Danmark dumper helt på bredbåndshastighed

Danmark havner bag lande som Rumænien og Letland målt på bredbåndshastigheden i 198 lande. Også på andre bredbåndsområder sakker Danmark agterud.

Artikel top billede

Internet hostingservice-selskabet Akamai har netop lige udgivet sin kvartalsopgørelse over de hurtigste bredbåndsforbindelser i verden, og det er nedslående læsning for fartglade danskere.

For Danmark med en gennemsnitlig bredbåndshastighed på 5,2 megabit per sekund (Mbps) havner på en samlet niendeplads - overgået af lande som Rumænien med 7,2 Mbps, Letlands 6,2 Mbps og Sveriges med sine 6,1 Mbps.

Top tre-placeringerne består af asiatiske lande, hvor Sydkorea ligger helt i toppen med en gennemsnitlig internethastighed på 11,7 Mbps efterfulgt af Hong Kong og Japan, viser Akamai-undersøgelsen.

Danmark er en by i Rusland

Teknologifirmaet Akamai har med sin opgørelse indsamlet og analyseret data fra sit eget server-netværk fra 198 lande og også målt specifikke områders hastigheder og IP-adresseudbredelsen.

På den måde har Akamai Technologies også kunnet opgøre de hurtigste bredbåndsbyer i verden.

Den hurtigste internetby med et befolkningstal over 50.000 i verden er den amerikanske universitetsby Berkley med en gennemsnitlig hastighed på 18,73 Mbps efterfulgt af to andre universitetsbyer i USA, Chapel Hill og Stanford.

Top 100-listen over byer er stærkt præget af Japan med 48 byer, mens Danmark ikke kan prale af at have én eneste by med på listen over de hurtigste bredbåndsbyer. Både Norge og Sverige er repræsenteret på listen med hver to byer.

I top på højhastighed

Heller ikke på udbredelsen af bredbånd kan Danmark følge med verdenseliten.

Med en bredbåndspenetration på 86 procent må vi se os henvist til en delt syvendeplads med Slovakiet, Kroatien og Rumænien.

Til gengæld kan Danmark bryste sig af, at ligge på en delt andenplads med Norge over lande med flest IP-adresser med hastigheder på eller over 2 Mbps målt i forhold til befolkningsantallet.

Vi vælter ned ad rangstigen

Samtidig er Danmark placeret på en tredjeplads over lande med flest højhastighedsforbindelser på 5 Mbps målt i forhold til befolkningstallet.

Men det kniber dog samtidig gevaldigt for danskerne at hamle op med Østens udbredelse af megahurtige forbindelser på 20 Mbps og derover, hvilket er den direkte årsag til, at kongeriget Danmark må tage til takke med en samlet placering som nummer ni over de hurtigste lande.

Rasler ned ad ranglister

Mens Danmark ud fra Akamais opgørelser altså er et stykke fra den absolutte verdenselite, rasler Danmark ned på andre ranglister.

Blandt andre har World Economic Forum] degraderet Danmark på sit Networked Readiness Index fra førstepladsen til tredjepladsen.

Også 'The Connectivity Scorecard' fra London Business School placerer Danmark uden for den absolutte it-verdenstop, og OECD har tidligere pointeret, at trods Danmarks placering blandt verdens førende it-lande, så har vi stadig meget at lære omkring bredbåndshastigheder i vort land uden høje bjerge.

Annonce

Event: Platform X 2027: AI, skalering og vækst

It-løsninger | København V

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

Emma Karlsson

IFS Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank