Surround-radio på vej

Den tyske forskningsinstitution Frauenhofer er kommet med en udvidelse til DAB-standarden, så surround-informationer kan indlejres i bitstrømmen til en radiomodtager.

Indhold

Den digital radiostandard DAB bygger på MPEG2 layer 2, hvilket er en komprimering beregnet til høje bitrater. Men DAB er designet i 1987, hvilket betyder, at der ikke er taget hensyn til surroundsound i standarden.

Det retter Frauenhofer-Institut nu op på ved deres forslag til udvidelse af DAB- standarden kaldet SAC eller Spacial Audio Coding. Denne udvidelse bygger på, at DAB har en lavhastigheds-datakanal ved siden af bitstrømmen med lyd.

I denne datakanal, der ellers er beregnet til at sende ekstra oplysninger om udsendelserne, indkodes surround-informationerne med en datahastighed på 16 kilobit/s.

Denne indkodning giver ikke fuldt diskrete kanaler som Dolby 5.1 eller DTS, men ifølge Frauenhofer skulle rumoplevelsen være fyldestgørende.

Ved at anvende datakanalen til disse ekstra informationer opretholdes kompatibiliteten til ændre DAB-radioer, der ikke har indbygget surround-dekoder, idet disse ældre systemer simpelthen ignorerer de ekstra informationer i bitstrømmen.

De første forsøgsudsendelser er foretaget i Tyskland, og SAC er under behandling af Motion Pictures Experts Group med henblik på standardisering. Havde DAB været en nyere løsning, havde det oplagte valg været MPEG-4 AAC (Advanced Audio Profile ), der netop er designet til multikanallyd med en lav båndbredde.

Frauenhofer har dog også et par godbidder til MPEG4 på banen, nemlig profilerne AVC og HE-AAC optimeret til Intels Xscale PXA27x processor med Wireless MMX. AVC er Advanced Video Codec og giver mulighed for afspilning af video med en opløsning på 320 x 240 pixels med 25 billeder i sekundet. HE-AAC står for High Efficiency Advanced Audio Codec, og tillader højkvalitets stereolyd med en datahastighed på 48 kilobit/s.

Dermed kommer der nu alternativer til Microsofts medieafspiller på mobile enheder. Og vel og mærke alternativer, som overholder MPEG4-standarden.

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 80 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network