IBM's topchef tjener over 318.000 kroner om dagen

IBM har cirka 400.000 ansatte på verdensplan, men kun én topchef: Bestyrelsesformand og koncernchef Sam Palmisano, som kan glæde sig over en årsløn på mere end 116 millioner kroner.

Artikel top billede

(Foto: gratis /)

Computerworld News Service: Sam Palmisano, der er bestyrelsesformand og koncernchef for IBM, er for 2009 blevet tildelt en lønpakke på 116,3 millioner kroner, viser dokumenter indgivet til U.S. Securities and Exchange Commission.

Hans samlede indtægt er således steget let sammenlignet med 2008, da han fik 115,2 millioner kroner.

Palmisanos løn for 2009 ligger på 9,9 millioner kroner ligesom året før. Hertil har han dog fået udbetalt en præstations-baseret kontantbonus på 26,1 millioner kroner, hvilket faktisk er 14 procent mindre end de 30,2 millioner kroner, han fik i 2008.

Størstedelen af hans samlede lønpakke for 2009 kommer i form af præstations-baserede aktie-tildelinger, som var sat til at være 74,1 millioner kroner værd, da de blev tildelt, hvilket er en forøgelse på 11 procent i forhold til i 2008.

Palmisano modtager også 6 millioner kroner i frynsegoder som for eksempel private rejser med virksomhedens fly for 1,76 millioner kroner, brug af virksomhedens biler, finansiel rådgivning, personlig sikkerhed og andre privatudgifter.

En årsindtægt på 116,3 millioner kroner er ensbetydende med, at Sam Palmisano tjener 318.630 kroner om dagen året rundt eller 13.276 kroner i timen døgnet rundt.

Altså kan han hvert eneste minut glæde sig over at få 222 kroner - uanset hvad han foretager sig.

Big Blue øger indtjeningen

IBM's samlede omsætning for regnskabsåret 2009 er på 526 milliarder kroner, hvilket udgør et fald på otte procent sammenlignet med omsætningen på 569 milliarder kroner i 2008.

Det lykkedes dog Big Blue at øge sit overskud i regnskabsåret, der endte 31. december 2009. Indtjeningen landede på 74,5 milliarder kroner, hvilket er ni procent mere end de 67,5 milliarder kroner i 2008.

Sam Palmisanos samlede kompensation udregnes ved hjælp af data fra en regnskabsopgørelse, der indgives til SEC 8. marts. De følgende tal er taget fra den opsummerende kompensationstabel: Løn, bonus, ikke-aktiebaseret incitaments-kompensation, ubetinget kompensationsindtjening og al anden kompensation (frynsegoder).

Til disse tal er tilføjet den vurderede værdi af aktieoptioner og aktietildelinger fra årets forløb, som er taget fra resumeet over plan-baserede tildelinger.

Beregningerne tager ikke højde for ændringer i størrelsen af pensionsforsikringer eller i værdien af fastholdelsesplan.

Oversat af Thomas Bøndergaard


Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

    I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

    Capgemini Danmark A/S

    AI/Data Engineer

    Københavnsområdet

    Octocube Games ApS

    CIFI Developer

    Region Sjælland

    Paychex Europe

    Product Manager, AI & Shared Capabilities

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Open Application (Denmark)

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job