Alle er enige om, at software-licenser er hundesvære at få fuldstændig styr på, og det har de fleste virksomheder da heller ikke.
"Stort set alle virksomheder har problemet. Ikke alle virksomheder har lige store problemer, men meget få har helt styr på det, og vi ser stort set ikke nogen, der er 100 procent compliant."
Sådan lyder erfaringen fra Claus Dyhr, som er administrerende direktør i Basecare, der lever af at hjælpe virksomheder med licensstyring, og udvikler drifts- og overvågningssystemer til Oracle-brugere.
Det er ikke gratis, ikke at have styr på licenserne, det kan faktisk blive en bekostelig affære, forklarer han.
Software-virksomhederne kører løbende audits, hvor de udbeder sig en ajourført liste over de licenser, som deres kunde-virksomheder har i brug.
"Virksomhederne bruger typisk ikke ret meget tid på licenser i dagligdagen. Først i det øjeblik, de bliver bedt om at udlevere listen, går de i gang med at kigge på det. Og det kan blive en brat opvågning," siger Claus Dyhr.
Bøde oven i hatten
I en audit skal virksomhederne sandsynliggøre, hvad de har af licenser.
"Viser det sig, at man er under-licenseret, går udbyderen tilbage og spørger, hvor længe det misforhold har stået på. Er det to år, skal virksomheden købe software-licenser to år tilbage i tiden. Så kan man få en rigtig ubehagelig overraskelse. Ikke nok med, at man skal til at købe software, man kan også få en bøde oven i hatten," advarer Claus Dyhr.
Virksomheden har måske slet ikke snydt bevidst - sådan er det i mange tilfælde, siger Claus Dyhr, men man har jo brugt noget, man ikke har betalt for.
Selvom forhandleren af programmerne egentlig hellere ville lade sin kunde slippe, kan kunden godt komme til at betale bod for uretmæssig brug af programmerne.
"Det er jo i sidste ende licenshaveren, og dermed producenten, der bestemmer, om boden skal opkræves, og her går nåde sjældent for ret," beretter Claus Dyhr.
"Leverandøren er som regel blot et mellemled. Den store software-producent har ikke det samme tætte forhold til kunden, som leverandøren har, og her er kold business som regel mere afgørende end gammelt venskab."
Ensrettet retfærdighed
Er situationen den, at virksomheden er kommet til at købe for mange licenser, kan den glæde sig over at spare penge, når den afmelder dem, den ikke bruger. Men der er uretfærdigvis ikke nogen bod den anden vej.
"Som udgangspunkt får man ikke penge tilbage. Det er formentlig forskelligt fra sag til sag, og i øvrigt afhængig af det forhold, kunden har til leverandøren," siger Claus Dyhr.
Men hvem har skylden for, at det er så hulens svært at vide, hvad man som virksomhed har købt, og hvad man har brug for? For det kan vel ikke være kundens skyld, at forhandleren ikke kan finde ud af at oplyse den korrekte pris på det produkt, der sælges?
"Udbyderne af licenser taler ikke et tilstrækkeligt tydeligt sprog. Og kunderne sætter sig ikke nok ind i tingene. Kunden kan jo misforstå tingene, hvis han for eksempel kobler 10 brugere på en fem-bruger-licens. Det er ikke nødvendigvis for at snyde, men han ved måske slet ikke, at det er en fem-bruger-licens, han har," siger Claus Dyhr.
Han peger på en metode, som Oracle anvender, og som i hvert fald ikke gør det lettere for kunderne, ikke at komme til at købe for mange licenser.
"Oracle kører efter fluebens-princippet. Alle flueben er hakket af, når du starter med produktet. Du får luksusmodellen fra starten, og skal selv klikke fluebenene væk, på det, du ikke skal bruge. De fleste andre software-producenter går den anden vej, men ikke Oracle. Og så kan man komme til at installere en forgyldt løsning, hvor man måske kun har brug for en af bronze. Og det, komme man til at betale for."
Artiklen fortsætter på næste side...
