Danske mobiloperatører lurer på at bygge fælles net

De fire mobiloperatører i Danmark er alle klar til at samarbejde, når den kommende 4G-auktion er overstået. Det vil give billigere og mere effektive mobilnet.

Artikel top billede

Foto: Lars Sundström. (Foto: Lars Sundström / Lars Sundström)

TDC, Telia, Telenor og 3 har hver deres mobilnet i Danmark. Men i virkeligheden ville de fire selskaber kunne håndtere mere datatrafik samt nedbringe omkostningerne, hvis de byggede netværkene sammen.

Det har dog ikke været muligt hidtil, da staten har solgt fire licenser til mobilnetværk hver for sig.

I denne måned udbyder staten på auktion igen sendetilladelser til radiofrekvenser, som i det her tilfælde er særdeles velegnede til LTE-teknologien. Det er en teknologi, som giver mere kapacitet i nettet til mobilt bredbånd, ligesom hastighederne også bliver øget.

Det specielle ved denne auktion er, at det nu bliver tilladt, at selskaberne efter auktionen bygger fælles mobilnet til netop det frekvensbånd, som nu bliver sendt i udbud.

"Det er interessant, for det koster jo en bondegård at bygge nettet ud," fortæller netdirektør Jess Julin Ibsen fra TDC.

Og de andre teleselskaber er med på ideen.

"Vi er da helt klart åbne over for det, hvis nogen vil kigge på det her sammen med os," siger administrerende direktør Jesper Brøckner fra Telia.

Han tilføjer, at der er fordele at hente ved en fælles infrastruktur-udbygning. Det er billigere at bygge, og i stedet kan ressourcerne eksempelvis bruges på at udvikle tjenester.

Mobilselskabet 3 oplyser ligeledes over for Computerworld, at selskabet er interesseret i netværksdeling.

Selskaber i venteposition

Auktionsformatets regler foreskriver, at mobiloperatørerne ikke må tale sammen inden auktionen, og det er derfor ikke muligt for selskaberne at koordinere købet af frekvensblokke i 2,5 gigahertz-frekvensbåndet, som bliver sat til salg af staten.

Det forhold gør, at Telenor afventer situationen.

"Vi må afvente udfaldet af auktionen, herunder fordelingen af frekvenser, men som vi tidligere har sagt, så er netdeling en interessant mulighed, som bør undersøges," siger kommunikationschef Christian Wulff Søndergaard fra Telenor.

Jess Julin Ibsen fra TDC forklarer, at der er nogle forhold i udbudsprocessen, som gør, at det heller ikke er muligt at koordinere noget, med mindre der bliver talt sammen. Der er nemlig ingen dækningskrav i tilladelsen til 2,5 gigahertz-frekvensbåndet, og derfor ved selskaberne ikke, hvor omfattende et netværk konkurrenterne vil udbygge.

"Alle går lidt og venter på, at processen bliver afsluttet, og så må vi se, om der er nogen muligheder for at finde synergier, for det er jo det, vi går efter," siger Jess Julin Ibsen.

Kan spare store summer

Det er et større teknisk puslespil, der skal gå op, når auktionen er slut. En eventuel samarbejdspartner skal have nogle frekvenser, der ligger i forlængelse af de frekvenser, som selskabet selv har købt på auktionen.

"Vi er åbne over for at tale netværks-deling med kollegaerne, når vi engang må, så vi kan give en bedre dækning og en mere optimal udnyttelse af det spektrum, der nu er tilgængeligt," siger Jess Julin Ibsen og fortsætter:

"Selv i et lille land som Danmark er der i underkanten af spektrum i forhold til den trafik, der skal igennem de resterende spektre. Det begynder at drille de fleste af os lidt, så det handler om at optimere, og det kan vi gøre i fællesskab."

TDC-selskab fik fordele i Schweiz

I udlandet er der en række eksempler på, at mobiloperatører allierer sig for at nedbringe omkostningerne i forbindelse med udbygning af mobilnet. Et af eksemplerne er TDC's schweiziske datterselskab, Sunrise, som i november sidste år fusionerede med France Telecoms Orange i Schweiz.

Her skrev TDC blandt andet i en pressemeddelelse:

"Sammenlægningen vil betyde væsentlige fordele for de schweiziske kunder. Den vil resultere i bedre mobildækning, bredbåndskapacitet og kvalitet for 2G- og 3G-tjenester foruden markante miljøfordele. Fælles netværksudvikling vil medføre en reduktion på omkring en tredjedel af det forventede antal mobilantenner i forhold til den oprindelige adskilte netplanlægning."

Selskabet anførte videre, at fusionen betød synergi-besparelser for omkring 15 milliarder kroner over seks år. Synergier inden for it og netværk blev fremhævet som væsentlige faktorer.

Dermed blev der et mobilnet mindre i Schweiz, og ifølge Jess Julin Ibsen ville det også være mere optimalt med færre net i Danmark.

"Hvis man skulle starte forfra med mobilnettet, så tror jeg ikke, at man ville opstille en auktion med plads til fire operatører. De fire operatører betyder, at frekvensbåndene for den enkelte operatør er for smalle i forhold til den mængde data, vi skal have igennem i dag," siger TDC-direktøren.

Der er udsigt til yderligere auktioner, når staten i 2017 tilbagekalder Telia, Telenor og TDC's tilladelser til at udbyde blandt andet mobilt bredbånd i 900 og 1800 megahertz-frekvensbåndet. Det medvirker til, at selskaberne bliver nødt til at søge mod fælles netværk, mener Jesper Brøckner.

"Det er svært at tjene penge i Danmark, når vi kun kan binde kunderne i seks måneder, og vi regulatorisk hele tiden bliver behandlet sådan, at vi skal ud i auktioner igen, som det eksempelvis er tilfældet i 1800 megahertz-båndet," siger Jesper Brøckner.

Staten forventes også at sætte frekvenser i 800 megahertz-båndet til salg. Det er lave frekvenser, hvilket betyder, at de kan række langt, og dermed er de velegnede til mobilt bredbånd i yderområderne. Det er dog endnu uafklaret, hvordan salgsmodellen kommer til at se ud.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S