136.063 kroner (krav udsat).

Avnet Nortec: 30,1 millioner kroner (krav afvist).

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Managing Architect

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS