Formanden for de Danske Boligadvokater, Henrik Høpner, har regnet på, hvad konsekvenserne af de omfangsrige problemer med at digitalisere tinglysningen kommer til at koste danskerne.
Og det er ikke småpenge.
Beregningen, der er foretaget for dagbladet Børsen, siger nemlig, at de lange ventetider løber op i en halv milliard kroner. En regning, som de danske boligsælgere og -købere kommer til at betale.
Henrik Høpner giver omlægningen fra analog til digital sagsbehandling hårde ord med på vejen.
"Det er intet mindre end en skandale," siger Henrik Høpner til Børsen.
"Det er fuldt forståeligt, at der vil være indkøringsvanskeligheder med et system som den digitale tinglysning. Men at det er i denne størrelsesorden, det er helt forrykt," siger han.
Domstolsstyrelsen mener dog ikke, at denne beregning er korrekt.
"Vi mener ikke, at det er en retvisende udlægning, siger Emil Melchior, kommunikationschef i Domstolsstyrelsen til Computerworld.
"Halvdelen af sagerne bliver løst automatisk. Det vil sige, at det typisk tager få minutter at få dem gennem systemet. Desuden vil vi kunne følge med antallet af sager, der behandles manuelt af Tinglysningsrettens sagsbehandlere, fra årsskiftet," siger han.
Både køber og sælger presses
Problemet opstår i forbindelse med ventetiden mellem ejendomshandler og tinglysning.
I den periode, tinglysningen løber, skal køber stille en bankgaranti for lånet frem til, at tinglysningen er gennemført. Og en sagsbehandling på to til tre måneder er ikke noget særsyn, siger Henrik Høpner.
Den garanti er omfattet af renter til bank eller realkreditinstitut, og dem betaler køber.
Også sælger stå med håret i postkassen under sagsbehandlingen. Det er nemlig ikke muligt at få pengene udbetalt, før tinglysningen er gennemført.
Store gener
Beklagelserne står dog også i kø, når Tinglysningsretten skal beskrive de seneste måneders problemer med det nye digitale tinglysningssystem.
"Selvom en overgangsfase var forventet, må vi være ærlige og sige, at det har overrasket, hvor store gener, der i denne periode har været for vores brugere. Derfor arbejder vi også på højtryk for at løse de problemer, der fortsat er og opstår," har retspræsident Søren Sørup Hansen fra Tinglysningsretten tidligere skrevet i en pressemeddelelse.
CSC, der har udviklet systemet, tager dog advokaternes kritik med ro.
"I den daglige brug vil der være nogle ting, der skal rettes til, så det fungerer bedre. Det ser vi og Domstolsstyrelsen naturligvis på," har Fritjof Lind, der er chef offentlige projekter i CSC, tidligere givet udtryk for i et interview med Computerworld.
"Det er en af de mest dybtgående digitaliseringer, vi har haft i Danmark. Så jeg er fortrøstningsfuld og ser positivt på tingene," siger han.
Der disponeres med en indkøringsperiode af systemet, der løber fem til 1. januar 2010, hvorefter systemet skal køre uden problemer.
Sagspukkel på 75.000
Der er dog stadig et par uheldige ting, der skal rettes.
DR skriver eksempelvis, at Tinglysningsretten i flere tilfælde har gennemført fuldmagter på forkerte ejendomme, fordi maskinerne ikke kan skelne mellem et 'i' og et 'l', når dokumenterne skannes.
Der gives et desuden et andet konkret eksempel på problemer med tinglysningen af en bolig på Skolevej i Roskilde, hvor det selskab, der har ordnet papirarbejdet i forbindelse med handelen, er registreret som delvis ejer af boligen.
Den fejlbehæftede introduktionsperiode har efterladt en sagspukkel på ikke færre end 75.000 uafsluttede sager.
"Puklen vil være nedbragt til sommer, og frem til sommer vil tinglysning derfor gradvist gå hurtigere. Jeg beklager samtidig meget for det besvær mange brugere oplever i øjeblikket." siger Emil Melchior, kommunikationschef i Domstolsstyrelsen.
Domstolsstyrelsens udskældte digitale tinglysning skal nu kulegraves i "en større undersøgelse" af Rigsrevisionen.
