Bønder bremser rapport om offentlige it-skandaler

Afløseren til Bonnerup-rapporten fra 2001 om årsagerne og ikke mindst kuren mod offentlige it-skandaler er blevet udskudt. Politikerne har andet at tage sig til end at behandle rapporten.

Artikel top billede

Den længe ventede udredning fra Finansministeriet omkring årsagerne og nøglerne til at løse til de evindelige offentlige it-skandaler er blevet udskudt.

Det var ellers ventet, at rapporten ville ramme it-Danmark inden for få dage. Men den er blevet udskudt grundet politiske behandlinger i regeringens økonomiudvalg vedrørende landbrugsstøtte til de trængte landmænd.

Udredningen om de offentlige it-skandaler forventes dog at blive behandlet snart og blive offentliggjort inden for de næste par uger.

Mangler professionalisme

Rapporten vil givetvis kunne karakteriseres som afløseren til den såkaldte Bonnerup-rapport fra 2001, der netop også omhandlede, hvordan det offentlige får bugt med sine mange udfordringer med at stable stabile it-projekter på benene.

En af hovedmændene bag rapporten er Finansministeriets digitaliseringschef, Lars Frelle-Petersen, der også fungerede som projektleder i Bonnerup-rapporten.

Han har tidligere over for Computerworld luftet lidt af indholdet i den kommende rapport, som er blevet udarbejdet sammen med Videnskabsministeriet, Skatteministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Lars Frelle-Petersen fortalte dengang, at det offentlige ikke er dygtig nok til at håndtere store og komplicerede it-projekter, som derefter munder ud i budget- og tidsoverskridelser.

"Samlet set har vi i det offentlige brug for at blive mere professionelle til at håndtere it-projekter. Det tror jeg, vi alle kan blive enige om," forklarede Lars Frelle-Petersen 19. februar.

Han forklarede, at projektgruppen derfor har set på, hvad landets store private virksomheder gør for at køre deres it-projekter sikkert hjem.

Tunge kravspecifikationer

Staten har dog lidt andre udfordringer end dem, som store virksomheder dagligt bokser med. Lars Frelle-Petersen nævnte tre områder, hvor de statslige it-projekter skiller sig væsentligt ud.

For det første har en lille offentlig styrelse med 80 medarbejdere sjældent it-projektkompetencer nok til at påtage sig større projekter.

Dernæst er større it-projekter ikke en disciplin, der bliver gennemført én gang om ugen. Slutteligt har mange myndigheder historisk set dårlige erfaringer med it-leverandørers evne til at levere det ønskede.

De tre forhold lagt sammen gør det vanskeligt at gennemføre projekter i det offentlige, fordi projekternes kravspecifikationer bliver meget komplicerede og tidskrævende at gennemføre.

Netop forsinkelser og budgetoverskridelser er to af de hovedområder, som den kommende udredning vil forsøge at gøre op med.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S