Kommunikations-teknologier hitter i danske firmaer

Alle taler om det. Og flere og flere sætter pengene i bedre kommunikation på arbejdspladsen. Se her, hvad der især hitter på det danske marked.

Artikel top billede

De seneste år er der kommet et væld af nye it-værktøjer, der gør det nemmere at kommunikere på tværs af fysiske skel.

Det gælder eksempelvis video- og telekonferencer, der bliver bundet sammen med software, så alle mødedeltagere kan redigere i samme dokument under samtalen.

Og skulle en deltager være i en fjern egn uden computeradgang, så kan personen deltage via sin mobiltelefon.

Men hvad er det, som de danske virksomheder køber, når de er på udkig efter nye kommunikations-værktøjer?

Verizon Business er en af de virksomheder, der sælger unified communications - sammenflettede kommunikationsværktøjer - og her melder firmaets danske landechef om fortsat vækst trods den økonomiske nedtur på globalt plan.

Vi investerer mere og mere

"I Danmark bliver det investeret langt mere end for et år siden. Specielt videokonferencer og telepresence vokser. Alle sammen taler om det, og nogle få af dem bruger de millioner, som det koster at implementere de her værktøjer," siger Frank Ludvigsen, der er administrerende direktør for Verizon Business i Danmark.

Tidligere i år lød det også fra konkurrenten NetDesign, at unified communications var med til at trække virksomhedens regnskab op.

Frank Ludvigsen er ikke i tvivl om, hvorfor det netop er konference- eller mødeværktøjer, som de danske virksomheder tager til sig.

"Det er simpelt og nemt at bruge, og alle kan inviteres fra hvor som helst, så du følger bare strømmen. Brugen af netkonferencer er også vokset med tiden, fordi du kan gøre det lidt mere kompliceret ved at vise slides på skærmen, mens du taler," siger Frank Enevoldsen.

Samtidig har finanskrisen lagt en dæmper på budgetterne i firmaerne. Derfor søger flere af dem at finde måder, hvorpå de kan finde besparelser eller forbedre effektiviteten.

Skal spare 20-30 procent

"Det er mest gjort ud fra et fokus på omkostningsspørgsmålet. De skal måske spare 20 til 30 procent af deres rejsebudget, og det er nu populært at være grøn, så alle har en grøn agenda og omkostningsbesparelser på programmet," siger Frank Ludvigsen.

Analysefirmaet Gartner har ellers for nylig meddelt, at unified communications ikke længere bør være en strategisk prioritet.

Ansigt til ansigt foretrækkes

På trods af, at alle disse værktøjer bliver nemmere og nemmere at bruge, så foretrækker folk dog ofte stadig at rejse frem for at holde et møde via de nye teknologiske værktøjer.

"I Danmark foretrækker vi stadig forretningsrejser og -møder med personligt fremmøde frem for fjernkonference-møder, så selvom vi siger og fortæller, at det er mere effektivt med en video- eller audiokonference, så foretrækker vi stadig at rejse, selvom et to timers møde kan kræve en hel dag," siger Frank Ludvigsen fra Verizon.

Den danske virksomhed NKT oplyste i sommers, at virksomheden har nedbragt antallet af spildte timer markant ved at investere i unified communications.

Verizon Business har for nylig udarbejdet en større undersøgelse, hvor brugen af de nye samarbejdsværktøjer på tværs af landegrænser er blevet sammenlignet.

Af undersøgelsen fremgik det også, at europæerne er mest begejstrede for at holde møder ansigt til ansigt. Det samme gør sig gældende med arbejdspladsen. Europæerne holder mere fast i at møde frem på kontoret, end det er tilfældet på andre kontinenter.

Jill Taylor fra Verizon Business stod i spidsen for undersøgelsen Meetings around the World, som blev udarbejdet sammen med Frost & Sullivan i år.

Højteknologiske firmaer vinder mest ved investeringer

Der blev blandt andet taget målinger af, hvilket output virksomheder fik af at investere i unified communications-værktøjer eller "collaboration tools" (samarbejdsværktøjer), som hun selv kalder det. Effekten af investeringen bliver i rapporten kaldt ROC - return on collaboration.

Det fremgår af resultaterne, at nogle typer af virksomheder får betydeligt mere ud af deres investering end andre.

"Det er typisk high-tech firmaer og virksomheder med mobilitet, der er fortrolige med højteknologiske miljøer. Derimod var effekten af ROC mindre ved produktionsfirmaer, så der er forskellige på tværs af de forskellige typer af virksomheder," siger Jill Taylor.

Samtidig var nogle lande også klart bedre til at tage de nye redskaber i brug, når de først var købt og installeret i virksomheden.

"Inderne var dem, der brugte mindst på udrulning af samarbejdsværktøjerne, men det var dem, der fik den højeste ROC-score. Det fortalte os, at de har den rette kultur til at bruge værktøjerne. De har den højeste ROC og de laveste udgifter, og det tyder på, at de gør meget ud af at sikre, at folkene bruger værktøjerne," forklarer Jill Taylor.

Meetings around the World blev gennemført i maj og omfattede 3.662 beslutningstagere i it-relaterede stillinger fordelt over verden i virksomheder med mindst 50 ansatte. Sverige deltog som eneste skandinaviske land.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Ballerup

    Computerworld Cloud & AI Festival 2026

    Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse