Google på vej med betalings-ordning for nyheder

Snart vil Google tage penge for musik og nyheder.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Google er i gang med at udvikle en tjeneste, der lader kunderne betale for adgang til nyhedsartikler og musiknumre ved hjælp af både individuelle køb og abonnementer. Det fortæller flere nyhedskilder.

Systemet, der giver adgang til købsbaserede nyhedsartikler, kaldes Newspass.

Det fungerer på den måde, at folk får en single log-in sammen med en betalingskonto, der bruges til at få adgang til de såkaldte "paywalls," som består af forskellige publikationer, fortæller kilderne, der har udgangspunkt i en artikel i den italienske avis La Repubblica fra sidste uge.

Tiltaget bliver set som Googles håndsrækning til de nyhedsorganisationer, som har skudt skylden på Google for den krise, som mange medier har stået over for i de seneste år.

Google News

Virksomheden er blevet beskyldt for at bruge tredjeparters nyhedsindhold til at opbygge trafikken i virksomhedens søgemaskiner, særligt til tjenesten Google News.

Google selv har forsvaret sig ved at sige, at virksomheden kun tilbyder adgang til overskrifter, korte tekstuddrag og til thumbnail-billeder på siden, og at der desuden altid linkes til original-teksten.

I mellemtiden fortalte The Wall Street Journal tirsdag, at Google vil lancere en tjeneste med musik til download senere i år, og at der desuden vil komme mulighed for abonnementer næste år.

Musiktjenesten vil blive knyttet til Googles søgemaskine, og den vil dermed fungere som en videreudbygning af de eksisterende muligheder for musiksøgninger, hvor brugeren med baggrund i partnerskaber med online musikudbydere i dag har mulighed for at afspille numre direkte fra listen over søgeresultater.

Googles musiktjeneste skal desuden designes til at kunne arbejde sammen med de mobiltelefoner, der kører med virksomhedens styresystem Android, skriver Wall Street Journal.

De to nye systemer er tegn på en interessant udvikling i Googles forretningsstrategi, som er mere kompleks end bare online-annoncering, fortæller analytiker ved IDC Al Hilwa.

"Nu hvor Google har set, hvordan Apple har skabt en fantastisk kanal til indhold med iTunes til virksomhedens platforme, har man indset, hvordan det kan være en værdifuld og stor kilde til indtægter og til at skabe partnerskaber med udgangspunkt i egne kanaler," siger Al Hilwa via e-mail.

"Dette er et skridt væk fra den klikbaserede reklame-strategi, der indtil nu har karakteriseret Googles tilgang. Det ser ud som om, at Google for alvor er på vej ind i 'freemium'-tidsalderen, tilføjede han.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 14. september 2026 ansat Andreas Thorø Møller som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Endpoint Consultant hos Fellowmind Denmark A/S. Han er uddannet Datatekniker. Nyt job