Intel klar med næste generations pc-chip

Bærbare og stationære computere baserede på Westmere 32-nm chip vil komme på markedet til næste år.

Artikel top billede

Foto: Intel

Computerworld News Service: Intel er klar med virksomhedens næste generations pc-chip, der ser ud til at kunne gøre bærbare og stationære computere både hurtigere og mere energi-effektive.

Nye chips, inklusiv både Core i3 og Core i5-processorer, er allerede ved at blive masseproducerede og solgt til pc-producenterne, lyder det fra Stephen Smith fra Intel.

Virksomheden vil sælge 17 nye chip-modeller til pc-producenter. Systemerne, der er baseret på den nye chip, kan komme i forretningerne "tidligt næste år," sagde han.

Et rimeligt prisniveau

Prisen for en computer med den nye chip afhænger af pc-producenterne, men køberne kan godt forvente et rimeligt prisniveau, sagde Stephen Smith i et interview.

De kommende chips vil tilbyde forbedrede applikationer og bedre grafik-performance sammenlignet med tidligere generationers Intel processorer, som blandt andet tæller de Core 2 Duo-processorer, der findes i dagens bærbare og stationære computere.

De nye chip integrerer CPU med den grafiske processor i en samlet pakke, som sandsynligvis vil forbedre grafikken, samtidig med at den vil forbruge mindre strøm.

High definition

"Vi er nu i stand til at behandle to high-definition [video] streams på samme tid," siger Uday Marty, der er leder af afdelingen for notebook-marketing ved Intel.

Interessen for video i high definition er stigende, og den grafiske chip i CPU'en vil desuden blive i stand til at læse Blu-ray film. Det vil frigøre CPU'en, så den kan koncentrere sig om andre opgaver.

Den nye chip vil desuden give en bedre performance ved at køre flere tråde på hver kerne, siger Uday Marty.

En dual-core Core i5 chip vil for eksempel kunne køre fire tråde på en gang, sammenlignet med de to tråde, Core 2 Duo dual-core chip til bærbare og stationære computere kan køre i dag.

Bedre perfomance med ny teknologi

En ny teknologi, der kaldes 'Turbo Boost technology', vil også muliggøre bedre performance og strømbesparelser.

Afhængigt af opgaven kan processorerne øge en processorkernes hastighed eller endda slukke for en kerne for at spare på strømmen, når den ikke er i brug.

Fordelene ved den nye chip skal blandt andet realiseres ved hjælp af en avanceret produktionsproces.

De nye processorer til bærbare og stationære computere skal produceres ved hjælp af den såkaldte 32-nm produktionsproces og har fået kodenavnene Arrandale og Clarkdale.

Westmere-chip burde således kunne levere forbedringer i forhold til performance og energieffektivitet sammenlignet med de nuværende chip, der bliver produceret ved hjælp af 45-nm processen, fortæller medlemmer af Intels ledelse.

Westmere er baseret på den samme mikro-arkitektur, der underbygger Nehalem chips, som også bliver lavet via 45-nm processen.

Nehalem-chips tæller Core i5, Core i7 til stationære computere og Xeon 5500 chip til servere. Nehalem integrerer en memory controller med CPU'en og tilbyder en hurtig pipeline, hvor processorer og system-komponenter kan kommunikere.

Intels ledelse talte ikke om specifikke clock-hastigheder eller om detaljer i forhold til prisen. De tal vil blive frigivet under det forbrugerelektronik-show, der skal holdes i Las Vegas i perioden 7. til 10. januar.

Virksomheden har dog tidligere fortalt, at chippens clock-hastighed vil være sammenlignelig med eksisterende bærbare computere, men med bedre performance på grund af muligheden for at køre flere tråde på hver kerne og et mindre strømforbrug.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

    Anne-Sofie Andreasen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S