Velkommen til AI-lab nummer 30, hvor vi skal kigge på prompting-teknik igen-igen, noget demokratisk halløj, rentabilitet hos de store AI-bikse, ACDC i AI og et lille tip vedrørende brugen af det, som jeg har kaldt “Den hemmelige superkraft”, nemlig VBA-kode i Office-produkterne.
Det virker nu, og det skal I nyde og bruge.
Microsoft har en stor plan for at gøre det meget vanskeligere og mere komplekst (men også bedre på nogle områder).
Prompt som en boss, ikke som en bitch
Jeg har holdt et par hundrede AI-kurser efterhånden, og det stod mig hurtigt klart, at nogle mennesker bare prompter bedre end andre (men de andre kan hurtigt lære det!).
Tip! Jeg brugte VBA-kode til at gå igennem min kalender i Outlook for at se, hvor mange møder/kurser jeg havde holdt med ordet “ChatGPT” i titlen.
Tænk på, hvad man ellers kan få ud af statistik og information om møder i ens firma på den måde.
Tilbage til emnet: Jeg studsede tidligt over, at ledere var bedre til at prompte, men efter lidt research har jeg fundet ud af, at det er noget andet:
Det er folks evne til at kommunikere med andre, der er afgørende, og det er ledere jo typisk tvunget til at gøre mere end andre, omend jeg sagtens kan høre diverse jokes om lederes kommunikationsevner for mig lige nu 🙂.
Hvorom alting er, så tror jeg, at det er rimeligt at konkludere følgende:
De bedste "promptere" er ikke nødvendigvis it-nørder, men folk, der er vant til at:
- Give klare instrukser.
- Bruge positiv forstærkning.
- Sørge for, at modtageren (eller AI'en) er klædt ordentligt på til opgaven.
- Følge op og justere undervejs.
Hvert af de fire punkter er vigtige.
Det kan være en kæmpe fordel at bruge “tale-knappen” eller optage instrukser og transskribere dem, fordi man fyrer fire gange så mange ord af per minut, når man taler, som når man skriver, plus at man typisk får meget mere viden, baggrund og kontekst “læsset af” til AI’en.
Fun Fact: Jeg læste for nylig om noget forskning, der pegede på, at ældre mennesker kan være meget bedre til at bruge AI, fordi de har mere erfaring med at kommunikere. Det kan være redningen for alle os gamle.
OpenAI demokratiserer Mythos
Både OpenAI og Google er oprigtigt bekymrede for Anthropics kæmpe vækst og popularitet, og specielt “The Mythos Moment” har fået dem op af stolene.
Google reagerer meget langsomt på den slags ting, og de vil nu satse på at bruge deres evner fra DeepMind til at blive bedre end Claude Code til at kode, mens OpenAI allerede har Codex, der kan nogenlunde det samme som Claude Code.
Men ingen af dem havde et svar på Mythos, så det kom forleden. Læs mere her.
Nu begynder AI-firmaerne at tjene penge for alvor
De store (OpenAI, Anthropic, Google) tjener ikke penge på AI endnu. Investeringer i datacentre er for høje til, at det kan lade sig gøre.
Men specielt Anthropic viser vejen frem mod at blive profitable ved at tage penge for tokens (det vil sige betaling for forbrug i stedet for en flat rate) i Claude Code, og pludselig er ordet “tokenmaxxing” en ting - det går ud på at kunne prale af, at man har brugt flere penge på tokens i Claude Code end man får i løn. Måske endda tre gange så meget.
Det er fint - der skal sættes realistiske priser på ting, der bruger ressourcer.
Og hvis en gut eller gudinde bliver fem gange så produktiv og selv kan lave virksomhedens næste open source ERP-suite, så er det da ok at betale det samme som tre udviklere i de par uger.
Og tænk bare, at man rent faktisk kan skaffe præcist de specialister, man har brug for, når man har brug for dem.
Så selvfølgelig er virksomhederne parat til at betale for det. Det har Anthropic set, og det vil blive kopieret af alle andre.
De begynder også at finde ud af, hvor meget det koster at få gjort fantastiske ting, som for eksempel at finde fejl og svagheder i kode, som ingen andre har kunnet finde.
Her er lidt fra The Economist om, hvor meget Mythos’ mytiske evner kan koste at smide ind i kampen:
“For det første er AI-baseret fejlkontrol (med Mythos eller andre modeller, red.) ikke billig. Anthropic oplyser, at det kostede AI-laboratoriet næsten 20.000 dollars i tokens at finde blot én af fejlene. For software som Linux – en familie af meget udbredte operativsystemer, der i hvert fald delvist vedligeholdes af frivillige – er det en betydelig udgift. Samtidig er en stor del af den kode, der kører ude i verden på hjemmeroutere, smarte enheder som tv og køleskabe samt i industrimaskiner, slet ikke vedligeholdt af nogen. I sådanne tilfælde kan angribere få nærmest frit spil.”
Velkommen til et reelt problem (nogle gange mareridt) for open source.
De skal til at finde på noget i en fart.
Og her tror jeg, at de gode, men kinesiske, modeller fra Kina kan være svaret, med mindre nogen vil betale for, at open source-miljøet kan bruge Mythos og lignende modeller fra de store.
Endelig: AC/DC rammer AI
Nå ja, det fangede bare mit øje: “Agent Centric Development Cycle” kan forkortes ACDC, men det er desværre “bare” en ramme for, hvordan man skal sørge for verifikation i en verden, hvor autonome agenter lige om lidt fiser rundt over det hele og gør masser af ting.
Det går på, at man er nødt til at verificere, kontrollere og kontrollere igen for hvert eneste step i ens udviklings-cyklus mht. disse agenter.
Det kræver AI at håndtere AI.
Men nu ved I det - ACDC er kommet til AI…
Tip: VBA i fremtiden
Det, jeg kalder “den hemmelige superkraft”, nemlig at få ChatGPT til at skrive VBA-kode for én til ét eller flere Office-produkter, er smart, hurtig og virkelig nyttig.
Desværre er det ikke tilgængeligt i “New Outlook”, det vil sige i web-versioner, men kun i “Classic”-udgaverne.
Microsoft satser benhårdt (skrev Google Gemini til mig) på Office Scripts (som kun virker pt i Excel - det er ikke rullet ud til andre office-værktøjer) og diverse add-in’s, som de kalder det.
Så det er bare at nyde den betydelige kraft, der er i VBA 🙂.
Det var dét- Skriv gerne til mig på mogensxy@gmail.com med kommentarer, tips, tricks, ønsker og andet. Vi høres ved på næste onsdag.
