Apple scorer 7,8 mio kroner i timen døgnet rundt

Apple skovler enorme summer penge ind og tjener 7,8 millioner kroner i timen døgnet rundt. Se her, hvad storsællerten over dem alle er.

Artikel top billede

Apple kan ikke få armene ned, og det er måske også til at forstå, når man kaster et blik på selskabets netop udkomne regnskab for andet regnskabskvartal.

Salget af iPhone og Mac vokser og vokser. Faktisk er salget gået så fantastisk, at Apple melder, at indtjeningen er næsten fordoblet i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

I det netop afsluttede kvartal høstede Apple en rå netto-indtjening på knap 17 milliarder kroner.

Det svarer til en profit på 7,8 millioner kroner hver eneste time døgnet rundt, hvilket er 90 procent mere end i det tilsvarende kvartal et år tidligere.

Indtjeningen ligger et godt stykke over analytikernes forventninger, hvilket blot understreger det succes-ridt, som Apple for tiden er på.

I kvartalet har Apple omsat for knap 75 milliarder kroner, hvilket er hele 49 procent mere end i det tilsvarende kvartal i fjor.

Successen bunder ikke mindst i iPhonen, der fortsat sælger godt. Apple har således solgt 8,75 millioner iPhones i årets første tre måneder, hvilket er 131 procent flere end i det tilsvarende kvartal i fjor.

Samtidig er salget af Mac-computere steget med 33 procent til i alt knap tre millioner solgte maskiner i årets første tre måneder.

Til gengæld er salget af iPod stagneret. Det er faldet med en enkelt procent til et salg i alt på 10,9 millioner apparater.

Nu har Apple store forventninger til den voldsomt hypede iPad, som du kan læse mere om her.

Allerede på den første dag i butikkerne, blev der ifølge selskabet solgt næsten 300.000 styks, hvilket varsler endnu en salgs-succes.

Samtidig er Apple på vej med endnu en ny version af iPhone, der har fået massiv omtale, efter en Apple-udvikler glemte en prototype på en bar i Californien.

Prototypen antyder, at Apple er i gang med helt at redesigne iPhonen, der blandt andet vil få blitz, videokamera i fronten og en række andre fornyelser.

Også det seneste regnskab øgede Apples rigdom betydeligt. Det kan du læse mere om her.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Nordjylland

Digitaliseringsstyrelsen

IT-arkitekt hos Digitaliseringsstyrelsen

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger leder til Lokal IT Servicecenter i Holstebro

Midtjylland

Kræftens Bekæmpelse

Application Manager til Kræftens Bekæmpelse

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S