Offensive opkøb sætter fut i Ateas omsætning

Ateas opkøbsstrategi sætter sine tydelige spor i virksomhedens seneste regnskab.

Artikel top billede

Vi køber virksomheder, der lider, siger Ateas administrerende direktør, Peter Trans.

En offensiv opkøbsstrategi er med til at drive Ateas omsætning frem.

It-leverandøren har netop offentliggjort sit regnskab for første kvartal af 2010, og det viser en væsentlig omsætningsfremgang.

Sammenlignet med samme periode sidste år er omsætningen steget med 12,5 procent til cirka 1,34 milliarder kroner.

En stor del af fremgangen stammer fra Ateas efterårsopkøb af videokonference-leverandøren Calamus.

Køber forretninger, der lider

Ifølge Ateas administrerende direktør, Peter Trans, bidrager Calamus-købet med cirka fem procent af omsætningen.

Opkøbet er et led i en opkøbsstrategi, som Atea har ført gennem de seneste finanskrise-år.

"Vi har haft mod til at investere, selvom det har været hårde tider. De seneste år har været en oplagt mulighed for at købe op, fordi mange virksomheder virkeligt har måtte lide under krisen. Jeg sad for nylig og talte mig frem til 20 forhandlere, der er lukket i den seneste tid," siger han.

Udover Calamus har Atea i 2009 også overtaget hosting-delen af det konkursramte Mondo og har desuden købt software-virksomheden Aprismo og overvågningsvirksomheden AC Sikring.

Tidligere har Atea købt Dmsave, der laver remote back-up-løsninger, og for få år siden overtog Atea (dengang under navnet Topnordic) TDC's salg af medarbejderbredbånd og mobiltelefoner til erhvervskunder.

Fremgang på storage-område

Men Ateas omsætningsfremgang stammer, ifølge Peter Trans, ikke blot fra opkøb.

"Vi har set en stor fremgang på server- og storage-området. Det er et område, hvor vi har oplevet et markant dyk de seneste år, men kunder, der har trukket deres investeringer, kan efterhånden ikke trække dem længere," siger Peter Trans.

Han vurderer, at omsætningen på storage-området i dag er tilbage på 2007-niveau.

Peter Trans fremhæver desuden Ateas koncept 'Det frie valg', hvor virksomheden satser på at levere medarbejder-it til kundernes medarbejdere. Virksomhederne får ingen ekstra udgifter af ordningen, og medarbejderne kan opgradere deres gamle udstyr og afregne før skat.

Det har Peter Trans tidligere fortalt til Computerworld, og han forklarer, at forretningskonceptet bidrager med til en væsentlig del af omsætningsstigningen i årets første kvartal.

Stigende overskud

Bundlinjen viser et stigende overskud sammenlignet med første kvartal 2009. Overskuddet er steget fra 36,2 millioner til 48,2 millioner. En stor del af forklaringen er, at Atea gennem de seneste år har foretaget voldsomme omkostningsbeskæringer.

"Vi har ikke foretaget fyringer, men vi har skåret på stort set alt andet. Lige fra rejser til frugtordninger," siger han.

Han forklarer, at Atea har undgået fyringer ved at flytte medarbejdere fra kriseramte dele af forretningen til dele af forretningen, hvor der har været behov for arbejdskraft.

Peter Trans oplyser, at der sidste år var cirka 60 Atea-medarbejdere, der skiftede job internt i koncernen.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Analytiker til Security Operations Center ved Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    Forsvaret

    AI engineer til Forsvarets AI Center

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Nordjylland

    Annonceindlæg fra SuperOffice

    Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

    Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job