Angrebskoden mod Google er nu offentliggjort

Koden, der blev anvendt til at hacke Google via Internet Explorer, er blevet offentliggjort.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Den angrebskode, der ved at udnytte en alvorlig fejl i Internet Explorer i sidste måned blev brugt til at hacke Google og over 30 andre virksomheder, er nu offentligt tilgængelig.

Koden blev indsendt til analyse hos malware-analyse-websitet Wepawet i slutningen af sidste uge og blev dernæst omgående inkluderet i mindst et offentligt tilgængeligt hackerværktøj og kunne iagttages i brug i online-angreb, oplyser Dave Marcus, udviklingschef i McAfee.

Angrebet er meget pålideligt i Internet Explorer 6 på Windows XP, og det kan muligvis modificeres til at fungere i også nyere versioner af Microsofts browser, fortæller Marcus.

"Det er en helt anden boldgade nu, da den er offentligt tilgængelig," advarer han.

Kan narre og lokke

En hacker kan bruge koden til at køre uautoriseret software på et offers computer ved at narre offeret ind på en skadelig webside.

Det er tilsyneladende det, der skete hos Google i slutningen af 2009, da det lykkedes hackere at trænge ind i virksomhedens interne systemer. 33 andre virksomheder var ifølge kilder, der er bekendte med hændelsen, også mål i angrebet. De tæller blandt andre Adobe Systems.

I torsdags fortalte Symantec og Juniper Networks, at de undersøgte hændelsen, og Yahoo, Northrop Grumman og Dow Chemical er også nævnt som ofre i offentliggjorte rapporter om sagen.

Microsoft udgav torsdag et sikkerhedsvarsel angående sårbarheden i Internet Explorer og har ikke afvist muligheden for en hasteopdatering uden for den normale opdateringscyklus for at rette fejlen.

Det vil ifølge sikkerhedsforskere dog være meget besværligt at udnytte fejlen pålideligt på Windows Vista eller Windows 7 på grund af disse styresystemers avancerede teknologi til beskyttelse af hukommelsen.

Baseret på den store bekymring som McAfee hører fra sine erhvervskunder, mener Marcus, at der er stor sandsynlighed for en opdatering af Internet Explorer uden for cyklus.

"Det er min fornemmelse, at Microsoft kommer med en opdatering uden for cyklus. Denne sårbarhed er så stor, at den fanger de fleste hackeres opmærksomhed," siger han.

Problemet er så alvorligt, at Tysklands nationale it-sikkerhedsmyndighed, Bundesamt für Sicherheit in der Informationstechnik, fredag rådede de tyske borgere til at bruge en anden browser, indtil Microsoft får rettet fejlen.

McAfee giver flere detaljer om angrebet på bloggen Security Insights.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest