SDC finanssoftware i verdensklasse

Det amerikanske tele- og softwarehus Alltel Information Services skal videreudvikle det danske software til e-banking, Corebank, som er SDC Udviklings kerneprodukt.

Af Lene Rimestad

SDC Udvikling A/S, der udvikler software til en række store og mindre danske pengeinstitutter, har fået et stort skulderklap af det amerikanske softwareselskab Alltel Informations Services.

Alltel vil videreudvikle den internationale version af systemet Corebank, som SDC Udvikling oprindeligt byggede op til en stribe af sparekasserne og blandt andet BG Bank og Lån & Spar Ban. Corebank giver mulighed for specielle moduleringer og personalisering både i det enkelte pengeinstitut og i kundens opsætning. I dag bruger 86 danske pengeinstitutter Corebank.

I 1996 indgik SDC Udvikling en aftale med IBM om videresalg af systemet uden for Danmark, men det gik for langsomt med salget, mener SDC Udviklings administrerende direktør Jørgen Giversen. Det skyldes blandt andet, at IBM ikke vil garantere for videreudvikling og vedligeholdelse af systemet.
Det vil Alltel gerne, og det kan blive et gennembrud for det danske system uden for landets grænser.

? Alltel har gennemgået kernesystemet og fundet, at det er det bedste, der overhovedet findes på markedet, siger Jørgen Giversen, SDC Udvikling.

Vigtig spiller på finansmarkedet

Alltel er en vigtig spiller på det amerikanske finansmarked og ud af de ialt 26.000 ansatte, har de 8000 specialviden om banker og IT. 48 af USA's største finansvirksomheder er kunder hos Alltel, og 30 af verdens største finansvirksomheder handler også hos selskaber, der dermed er godt positioneret til at klare opgaven som brohoved for Corebank.

Samtidig har Alltel etableret et selvstændigt datterselskab, der skal sælge og videreudvikle den oprindeligt danske software. IBM varetager fortsat salgsrettighederne i Europa for Alltel.

? Vi ser det som en spændende mulighed for igen at få solgt dansk software globalt, siger Jørgen Giversen.

Aftalen får stor betydning for SDC. Jørgen Giversen glæder sig over, at systemet får flere brugere, og at videreudviklingen af systemet kan ske i samarbejde med nye kunder og Alltel, samtidig med at kernekompentencen stadig ligger i Danmark. SDC Holding får selvfølgelig også en licensafgift, når systemet sælges i udlandet.
SDC kan også stille konsulenter til rådighed for implementationer i udlandet.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics