TDC-boss: Afklaring i Schweiz er absolut påkrævet

Det danske teleselskab arbejder på højtryk for at løse hårdknude i Schweiz, som forhindrer TDC i at score 11 milliarder kroner.

Artikel top billede

Koncernchef Henrik Poulsen håber, at der snart kommer en løsning på TDC's delvise frasalg af Sunrise i Schweiz. Foto: Jørgen True.

Det kom som et chok for TDC og France Telecom, da deres gigantfusion i Schweiz kollapsede i sidste måned. De schweiziske konkurrencemyndigheder afviste at godkende fusionen af Sunrise og Orange, som henholdsvis er ejet af TDC og France Telecom.

I dag skriver Financial Times, at den kiksede fusion bremser salget af TDC, som selskabets ejere i form af fem kapitalfonde annoncerede i november sidste år. Den kollapsede aftale betyder, at TDC går glip af mindst 11 milliarder kroner.

"Der skal komme en afklaring. Det er absolut påkrævet. Nu vil vi tage den tid og de uger, vi har, til at undersøge, hvilke konkrete muligheder vi har dernede, og så vil vi komme til en konklusion," siger TDC's administrerende direktør og koncernchef, Henrik Poulsen, til Computerworld.

Han fortalte sidste år til Computerworld, at TDC godt kan tage Sunrise med i porteføljen, selvom selskabet skifter ejer. Det fastholder han.

"Vi havde gerne set fusionen gå igennem, for det er en god fusion for alle parter inklusive de schweiziske forbrugere, men skulle fusionen ikke kunne lade sig gøre, så er jeg også komfortabel med, at vi fastholder et ejerskab af Sunrise. Selskabet bidrager jo godt til koncernens performance," siger Henrik Poulsen.

Han fremlagde i dag koncernregnskab for årets første kvartal, og heraf fremgik det, at omsætningen steg 4,5 procent i forhold til samme periode sidste år. Dermed omsatte selskabet for over 2,5 milliarder kroner i årets første tre måneder.

Rejser til Schweiz

TDC annoncerede allerede i november sidste år, at selskabet ville sælge ud af Sunrise og samtidig fusionere datterselskabet med Orange i Schweiz. En aftale, som ville indbringe selskabet 11 milliarder kroner og give TDC 25 procent ejerskab af det nye fusionsselskab.

"Det er klart, at når du ligger i fusionsforhandlinger, som vi har gjort i nogle måneder, så vil det medføre en form for usikkerhed. Derfor har det været ekstra glædeligt for os, at vi i dag kan præsentere et første kvartal, som ikke viser nogen synlig usikkerhed i vores tal," fortæller Henrik Poulsen.

En usikker fremtid kan suge handlekraft ud af virksomheden, hvis dens ledelse afventer afklaring, inden den tager det næste skridt. Sådan går det dog ikke i Sunrise, forsikrer Henrik Poulsen.

"Vi kører løbende en dialog med ledelsen i Schweiz, og jeg er da også jævnligt i Schweiz og tilbringer tid sammen med dem for at sikre, at vi har et fokus på de forretningsmæssige prioriteter, og at der kan blive truffet de beslutninger, der fortsat kan sikre fremdrift," siger han.

Vækst i kundebeholdningen

Henrik Poulsen har svært ved at se, at Sunrise-Orange-fusionen ender med at blive en langstrakt proces over en årrække.

"Nej, jeg tror nok, at vi vil tage den tid, som vi føler er forsvarlig til at undersøge, hvad der er af muligheder for at få transaktionen gennemført. Men det er klart, at der kommer et tidspunkt, hvor vi skal træffe en konklusion, så vi kan komme videre den ene eller anden vej," forklarer han.

Sunrise er i dag nummer to på det schweiziske marked efter SwissCom, hvor den tidligere TDC-koncernchef Jens Alder engang bestred topposten.

Tilfreds med regnskab

I årene under netop Jens Alder blev TDC en mere effektiv virksomhed, men der var konstant fald i toplinjen. Den udvikling er nu brudt, mener Henrik Poulsen og henviser til sidste års regnskab samt dagens kvartalsrapport.

"Der er en positiv tendens i vores omsætning, efter at den i en årrække var faldende med tre til fire procent. Nu ser vi en bedre tendens, og det gør også, at tendensen i vores bruttoindtjening er bedre, og at vi nu kan kombinere en mere positiv tendens i bruttoindtjeningen med fortsatte effektiviseringer til at generere en indtjeningsvækst, der på koncernniveau ligger på over otte procent. Det er en indtjeningsvækst, som kan siges at være tilfredsstillende," siger Henrik Poulsen.

TDC Koncernens omsætning i årets første tre måneder steg 1,8 procent i forhold til samme periode sidste år, og dermed beløber omsætningen sig til 9,1 milliarder kroner i årets første kvartal. Kundebasen er øget i samme periode.

"Jeg hæfter mig ved, at vi fortsat har vækst i vores kundebeholdning, og at vi er i stand til at forsvare og udbygge vores markedspositioner i både Schweiz og Norden," forklarer Henrik Poulsen.

TDC har i alt 11,7 millioner kundeforhold, hvoraf 8,6 millioner af dem er i Danmark.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Sikkerhed | Online

    Det du glemmer i Azure - men aldrig on-prem: Sådan genfinder du kontrollen

    Undgå dyre fejl i Azure. Få styr på udfasede services, skjulte omkostninger og governance. Lær, hvordan Reserved Instances, Azure Hybrid Benefit og de rette styringsmekanismer giver mere værdi, lavere omkostninger og en mere robust Azure-platform....

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks