HP klar med næste generations infrastruktur

HP samler virtualiserede servere, storage, netværk, strøm og nedkøling i ny infrastruktur-løsning.

Artikel top billede

Computerworld News Service: HP har annonceret en konvergeret infrastruktur-løsning, der består af virtualiserede servere, storage, netværk, strøm og nedkøling.

Komponenterne vil omsluttes af end-to-end styringssoftware, der angiveligt gør det muligt for virksomheder at skalere op eller ned i forhold til behov, fortæller leverandøren. HP har i dag omkring seks kunder, der bruger infrastrukturen.

Durgadutt Nedungadi, som er chef for afdelingen Enterprise Server and Storage hos HP, siger:

"Gennem HP's undersøgelser har vi fundet ud af, at omkring 70 procent af den strøm, der bliver brugt i et datacenter, går til afkøling og ikke til at køre selve centret. Ved hjælp af HP's 'Dynamic Infrastructure' har vi gjort det muligt at sørge for, at strømmen i stedet går til kørslen af datacentret."

Med en henvisning til HP's forskning fortæller han, at virtuelle servere vil overtage størstedelen af USA's fysiske servere i løbet af det næste år.

Leverandøren påstår, at den konvergerede infrastruktur vil indeholde funktioner som for eksempel virtualisering og resiliens, ligesom den kan tilbyde optimeret brug sammen med modulær teknologi.

HP ikke de eneste

Cisco og EMC har lanceret en lignende løsning under navnet 'Unified Computing', men Durgadutt Nedungadi mener, at HP's løsning er anderledes ved det, at den antager et mere holistisk syn på kundernes behov, fra forretning til applikation til infrastruktur.

HP stræber mod at gå direkte efter markedet og gennem sine partnere, mens man indledningsvis vil koncentrere sig om virksomhedssegmentet. Der er desuden indledt forskellige træningsprogrammer. HP vil sælge løsninger blandt andet via workshops, 'proof of concept' og planlagte tjenester.

Da han blev spurgt til prisen på projektet, svarede Durgadutt Nedungadi, at "prisen er på nuværende tidspunkt ret høj, eftersom der endnu ikke findes ordentligt styringssoftware, og det vil være helt essentielt at få investeret i det. Der er egentlig ikke mange omkostninger ved at skifte fra en silo til et konvergeret miljø, men det kræver selvfølgelig noget arbejde."

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse