Artikel top billede

Juridisk direktør Jens Ottosen-Støtt fra Telia vil prøve en afgørelse fra IT- og Telestyrelsen i Teleklagenævnet.

Telia: Vi bliver hindret i at udbygge mobilt bredbånd

Teleselskabet Telia klager over en afgørelse fra IT- og Telestyrelsen, som ifølge selskabet hindrer en effektiv udbygning af mobilnettet til mobilt bredbånd.

Enten er den gal med lovgivningen, eller også er den gal med fortolkningen. I hvert fald hvis målet er en bedre infrastruktur for mobilt bredbånd.

Det mener juridisk direktør Jens Ottosen-Støtt fra Telia, som netop har indsendt en klage over en afgørelse fra IT- og Telestyrelsen til Teleklagenævnet.

Direktøren fra Telia undrer sig over, hvorfor juristerne i IT- og Telestyrelsen er nået frem til det resultat, som selskabet nu protesterer imod.

"Hvis det (styrelsens vurdering, red.) virkelig er rigtigt, så har vi jo i virkeligheden en lovgivning på området, som er til hinder for en effektiv frekvensudnyttelse og en effektiv udbygning af bredbånd. I så fald er det måske det, man burde kigge på," siger Jens Ottosen-Støtt til Computerworld.

Telia indsender klagen i protest mod en omfordeling af frekvenser i 1800 megahertz-frekvensbåndet.

Forsøger at løse kompliceret sag

IT- og Telestyrelsen har igennem længere tid forsøgt at løse en lang og kompliceret sag, som ifølge styrelsen er nødvendig at løse for at undgå en skævvridning af konkurrencen på det danske mobilmarked.

De tre mobiloperatører Telia, TDC og Telenor har i dag alle frekvenser i 900 og 1800 megahertz-frekvensbåndene, som frem til år 2011 kun må bruges til traditionel mobiltelefoni. Men fra år 2011 kan frekvenserne bruges frit til hvilken som helst teknologi - ikke mindst mobilt bredbånd.

Problemet er ifølge IT- og Telestyrelsen, at mobiloperatøren 3 på grund af sin sene entré i Danmark ikke har haft mulighed for at erhverve sig disse frekvenser, som er velegnede til mobilt bredbånd. Dermed vil selskabet stå dårligere i konkurrencen, vurderer styrelsen.

IT- og Telestyrelsen afgjorde derfor i december, at Telia - ligesom TDC - skal aflevere frekvenser tilbage til staten, og senere vil et fremmed teleselskab få mulighed for at byde ind på disse frekvenser. En oplagt kandidat er mobilselskabet 3.

Omfordelingen af frekvenser er også blevet omtalt som refarming, og sagen er opstået, fordi Europa-Kommissionen i 2007 ændrede GSM-direktivet og besluttede, at der skal være teknologineutralitet i 900 og 1800 megahertz-frekvensbåndet. Det vil sige, at teleselskaberne selv må bestemme, om de vil bruge frekvenserne til mobilt bredbånd eller traditionel mobiltelefoni.

Uholdbar business case

Telia klager nu over IT- og Telestyrelsens afgørelse i forbindelse 1800 megahertz-frekvensbåndet, mens selskabet accepterer tilbageleveringen af frekvensblokke i 900 megahertz-båndet.

"I forhold til 1800-afgørelsen har vi klaget over to forhold, som vi finder uhensigtsmæssige," siger Jens Ottosen-Støtt.

Det ene forhold er tidshorisonten, fortæller den juridiske direktør. Telia får først mulighed for at bruge 1800-frekvenserne til eksempelvis mobilt bredbånd i 2011, mens selskabet er forpligtet til at tilbagelevere tilladelsen til at bruge frekvenserne i midten af 2017.

Jens Ottosen-Støtt mener, at tilladelsen burde løbe til udgangen af 2019, ligesom det er tilfældet med tilladelsen til at anvende frekvenserne i 900 megahertz-frekvensbåndet.

"Man har stort set ikke mere end fem til seks år til forrentnings- og afskrivningstid på en ganske betydelig investering, og det hænger rent business case-mæssigt ikke sammen. Der kunne det være lidt mere fornuftigt, hvis det fulgtes parallelt med 900 megahertz," siger Telia-direktøren.

Samtidig undrer han sig over, at styrelsen ikke når frem til den samme dato for tilbagekaldelse af tilladelserne i de to frekvensbånd.

"Vi synes, at argumentationen for, at man ikke vælger at lægge det (tilladelsen til 1800 megahertz, red.) til udgangen af 2019, ligesom det er tilfældet med 900, ikke holder, for man citerer de samme lovregler, men man kommer til to forskellige resultater i de to afgørelser. Det kan ikke være rigtigt," siger Jens Ottosen-Støtt.

Finder dækningskrav urimelige

Et af problemerne er ifølge Telia-direktøren, at teleselskaberne bruger frekvenserne i båndene på sådan en måde, at de supplerer hinanden. Og det er ikke muligt, når tilladelserne ikke udløber samtidigt.

Netop denne problemstilling har TDC's chef for public affairs, Anders Thomsen, tidligere rejst. Han efterlyste "parallelitet" i tilladelsernes varighed, ligesom han også fremhævede, at en tidshorisont til 2017 er for kort.

TDC har dog modsat Telia undladt at anke afgørelsen fra IT- og Telestyrelsen.

Den - ifølge Telia - for korte tidshorisont er dog kun et af to forhold, som Telia vælger at anke. Det andet forhold er dækningskravene, som følger med de tilladelser, som Telia sidder inde med.

Teleselskabet vil også efter 2011 være bundet af dækningskrav om at levere mobiltelefoni i 1800 frekvensbåndet, og det er konkurrenceforvridende, mener Jens Ottosen-Støtt. Her er problemet, at der skal sættes blokke af i frekvensbåndet til mobiltelefoni, selvom de også kan bruges til mobilt bredbånd.

"Den nye køber har ikke har ikke nogen dækningskrav på sine tilladelser. Telia og i princippet også TDC vil komme til at sidde med to separate 1800-net, som skal opfylde dækningskrav," forklarer Jens Ottosen-Støtt og fortsætter:

"Det er i sig selv en meget ineffektiv udnyttelse af frekvenserne til at udnytte bredbånd, fordi man simpelthen spilder dem på at lave noget voice-dækning, som der ikke er noget behov for, fordi man har den opfattelse, at man skal operere nettene separat."

Tester juraen

Dette er også til skade for udbygningen af en mobil bredbånds-infrastruktur her i landet, vurderer Telia-direktøren. Han opsummerer kort Telias anke:

"Det er en test på, om den juridiske opfattelse, som der hersker, er den rigtige, og hvis den er den rigtige, så er det i virkeligheden en opfordring til politikerne om at begynde at kigge lidt på, om man har den rigtige lovgivning, hvis man virkelig ønsker den bredbåndsudbygning, som man taler om," siger Jens Ottosen-Støtt.

Telias juridiske direktør henviser til de ambitioner, som videnskabsminister Helge Sanders (V) højhastighedskomite for nylig præsenterede. I den komité sad blandt andre Telias administrerende direktør, Jesper Brøckner.

I rapporten blev det også anbefalet "at igangsætte en proces for at udarbejde nye telepolitiske målsætninger".

Teleklagenævnet, der behandler anken fra Telia, har næste møde 26. april.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere