På onsdag præsenterer Højhastighedskomiteen resultatet af mere end et halvt års arbejde. Her fremlægger komiteen sine bud på, hvordan bredbånd kan bidrage positivt til det danske samfund.
Det står dog allerede nu klart, at målsætningen for udbredelsen af bredbånd i Danmark i år 2013 splitter komiteen.
Stridspunktet drejer sig ifølge Computerworlds oplysninger om, hvor stor en andel af den danske befolkning, der bør have adgang til 50 megabit-bredbånd i år 2013.
Flertallet i komiteen peger på mindst 80 procent af den danske befolkning, men et mindretal mener, at det bør gælde hele Danmark. Også udkantsområder, hvor det ikke umiddelbart er rentabelt.
Højhastighedskomiteens formand, Erik Bonnerup, bekræfter uenigheden.
"Jeg kan godt bekræfte, at der er uenighed i komiteen vedrørende målsætningen omkring udbredelsen af bredbånd i år 2013," siger Erik Bonnerup til Computerworld.
Komiteen blev nedsat af videnskabsminister Helge Sander (V) i marts sidste år, og dens 15 medlemmer diskuterede på en række møder i løbet af 2009, hvordan bredbånd kan bidrage til, at Danmark bliver et førende digitalt samfund.
Et mindretal skiller sig ud
Det er tre af komiteens 15 medlemmer, der ønsker, at hele den danske befolkning skal have adgang til 50 megabit-bredbånd. De kan derfor ikke støtte anbefalingen om, at det bør gælde mindst 80 procent af danskerne.
Computerworld erfarer, at det er de tre medlemmer Jesper Hjulmand, Ole Ivanoff og Birger Hauge, der har bedt om at få en mindretalsudtalelse med i rapporten, der bliver offentliggjort i næste uge.
Den ene tredjedel af mindretallet, Birger Hauge, vil gerne kommentere sit eget standpunkt. Han er medstifter af Ipier Technologies, der lever af at give virksomheder såkaldt digitale eftersyn.
"Jeg synes, at det afsnit omkring båndbredderne simpelthen er for uambitiøst," siger Birger Hauge.
Han vurderer, at behovet for båndbredde hos mange vil eksplodere de kommende år på grund af en stadig større efterspørgsel på krævende tjenester.
De to andre, Jesper Hjulmand og Ole Ivanoff, ønsker ikke at udtale sig. Førstnævnte er administrerende direktør i elselskabet SEAS-NVE, der ligesom flere andre elselskaber udruller fiber i udkantsområder, mens Ole Ivanoff er direktør i spilfirmaet Ivanoff Interactive. De henviser begge til pressemødet i næste uge.
Teletopchef: Markedet vil klare det
Computerworld har forsøgt at få kommentarer fra syv af de i alt 12 personer, der udgør flertallet. Ingen af dem ønsker at udtale sig konkret om uenigheden eller flertallets anbefaling i rapporten.
Topchefen hos Telia samt formand for it-brancheforeningen ITEK, Jesper Brøckner, vil dog gerne udtale sig generelt.
"Jeg ville være bekymret, hvis man valgte en bestemt teknologi eller en bestemt målsætning, for jeg går ind for det markedsdrevne," siger han.
Jesper Brøckner påpeger, at hvis efterspørgselen på højere hastigheder kommer, så vil udbyderne følge med. Han mener desuden, at parterne skal passe på med at snakke for meget om hastigheder.
"Man skal huske på, at 40 procent af danskerne ikke kan finde ud af at vedhæfte en fil i en e-mail. Der ligger et kæmpe potentiale gemt, så måske man burde starte der," siger Telia-direktøren.
Komiteens formand, Erik Bonnerup, ønsker ikke at kommentere, hvorfor det endte med lige nøjagtig 50 megabit download-hastighed til flertallet af danskerne i 2013.
Erik Bonnerup har dog tidligere udtalt sig om hastigheder i bredbåndsnet. I september sidste år ved konferencen Bredbåndsdagene provokerede han flere tilhørere, da han betegnede de tjenester, der i øjeblikket kræver de højeste båndbredder, som "tant og fjas".
Hauge frygter A- og B-hold
Risikoen ved at have ambitionen om adgang til 50 megabit-bredbånd hos 80 frem for 100 procent af befolkningen er ifølge Birger Hauge, at eksempelvis folk på små øer ikke bliver betragtet som "100 procent borgere".
"Der er nogle steder, hvor man bliver nødt til at hjælpe lidt til. Ude i randområderne," fortæller Birger Hauge.
Vejen frem er dog ifølge Birger Hauge ikke at give statsstøtte til de 15 elselskaber, som for nylig etablerede en fiberalliance. De har ellers i forvejen udrullet fibernet i udkantsområder.
En stor del af fiberselskaberne har for nylig besluttet, at de vil lukke deres netværk, men kan man give statsstøtte i udkantsområderne til et fibernet, som elselskaberne holder lukket?
"Nej, det kan man ikke. Der har de skudt sig selv i foden. Det er den dummeste beslutning, de nogensinde har truffet," siger Birger Hauge.
Han tilføjer, at selv i et lukket netværk vil brugerne via internettet få adgang til telefoni og tv, som elselskaberne ellers selv ønsker at levere i deres lukkede net.
Ifølge Computerworlds oplysninger vil komiteen - altså flertallet - på onsdag anbefale, at 80 procent af danskerne får mulighed for at få bredbånd med 50 megabit download og 10 megabit i upload i år 2013. De resterende 20 procent af danskerne skal være sikret adgang til mindst 10 megabit download og 5 megabit upload.
Desuden vil komiteen anbefale, at det er markedet, der skal styre udviklingen, og at det skal ske uden hensyn til en betemt bredbåndsteknologi.
