Codan valgte den store desktop-virtualisering

Codan valgte at tage den helt store desktop-virtualisering i brug. Læs om erfaringerne med Virtual Desktop Infrastructure (VDI).

Artikel top billede

Det var et ønske om at effektivisere it-supporten og opnå besparelser på blandt andet strømforbrug, der fik it-afdelingen i Codans svenske datterselskab, Trygg-Hansa, til at se nærmere på mulighederne med Virtual Desktop Infrastructure (VDI).

Det var dog problemer med dårlige svartider over et Wide Area Network (WAN), der blev startskuddet til at implementere VDI i organisationen.

Ønske om effektivitet og besparelser

Codan startede implementeringen af VDI-løsningen i november 2008.

Forud var gået en periode, hvor Codans it-afdeling havde kigget på teknologien. Man så VDI som en mulighed for at effektivisere og automatisere vedligehold af koncernens arbejdsstationer. Muligheden for en central styring af arbejdsstationerne var fristende.

Problemer med svartider

Da et af Codans svenske regionskontorer meldte om dårlige svartider, var anledningen der til at komme igang med VDI.

Det var regionskontoret i Umeå, der meldte om dårlige svartider på en Microsoft-applikation.

Den pågældende Microsoft-applikation havde sin database placeret i Stockholm og pc´erne i Umeå fungerede så som fede klienter, hvor forretningslogikkken blev eksekveret.
Da Umeå ligger omkring 600 kilometer nord for Stockholm, gav det problemer med at få sendt databaseforespørgsler og svar hurtigt nok igennem selskabets WAN.

"Vi var igang med at kigge på teknologien, da vi hørte, at vores kontor i Umeå havde store problemer med dårlige svartider for en Microsoft-applikation. Latency var et stort problem. Et færdigt skærmbillede består af mange små databaseopslag og resultatet var, at der var lange login-tider og lange svartider," forklarer Bo Hertz, Windowstechnology manager i Codans Nordic IT.

Produkter i form af WAN-acceleratorer kan nogle gange afhjælpe svartidsproblemer for applikationer, der ikke oprindeligt er beregnet til at køre i WAN, men her hjalp de ikke det store.

"Netværksgruppen havde kigget på WAN-acceleratorer og undersøgt om de kunne forbedre det. Men effekten var ikke så stor. Mine teknikere sagde så, at Umeå-situationen passede perfekt til VDI," siger Bo Hertz.

Derfor valgte Codan at centralisere afviklingen af Umeås applikationer i Stockholm via VDI.

Tilbage til datacenteret

"Processorkraften blev flyttet fra de tykke klienter ned til serveren. Nu går kaldene hurtigt til applikationsserver og database via et fibernet i datacenteret. Via Citrix protokollen ICA sendes skærmbillederne op til Umeå-kontoret. Vi fik halveret svartiderne," forklarer Bo Hertz.

Efter at Umeå fik indført desktop-virtualisering, spredte interessen sig internt i Codan for teknologien.

Regionskontoret i Sundsvall blev omlagt til VDI i foråret 2009 og siden hen kom Malmø med i juni 2009. En nyligt opkøbt virksomhed White Label, som er baseret i Oslo og Stockholm blev koblet til VDI-løsningen ved årsskiftet.

"Det startede som et it-drevet projekt, men nu kommer virksomheden med krav om at rulle det ud til andre områder. Nu er det mere forretningen, der presser på for at få teknologien rullet ud," siger Bo Hertz.

Er der besparelser?

IDC-analytikeren Anders Elbak har tidligere nedtonet betydningen af besparelser i VDI, så hvordan ser Codans besparelsesmuligheder egentlig ud?

Bo Hertz menere, at der er et besparelsespotentiale i VDI, selvom der selvfølgelig også er nogle indledende omkostninger.

"Du skal investere i nogle servere. Hver server kan betjene 70 - 100 pc'er. Vi kommer til at spare penge. Vores pc´er er mellem 5 og 9 år gamle. Vi stod for at skulle købe 2000 nye pc'er eller prøve VDI. Nu anvender vi de gamle pc'er med linux-klienter i Umeå og så kører vi Windows på serveren. Skulle vi have Windows på klienterne ville det koste dobbelt licens," siger Bo Hertz.

I alt er der nu 500 - 700 brugere i Codan, der anvender VDI-løsningen.

"I år er målet at alle desktops i Sverige skal køre VDI, hvilket er 2000 pc´er. Det bliver med Linux som styresystem. Vi regner med at gå over til tynde klienter på sigt. Der får vi så også strømbesparelser. På et år regner vi med at have sparet investeringen på klienterne hjem på strømbesparelser. Derudover kommer besparelser på licenser og færre udgifter til support, da vi kan klare det fra centralt hold," forklarer Bo Hertz.

Tilfredse brugere og udfordringer

"Brugerne er vældigt tilfredse grundet hurtigere login og svartider."
Omlægningen til VDI rummer dog også nogle udfordringer med at få eksisterende applikationer til at køre.

"Vi har en udfordring med en applikation, der anvender lokale Access-databaser på klienterne. Her venter vi på ny version i maj, der kører på en central SQL Server-database," siger Bo Hertz

Annonce

Annonceindlæg fra SuperOffice

Europa vil have kontrol over sine data. Men har din virksomhed styr på sine egne?

Når salg, marketing og service kun ser dele af kundebilledet, risikerer virksomheden at miste overblik og kunder. AI kan forstærke problemet.

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S