Hvad har it-verdenens mainframe-industri og flyselskabernes mulighed for at servere kaffe og sandwich til flypassagerer til fælles?
De mangler begge folk med de rette kompetencer, er svaret på det spørgsmål.
Stewardesserne i flykabinerne bliver ældre, undskyld, mere modne, og flyselskaberne har svært ved at tiltrække unge mennesker til jobbet. Det lag af tryllestøv, der ellers altid har ligger over det forjættede land i luften, er slidt af, og de unge har svært ved at se charmen i at arbejde som serveringdame i 10 kilometers højde.
Netop sådan har mainframe-industrien det også. Den har gennem årene haft usædvanlig svært at tiltrække unge mennesker til de gamle kæmpe-computere, hvis mest ophidsende karaktertræk er blinkende, uendelige rækker af grønne tal på sort baggrund.
Det betyder, at mainframe-miljøet i dag består af gamle mænd, og det er et problem. Ikke fordi, der nødvendigvis er noget galt med gamle mænd, men ved en vis alder begynder tanken om pension og arbejdsfrit otium at melde sig, og så er der ikke nogen til at overtage vedligeholdelsen af mainframen.
"Jeg ved ikke, hvad luftfarten vil gøre ved manglen på stewardesser, men på mainframe-området er det en katastrofe, der bare venter på at ske," siger Kenneth Saxskiold-Nørup. Han er senior direktør i Computer Associates (CA) tekniske salgsteam med ansvar for salget i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA).
Tre år tager tre år
Katastrofen, der venter lige om hjørnet, er først og fremmeste et resultat af manglende fokus på at få uddannet folk. Det er både it-branchens og brugervirksomhedernes egen skyld.
Men det er også et resultat af, at uddannelsessystemet har delt meget af it-undervisningen op i enkelte discipliner.
"Man uddanner ikke mere det, der i gamle hed systemprogrammører. Det betyder, at de nye it-folk mangler basisviden om, hvordan en mainframe-maskine er skruet sammen. En mainframe er en meget kompliceret computer, der kræver, at man skal vide en masse om en hel masse forskellige ting, som i dag ofte er delt ud på forskellige uddannelser."
"Man skal jo både være en dygtig programmør og operatør for at kunne køre den. I dag ser vi masser af it-folk, der faktisk ikke kan kode en linie, mens de alligevel driver store distribuerede miljøer. De klikker rundt på tingene, og så koder eller retter den processen stort set selv. Det gør en mainframe ikke, og det tager tid at lære det," siger Kenneth Saxskiold-Nørup.
En af årsagerne til manglen på varme hænder til mainframen er ifølge CA-direktøren, at de unge it-folk foretrækker at arbejde med nye, smarte, platforme.
"For at tiltrække unge ressourcer til mainframen, skal den markedsføres ordentligt. Vi bliver nødt til at fortælle dem, at mainframen kan fuldstændig de samme ting - Java, SOA, web og så videre - og endda lidt til. Og så er den samtidig mere økonomisk," siger han.
Det er imidlertid ikke blot en marketingopgave, for uden it-kompetencer af en hvis tyngde, går det ikke.
"Man skal faktisk kunne masse ting for at kunne operere sådan et dyr. Så en ting er at tiltrække ressourcer, noget andet er at lære dem mainframen. Jeg plejer at sige, at det tager i gennemsnit tre år at få tre års erfaring, så vi skaber ikke en ny generation af mainframe-folk over night," erkender Kenneth Saxskiold-Nørup.
CICS? Er det ikke noget man spiser?
Der eksisterer heldigvis en smutvej, og den er at peppe designet på mainframen op, så det grafiske brugerinterface bliver mere moderne og appetitligt, og ikke mindst lettere at bruge for folk, der ikke kan COBOL-programmere, og for hvem CICS er noget man spiser.
"Alle operationer er meget ofte meget omstændelige på en mainframe. Bare det at installere et program kan tage flere timer. Det kan og skal gøres meget mere tilgængeligt," mener Kenneth Saxskiold-Nørup.
CA arbejder i øjeblikket på det, de kalder mainframe 2.0, som er software, der skal gøre mainframen lettere at bruge.
"Programmerne forsynes med en Install Wizard og et nyt brugerinterface, og hen ad vejen skal mange af de procedurer, der udføres manuelt i dag, automatiseres. Det vil tage nogle år, for CA har flere hundrede forskellige software-produkter til mainframe. Men vi er startet og leder processen for at modernisere operationen af platformen."
Komisk migreringsdiskussion
Mainframe-folket er let at kende, når man kommer ind i en virksomhed.
Der sidder et par ældre gutter for sig selv. Deres afdeling var stor engang, men der er kun et par stykker tilbage. Rundt om dem sidder 50 andre, som arbejder med alle de smarte applikationer.
"Men det er de to mainframe-folk, der kører 70 procent af virksomhedens egentlige databehandling," siger Kenneth Saxskiold-Nørup.
Grunden til at de stadig sidder der er, at mainframen snurrer som altid. Platformen er langt fra død, selvom operatørerne selv er en art, der skal have hjælp til at overleve.
"Adskillige migreringsprojekter, hvor en organisation har prøvet at skifte fra mainframe til en moderne distribueret serverplatform, er ofte strandet tre fjerdedele inde i projektet. Det sker, fordi man opdager, at man mangler computerkraft, performance, simpelthen. Det er ikke mindst derfor, mainframen stadig står og kværner tal," siger Kenneth Saxskiold-Nørup.
Over de sidste ti år er antallet af MIPS tredoblet, mens antallet af fysiske mainframes er halveret.
"Så al snakken om at migrere væk fra mainframes er i virkeligheden lidt komisk. Mainframen producerer som aldrig før."
Computerworld sætter i en række artikler fokus på mainframe. Vil serverne overtage, eller holder mainframen sin position som it-verdenens klippesolide talknuser?
