De mange forsamlede it-folk i Musikhusets Store Sal kunne have fået en rigtig god start på JAOO-konferencen. I stedet blev det en lidt blød start.
Ifølge arrangørerne er der omkring 1.200 tilmeldte, og der var da også mange, der stod i kø fra morgenstunden for at komme ind til konferencen og den første keynote i Store Sal.
"Det er en udfordring at opnå både agilitet og kvalitet," lyder den provokerende sætning i starten af it-veteranen Barry Boehms keynote "Scaling up Agility; The Architected Agile Approach".
Lidt af en bombe, der burde vække de forsamlede it-folk, selvom det er mandag morgen.
Siden det agile manifest blev skrevet for otte år siden, har den agile bevægelse opnået stor tilslutning. Agile metoder ses som en måde at opnå netop bedre softwarekvalitet.
At mennesker og deres samarbejde er vigtigere end værktøjer og processer, at fungerende software er vigtigere end omfattende dokumentation, at kundesamarbejde er vigtigere end kontraktforhandlinger, og at en fleksibel indstilling er vigtigere end slavisk at følge en plan, har været god latin i organisationer, der har indført agile udviklingsmetoder som Scrum, extreme programming og lignende for at opnå mere succes i it-projekter.
Mangler rettes i næste release
Så hvad er nu det med, at agilitet og kvalitet ikke nødvendigvis spiller så godt sammen?
Kvalitet i denne forbindelse er blandt andet skalerbarhed og sikkerhed. Det kan være en udfordring at få eksempelvis Scrum til at fungere i et projekt med rigtig mange deltagere
Nogle gange er små drypvise releases måske ikke det bedste, hvis sikkerheden bliver kompromitteret i eksempelvis fly-software og anden kritisk software. Her hjælper det ikke at sige, at eventuelle mangler bliver rettet i næste release om en måned.
Kombination af risikoanalyse og agilitet
Barry Boehm foreslår derfor, at man kombinerer risikoanalyse med en agil udviklingsmodel. Ved særlige risikofyldte delområder kan man følge en mere traditionel rigid planlægning i samspil med agile metoder på andre delområder.
Det kan ske ved at anvende udviklingsmodellen "The Incremental Commitment Life Cycle Process".
Da en meget detaljeret slide med en oversigt over modellen vises på det store lærred i Musikhusets Store Sal, siger Barry Boehm:
"Det er lidt kompliceret, så jeg vil ikke gå den igennem."
Herefter gennemgår Barry Boehm fire cases, hvor agile metoderer blevet anvendt med held og omtanke.
De fire cases, to amerikanske og to tyske, gennemgås med tætskrevne slides, og det virker som om, tilhørerne i Store Sal er faldet tilbage i en mandag morgen-døs.
Fælles for projekternes succes er ifølge Barry Boehm, at der var opbakning fra topledelsen, der var lavet grundige forberedelser, og der var erfarne og højtmotiverede folk i projekterne.
Ikke just overraskende - heller ikke en mandag morgen.
Et andet godt råd til organisationer, der skal i gang med agil udvikling er at anvende de bedste folk i det første agile projekt. Når de har opnået erfaring med modellen, kan de bruges som mentorer til at udbrede tankegangen i organisationen.
Efter keynoten har folk mulighed for at give deres umiddelbare vurdering af præsentationen ved at putte en farvet seddel i en bøtte. En grøn seddel er god, rød er dårlig og gul ligger imellem. Der er et gult skær over plastikspanden ved udgangen i Store Sal.
