Kinesiske myndigheder kæmper om netregulering

Styrelser og minesterier kæmper indbyrdes om hvem, der kan tillade eller forbyde hvad på internettet. En aktuel strid om onlinespillet World of Warcraft sætter endnu engang fokus på kinesisk censur.

Artikel top billede

Der er mange kinesiske spillere af World of Warcraft, men kinesiske myndigheder har nu lagt op til, at spillet forbydes. Foto: Ming Ou Lü

Den kinesiske Presse- og Publikationsstyrelse har nedlagt forbud mod et af verdens største onlinespil, World of Warcraft.

Den kinesiske styrelse har begrundet afgørelsen med, at firmaet NetEase, der står for distributionen af onlinespillet i Kina, uden samtykke fra styrelsen er begyndt at tage penge for tjenesten samt registrere nye spillere.

"På grund af det har den kinesiske Presse- og Publikationsstyrelse besluttet at returnere ansøgningen om at drive World of Warcraft og afslutte behandlingen af denne," skriver den kinesiske Presse- og Publikationsstyrelse i en pressemeddelelse.

Samtidig advarer Presse- og Publikationsstyrelsen mod, at selskabet forsætter driften af onlinespillet, og styrelsen vil om nødvendigt lukke for selskabets internetadgang, hvis driften forsætter.

Men på et pressemøde kort tid efter annoncerede det kinesiske kulturministerium, at NetEases administration af World of Warcraft er fuldt lovlig, og at pressemeddelelsen fra Presse- og Publikationsstyrelsen må stå for styrelsens egen regning.

NetEase, der er noteret på den amerikanske teknologibørs Nasdaq, blev ellers godkendt af det kinesiske kulturministerium til at drive World of Warcraft, 21. juli 2009. Men herefter har firmaet også skullet sende ansøgninger til Presse- og Publikationsstyrelsen.

Forhalet proces

Liu Qiang, der er afdelingschef i det kinesiske Kulturministerium, løfter pegefingeren over for Presse- og Publikationsstyrelsen.

"Kulturministeriet og styrelsen er ikke dommere, vi er begge idrætsudøvere. Dommeren er i sidste ende Statsministeriet," siger Liu Qiang.

Dermed mener Liu Qiang, at Kulturministeriet og Presse- og Publikationsstyrelsen blot skal forvalte de regler, som Statsministeriet er kommet med over for onlinespil.

Samtidig påpeger Kulturministeriet, at Presse- og Publikationsstyrelsen bruger ulovlige metoder, når den truer med at lukke for NetEases internetforbindelse.

"Pressemeddelelsen fra styrelsen er ikke i overensstemmelse med de bestemmelser, som regeringen har fastsat. World of Warcraft fik retten til at fungere efter Kulturministeriets oprindelige godkendelse. Presse- og Publikationsstyrelsen har ikke ansvaret for sanktioner over for World of Warcraft, og det er derfor magtmisbrug," erklærer Li Xiong, politisk statssekretær i Kulturministeriet.

Flere analytikere mener, at Presse- og Publikkationsstyrelsen i flere omgange har forhalet ansøgningerne fra NetEase.

"De her fyre (NetEase, red.) er simpelthen i midten af en magtkamp," siger Adam Krejcik, analytiker hos Roth Capital til Reuters.

Misundelse fra konkurrenter

Flere bloggere spekulerer i, at andre kinesiske onlinespilfirmaer, der har forbindelser i dele af den kinesiske centraladministration, har forsøgt at sætte en kæp i hjulet for den enorme succes, som World of Warcraft har været i Kina.

Udgiveren af World of Warcraft, Activision Blizzard, har været nødt til at agere med en lokal distributør på det kinesiske marked blandt andet på grund af de hårde censurregler, som det kinesiske internet operer under.

Således er der en del ændringer i den kinesiske version af World of Warcraft, herunder at der ikke må optræde knogler af døde spillere. Det har betydet, at der i stedet for skeletter er gravstene, når spillerne falder i kamp.

Men det kan være, at det overhovedet ikke har nogen som helst betydning for de kinesiske spillere af World of Warcraft, om spillet ikke længere må køre i Kina.

For hovedparten af de kinesiske spillere er hoppet over på taiwanesiske servere, der ikke som de kinesiske har nogen begrænsninger.

Det har betydet, at en af de bedste World of Warcraft-klaner i verden, Stars, spiller på en taiwanesisk server snarere end en kinesisk.

Læses lige nu

    STELLA CARE ApS

    Frontend- og app-udvikler (AI-Native)

    Københavnsområdet

    Paychex Europe

    Product Manager, AI & Shared Capabilities

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Beredskabsstyrelsen

    Teknologi og IT-arkitekt til Beredskabsstyrelsen

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job