Amazon: Cloud har altid været en del af forretningen

Adam Selipsky, vice president for Amazon Web Services, mener, at det at sælge bøger kan sammenlignes med at sælge skyer. Og det er der en simpel forklaring på.

Artikel top billede

Las Vegas: "Et af de spørgsmål, vi ofte får, er, hvordan i alverden vi endte med at være cloud leverandører fra at have solgt bøger. Men det er der faktisk en ret simpel forklaring på," siger Adam Selipsky, der er vice president for Amazon Web Services.

Softwarevirkomheden CA Technologies, der i disse dage afholder sin store brugerkonference CA World har en tydelig mission om at sætte sig tungt på forretningssoftware, der kan administrere store virksomheders værdikæde af cloud-elementer fra forskellige leverandører.

En af de leverandører er Amazon Web Services, som i anledning af konferencens generelle budskab - at cloud er et paradigmeskift, som alle er nødt til at blive en del af - var inviteret til at tale på konferencen.

Paradigmeskifte eller ej. For Amazon var der ikke tale om en religiøs vækkelse, da virksomheden for år tilbage lancerede sin Web Services forretning. Der var snarere tale om sund fornuft.

"I 2000 begyndte vi at lade tredjepartsvirksomheder videresælge den teknologiske platform, som vores butik er bygget på, ligesom vi gjorde det muligt for andre at sælge deres ting på Amazon.com. Og det blev hurtigt til en milliard forretning," fortæller Adam Selipsky.

Teknologivirksomhed frem for boghandel

Det blev det første spadestik i retning mod det at levere services over nettet.

"Når man tænker over det, har vi faktisk gjort det her i mere end ti år, uden at vi var klar over det. Med det mener jeg, at Amazon basalt set ikke er en butik - selvom vi sælger en masse ting. Fundamentalt set er vi en teknologivirksomhed. Og sådan har det været fra starten af," fortæller Adam Selipsky.

Han forklarer, at Amazon først og fremmest har udviklet teknologier og infrastruktur, som så tilfældigvis blev brugt til at sælge bøger, sidenhen cd'er og i dag snart hvad som helst. Og så er det ellers gået slag i slag derfra.

Fleksibel infrastruktur nødvendig

Virksomheden fandt således hurtigt ud af, at den var nødt til at have en infrastruktur, der var pålidelig for at kunne sikre, at dens websites verden over kunne køre stabilt.

"Meget tidligt begyndte vi at arbejde med service orienteret arkitektur bygget på billig og skalerbar hardware. I dag har vi 2-300 individuelle services internt i Amazon, der arbejder sammen for at levere Harry Potter bøger 'on the fly'," fortæller Adam Selipsky.

Siden hen fik Amazon brug for en platform, der var hurtig og nem at tilgå, og som kunne skaleres op og ned.

"Og så tænkte vi, at hvis det er det, vi har brug for, så er der sikkert også andre, der har det - Og det var det, der ledte til fødslen af Amazon Web Services," fortæller Adam Selipsky.

I dag er Amazon Web Services en kæmpe forretning med datacentre i både USA og i Europa og som det seneste skud på stammen, virksomhedens første datacenter i Asien, som fysisk er lokaliseret i Singapore.

På storage-delen af cloud-forretningen, Amazon S3, er der i dag lagret over 124 milliarder objekter - det er en stigning på 20 procent i forhold til for bare et enkelt kvartal siden.

Plads til alle i skyen

Forståeligt nok eksisterer der i it-branchen stadig en vis skepticisme omkring cloud computing. Blandt andet i forhold til sikkerhed, fordi man ikke selv føler, man har kontrol over, hvor ens data ligger, og hvordan de bliver håndteret.

Den argumentation ønsker Adam Selipsky - ikke overraskende - at skyde ned.

"Vi ejer ikke folks data. Folk kan så let som ingenting flytte alle data ud af vores system. Desuden benytter vores datacentre de samme sikkerhedscertificeringer, som man er blevet benyttet i datacentre de seneste 30 år," fortæller han.

Faktisk mener Adam Selipsky, at al den snak op private clouds er helt hen i vejret.

"Det kan godt være at en private cloud måske føles mere sikker, fordi den befinder sig bag virksomhedens egne mure. Men den mangler altså det, som er den største fordel ved cloud til at starte med. Nemlig den fleksible betalingsmodel og den elastiske kapacitet. Den private cloud er basalt set bare et datacenter med et virtualiseringslag på toppen," siger Adam Selipsky.

En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

Lars Jacobsen

Chefredaktør på Computerworld

Se alle Lars's artikler her

Navnenyt fra it-Danmark

Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

Jesper Krogh Heitmann

Danske Spil

Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

Rasmus Stage Sørensen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Birthe Kamstrup som Data & AI Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at optimere datadrevne beslutningsprocesser til glæde for Norriq's kunder. Hun kommer fra en stilling som Teamlead/Senior Insight Specialist hos CompanYoung. Hun er uddannet i sociologi og har en bachelor i erhvervsøkonomi på Aarhus universitet. Nyt job

Birthe Kamstrup

Norriq Danmark A/S