Funky snak: Hjernerne får magten

Tidligere tiders økonomer satte sig for at påvise, hvorledes man får kapitalen til at formere sig. Johan Ridderstråle (billedet) ved, hvordan man får den til at danse.

Af Kim Ingemann, IDG Online

Jonas Ridderstråle, der er forsker ved Stockholms Handelshøjskole, har sammen med Kjell A. Nordström udgivet bogen ?Funky Business?, der beskriver handlemønstre og værdinormer i den nye økonomi.

Computerworld Online har bedt Jonas Ridderstråle om at uddybe en del af sine idéer og påstande. For eksempel mener Ridderstråle, at hjernerne er de egentlige produktionsmidler i dag. Og han mener på den baggrund, at Marx fik ret. For produktionsmidlerne tilhører folket.

Men selv om hjerner betragtes som personlige produktionsmidler, er der stadig privat ejendomsret til de virksomheder, der råder over disse hjerner i et vist tidsrum hver dag. Er der tale om en modsætning, der vil føre til afgørende ændringer i magtforholdene i samfundet?

Hjernerne får magt over kapitalen

- Marx fik ret så langt, at den mest kritiske ressource i en moderne organisation er "hjernekraften", og den som besidder dette talent får i dag kapitalen til at danse. Hvis ikke talentet trives, trasker det videre. Yes Sir er blevet til Fuck You. Økonomi er læren om knappe ressourcer. Jo mere knap en ressource er, desto mere magt får de, som besidder den. Der findes idag en mangel på kritisk kundskab, mens der er overflod af kapital, hvilket fører til lave renteniveauer. Og meget rigtigt forskydes da magten fra kapitalejer til kundskabsejer, siger Jonas Ridderstråle.

- Forskellen i forhold til Marx? grundidé ligger i, at vi ejer vore hjerner individuelt snarere end kollektivt. Hvis vi virkelig som individer ejer den mest kritiske ressource i dagens økonomi - hvilket en del retsprocesser i USA netop nu sætter spørgsmålstegn ved, da virksomhederne hævder, at de i realiteten ejer de forhenværende medarbejderes kompetence - er den "intellektuelle kapital" måske heller ikke den moderne virksomheds største besiddelse, men burde i stedet betragtes som en gæld i regnskabet? Er det en besiddelse ligger vi nær intellektuelt slaveri, mener Ridderstråle.

Det handler om at lede sig selv

Hvis lederskabet - som motoren i social systemudvikling - skal indtage hovedrollen i samfundet, skal hjernerne/produktionsmidlerne så ledes af andre hjerner i højere grad end nu?

- I høj udstrækning tror jeg, at det handler om at lede sig selv. Når manuskriptet er borte, gælder det om at fundere over hvem, man er og hvad, man vil gøre med sin tid på jorden, siger Jonas Ridderstråle og fortsætter:

- Behovet for lederskab findes naturligvis stadig også indenfor forskellige typer af organisationer - formodentlig har behovet for dygtige ledere aldrig været større. Men der behøves godt lederskab overalt, ikke bare i toppen af pyramiden. Det handler om at fange det emotionelle menneske. Med al behørig respekt for ansvarlige direktører, så er behovet for ansvarlige fortællere, der kan tage mennesker på en rejse ind i det ukendte, nok større i dag. I en tid som bliver stadig mere kompleks, kan lederen ikke sidde inde med alle svarene. I stedet bliver hun eller han mere ligesom en intellektuel og emotionel fødselshjælper, som hjælper mennesker med at føde de tanker og følelser, de går og bærer på, siger Jonas Ridderstråle.

Plads til improvisationer

Hvordan fandt I på at kalde den ny business funky?

- Funky business er, hvad jazzen en gang var i forhold til den klassiske musik - svedig, anderledes og lidt farlig, ifølge visse mennesker. Der findes ikke længere noget partitur eller nogen dirigent - intet er givet. Fremgang i dag handler om at skabe det, som ikke findes - ikke om at forbedre det, vi allerede ved. Dette kræver improvisation og innovation, hvor samarbejde mellem kreative mennesker står i centrum. I en tid, hvor talent er lig med magt, og kompetente individer antager virksomheder snarere end vice-versa, og hvor kunderne får stadig mere at sige, handler det om at bygge attraktion. Den middelmådige, gennemsnitlige og forudsigelige virksomhed ligger rigtig dårligt. Det er ikke længere nok at tillfredsstille. Fremtiden handler om at overraske og overgå folks forventninger, slutter Jonas Ridderstråle.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job