DKUUG-splittelse undgået med overraskende forlig

Et overraskende forlig på generalforsamlingen i DKUUG betyder, at både veteranen Keld Simonsen og bestyrelsen bliver i foreningen. Ingen kunne undværes, mente forsamlingen.

Artikel top billede

Et overraskende forlig på generalforsamlingen i DKUUG betyder at både Keld Simonsen (billedet) og den siddende bestyrelse bliver i foreningen. Foto: Hans Schou.

Slaget om magten i den vigtigste danske forening i open source-miljøet, foreningen DKUUG (Danish UNIX systems User Group), endte overraskende med et forlig mellem de stridende parter.

På den ekstraordinære generalforsamling 16. december besluttede medlemmerne nemlig, at foreningen er stor nok til at rumme både den siddende bestyrelse og ikonet Keld Simonsen, hvorfor deltagerne overraskende satte en tredje løsning, nemlig muligheden for et forlig i spil.

Det fortæller Svenne Krap, som er bestyrelsesformand i foreningen.

Dermed er der nu ro i den stormomsuste forening, som blandt andet er bannerfører fo open source-miljøets kamp for åbne standarder.

Ville beholde begge parter

"Der skete det, at medlemmerne udtrykte et meget stærkt ønske om et forlig. Og det er begge parter så gået med til," siger Svenne Krap til Computerworld.

Formanden forklarer, at den overraskende løsning kom i spil på selve aftenen. Han fortæller, at mødet var lidt rodet, men at det alt i alt lykkedes at blive enige.

"Jeg kan sige, at Keld stadig er medlem af foreningen, og at vi andre også stadig er med," siger Svenne Krap, der ikke ønsker at gå i detaljer om forliget.

Keld Simonsen er ifølge Svenne Krap ikke længere næstformand eller medlem af foreningens bestyrelse, men medlem af foreningen, hvor han har lov til at udføre og deltage i aktiviteter.

"Jeg synes det er en god løsning, fordi den bringer ro i klubben. Det gør også, at den ene halvdel af vores medlemmer ikke er sure på den anden," siger Svenne Krap.

Oprustede til kamp

Der var forud for den ekstraordinære generalforsamling i foreningen lagt kraftigt ved på bålet til kamp om magten i DKUUG.

Forud for generalforsamlingen stod det nemlig klart, at samarbejdsvanskeligheder mellem ikonet Keld Simonsen og den siddende bestyrelse var så store, at formand Svenne Krap var parat til at gå, med mindre Keld Simonsen blev ekskluderet af foreningen.

Omvendt fremførte Keld Simonsen, at striden handlede om at forhindre ham i at stille op som formand for foreningen på generalforsamlingen og om kontrollen med foreningens formue på 10 millioner kroner, som kom til veje efter et salg af netværksdelen til TDC i 1996.

Balladen i foreningen fik senere bestyrelsen til at udsætte den allerede udmeldte generalforsamling til fordel for en ny.

Svært emne

Ifølge Svenne Krap forløb generalforsamlingen en anelse rodet. Men det er ikke unormalt i dette regi, medgiver han

"Emnets sværhed taget i betragtning synes jeg, at det var en stille og rolig generalforsamling," siger Svenne Krap.

Ifølge formanden var der flere medlemmer til stede end normalt uden at der dog var besøg af direkte sendevogne fra tv og den slags.

På generalforsamlingen stod det ifølge formanden klart, at flere medlemmer end ventet var splittet i spørgsmålets kerne, nemlig om foreningen kunne undvære enten Keld Simonsen eller den siddende bestyrelse.

Efter diskussion af dette spørgsmål kom forligsudspillet i spil, hvorefter det blev diskuteret og afstemt om muligheden for forlig, fortæller Svenne Krap.

"Vi havde ikke forventet at et sådant forslag kom på bordet. Jeg var overrasket over, at forligsforsøget kom," siger Svenne Krap, der fortæller, at bestyrelsen derfor fik en kort pause til at overveje det overraskende forslag, hvorefter forliget blev vedtaget.

Computerworld har været i kontakt med Keld Simonsen, som desværre er syg, og derfor ude af stand til at kommentere forliget på nuværende tidspunkt.

Dkuug har endnu ikke informeret om forliget på foreningens hjemmeside. Det vil ske når der foreligger et færdigt referat af generalforsamlingen, fortæller formanden.

Han tilføjer, at forenigen nu glæder sig til at fortsætte deltagelsen i Dansk Internet Forum, Rådet for større it-sikkerhed samt tilstedeværelsen på Open Source Days 2010.

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    28. april 2026 | Gratis deltagelse

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Projektleder / Technical Delivery Manager – Dataplatform og Digitalt Fundament

    Københavnsområdet

    SOS International

    Principal Solution Architect

    Københavnsområdet

    BEC Financial Technologies

    Business analyst (senior)

    Region Sjælland

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
    Lars Jul Jakobsen, chefkonsulent hos Region Nordjylland, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Jul Jakobsen

    Region Nordjylland

    Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Marie Søndergaard

    Energinet