Jeg har stået i flere køer i de seneste to dage, end jeg har gjort hidtil i mit 35-årige liv. Min bagage blev endevendt allerede inden tjek-ind i Kastrup og siden da, har jeg tålmodigt ventet på paskontrol. Utallige gennemlysninger, hotelregistreringer og senest i dag en 2000-mennesker lang kø for at komme ind på Comdex 2001.
Sikkerheds-foranstaltningerne er sat i vejret, og det kan mærkes i ryggen og i benene.
- Er dette køen til Chicago. Hold kæft, hvor går det langsomt, det kan jeg gøre meget bedre, siger en strithåret mand bag mig i paskøen i Kastrup.
Manden er Erling Faxø Nielsen, direktør i det svenske firma Precise Biometrics.
Grunden til, at han mener at kunne få køen til at rykke sig lidt hurtigere, er, at han har udviklet en teknologi og et kort til genkendelse af fingeraftryk.
Hvis vi alle havde båret sådan et kort, kunne vi bare gå tæt forbi en kortlæser og være tjekket og clearet på ingen tid.
Erling Faxø Nielsen og hans svenske kollega skal til Comdex og fortælle om en stor kontrakt, som firmaet har indgået med det amerikanske militær om netop fingeraftryks-systemet. Måske kaster det mere af sig. Det ved vi først på tirsdag, hvor jeg håber at møde ham igen.
Alle siger, at Comdex er skrumpet gevaldigt i år. Eksempelvis er der kun én messeafdeling i år mod to de foregående år.
Messen på Sands, Sinatras, Dean Martins og Sammy Davis Jr.'s gamle klub eksisterer ikke længere. Antallet af udstillere er svundet ind, hvilket tydeligt ses på mængden af pressemateriale.
I registreringskøen for pressen står garvede IT-journalister forventningsfulde med små trækvogne og glæder sig til at komme bag gardinet ind til de mange ledige computere, telefoner, pressemeddelelser, kontaktlister etc. Efter to timer i kø slipper jeg igennem sammen med en kollega fra Børsen.
Vi når ikke den gratis pressefrokost, der bliver revet væk af grådige kolleger fra 148 lande. Hvis man vil se grådighed, så følg journaliststanden til en gratis frokost.
- Jeg er simpelthen rystet, siger min kollega fra Børsen, Dorte Toft. Hun er her for sjette gang og kender om nogen Comdex-arrangementet. Da jeg ikke kan tro, at det er de spisende journalister, der ryster hende, spørger jeg.
- Jeg fatter ikke, at der ikke er mere materiale. Her er jo intet, siger hun og holder ti forskellige papmapper under armen med nyt fra blandt andet E-pen, Hitachi og Anoto om udviklingen inden for digitale kuglepenne og papir.
Der er et par mapper om sikkerhedssoftware og systemer, bluetooth-teknologi, og meget lidt om web-løsninger. Ting, jeg må se lidt nærmere efter.
Apropos web så løb jeg ind i en fyr under en grotesk stor bøf forleden aften. Og jeg mener under en bøf. Den var større end min mindste datter og formentlig også rødere i kødet.
Netop som jeg var nået halvvejs igennem, og lige inden jeg nåede at flygte fra resten, henvendte nabobordet sig og spurgte om Danmark, Tivoli og Christiania. I en by, hvor Tivoli kan ligge tre gange i mit hotels temaområde (her er indendørs rutschebaner, der er større end den ved Rådhuspladsen i København) forbavser det mig, hvor mange der egentlig har hørt om haven.
Comdex blev nævnt, og det viste sig, at fyren, der er chefkonsulent for det store konsulenthus McKinsey & Company, var i byen for at tale om business to business på nettet.
- Ja, hvad er der blevet af det, spørger jeg smilende.
- Det går ad helvede til, siger Douglas S. Harned og ryster på hovedet.
- Lad os tale om det senere, svarer jeg.
Et lille staldtip fra kødbordet til de af vore læsere, der har interesse for pharma-aktier og Novo Nordisk i særdeleshed. Douglas var i selskab med Max Fiore, der ejer et lille startup-firma ved navn Aradigm (www.Aradigm.com). Og det var derfor, de to gutter vidste så meget om Danmark. Han er gået i partnerskab med Novo Nordisk og har udviklet en inhalator til insulinpatienterne, så sukkersygepatienter ikke længere behøver at stikke sig i armene.
- Det betyder, at vi redder liv og kan hjælpe Novo med at sælge mere insulin. Folk hader at stikke sig i armen, og vil gerne være fri. Det bliver de om to år. Jeg regner med, at alle forsøg bliver gennemført med succes, siger Max.
Køen til Bill Gates' tale her søndag, dagen inden portene åbnes til selve messen, var på længde med den i Kastrup. Men køen har også sine fordele som lyttested. Bag mig stod en lokal journalist, der var sendt på opgave for en Las Vegas-avis. Han vidste intet om IT men en masse om hasard.
- Hjælp mig med min historie. Jeg aner jo intet om, hvad han taler om, sagde han henvendt til de nærmeste 20 journalister.
- Hvad skriver du om da, spurgte de to nærmeste.
- Spil, hasard. Jeg ved blandt andet, at Gates spiller poker på Mirage, når han ellers er i byen. Men han spiller kun på seks-dollar bordet. Det er helt til grin. Ikke engang jeg ville gide at sidde ved så lavtspillende et bord, sagde han, og så var snakken i gang om poker, bluff og tiden gik lidt hurtigere.
