Det at blive opsagt fra sit job er en del af arbejdslivet. Årsagerne kan være mange, men uden tvivl opfattes det som et personligt nederlag for de fleste. I vores samfund er jobbet en stor del af vores identitet, vi investerer mange timer i jobbet og tilsidesætter ofte egne og familiære behov. Mange har sågar "leget" med deres helbred for at levere gode præstationer på arbejdspladsen.
Jeg har hørt historien utallige gange: En dag indkaldes man til møde med sin chef, og når man træder ind i mødelokalet, har også en HR-repræsentant indfundet sig.
Så ved man godt, hvad klokken har slået. Medarbejderen får leveret budskabet, bliver briefet omkring det praktiske, og herefter bliver man bedt om at pakke sine ting og forlade virksomheden øjeblikkeligt. Ofte skal det gå så stærkt, at man heller ikke får lov til at sige farvel til sine kollegaer. Det kan virke brutalt for medarbejderen, der nærmest har følt virksomheden som sit andet hjem.
De senere år har vi brugt mange timer på personlig udvikling, coaching, NLP, følelsesmæssig intelligens, persontypetest, et hav af forskellige HR- og management- teorier, og alligevel opsiger vi mennesker på samme måde, som man har gjort de sidste 30 år!
Hvis den opsagte person hverken har "taget af kassen", kan tage følsomme data med sig, eller på anden måde har været uterlig, hvorfor skal en ellers tro medarbejder følges øjeblikkelig til dørs, nærmest som en forbryder?
Jeg ved, man vil forklare sig med, at det dels er for at tage hensyn til den opsagte og dels til de andre medarbejdere, som kan føle sig forlegne over for den opsagte.
Belært af vores opsamlede viden om mennesket og vores psykologi, ved vi, at mennesker reagerer meget forskelligt på en opsigelse, og hvis man ikke tackler situationen med respekt for en enkeltes personlighed, kan det have kedelige konsekvenser og give personlige knæk, som det kan tage lang tid at komme sig over.
Kunne vi omtænke vores opsigelsesprocedurer, hvor vi tilpasser disse i forhold til den enkelte medarbejder? Hvorfor ikke aftale, hvorledes medarbejderen ønsker at stoppe? Det behøver ikke at være på selvsamme dag, som opsigelsen har fundet sted - de fleste har nok brug for at sunde sig.
Hvis medarbejderen så ønsker at få afsluttet sine opgaver ordentligt og få sagt ordentligt farvel til kollegaer, så er det min overbevisning, at det kan kollegaerne også tackle. Ellers er det en god øvelse i at vise omsorg og medfølelse, som hverken behøver at være en akavet eller ubehagelig
oplevelse. Det burde være lige så naturligt, som at tage godt imod nye medarbejdere.
Det kan naturligvis kræve lidt mere af virksomheden ikke at have en hel ensartet og strømlinet opsigelsesproces, men hånden på hjertet: Skylder vi ikke medarbejderen den bedste afslutning uden for mange personlige knubs?
It-branchen trækker store veksler på sine medarbejdere.
De bliver også godt økonomisk kompenseret. Men det ville da være fantastisk, hvis branchen kunne blive et forbillede på humane opsigelser, hvor medarbejdere ikke betragtes som en immateriel vare, men levende individer. De kan fortsat være ambassadører for virksomheden og en del af den branding, som virksomhederne bruger utallige kroner på.
På vores hjemmeside kan du deltage i en afstemning, om opsigelser kan gøres mere humane - så deltag gerne.
Jannie Kluge er stifter af Kluge & Partners, The Nordic Search Company.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
