Intel køber danske Giga for 10 milliarder

Til rekordprisen 10 milliarder kroner for en dansk virksomhed er amerikanske Intel løbet af med Skovlundevirksomheden Giga.

Af Daniel Bergsagel, IDG Online

Endnu en dansk virksomhed er røget på udenlandske hænder. Denne gang er det den danske GIGA og deres højtydende netværksprocessorer, der er købt af den amerikanske mikroprocessorergigant Intel. Prisen er 9,4 milliarder kroner - den tredjehøjeste pris for en dansk virksomhed nogen sinde.

Giga, der hidtil var ejet af holdingselskabet NKT, er på det internationale telecom-marked med produkter - integrerede kredse og komponenter - der anvendes i telenettets forskellige sender- og modtagersystemer. Der er tale om højhastighedskredse, som opererer i intervallet 155 Mbit/s til 10 Gbit/s, og som gør det muligt at øge transmissionshastighederne. Dermed skabes der yderligere kapacitet på nettet, hvilket i sidste ende kan betyde en udvikling inden for indholdet og brugen af Internet.

Virksomheden, der blev stiftet i 1988 har de seneste fem år forøget sin omsætning fra 53 millioner kroner i 1995 til 190 millioner kroner i 1999.

NKT skriver i en pressemeddelelse, at salget sker fordi en fortsat drift af GIGA i NKT regi ikke på tilfredsstillende vis kan forrente de store værdier, som det nu er dokumenteret, at virksomheden indeholder. De 100 medarbejdere i virksomheden bliver nu en del af Intels danske udviklingsafdeling, der blev etableret i 1997 efter opkøbet af Case Technology og blev udvidet efter købet af Olicoms udviklingsafdeling i 1999.

Handlen er en fortsættelse af trenden med udenlandske overtagelser af danske IT-virksomheder. Revisionsfirmaet KPMG offentliggjorde i februar en rapport, der viser at 16 danske IT-virksomheder i 1999 overgik til udenlandske ejere. Der i blandt Ciscos køb af Cocom, Ericssons køb af TouchWave og Telebit, World Onlines køb af Image Scandinavia, Framfabs køb af Networkers og Motorolas køb af Digianswer. Bare for at nævne de dyreste. Omvendt købte danske virksomheder kun syv udenlandkse virksomheder sidste år.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen