Alsidig lille følgesvend

En fiks lille MP3-afspiller med indbygget radio er set før. Men Auro Sound kan også optage direkte fra radio såvelsom fra mikrofon og anden signalkilde, og det øger ejerværdien betragteligt.

Alsidig lille følgesvend

Den er mindre end en damelighter, den har plads til mere end 250 MP3-numre, den har indbygget FM stereo tuner med 30 faste stationer, og så kan den optage direkte fra både radio, mikrofon og udvendig linje-signalkilde.

Den har equalizer med syv stillinger, genopladeligt batteri til syv timer og stort tofarvet OLED-display med indstillelig kontrast og valgbar auto-shutdown. Jamen, hvad kan
man egentlig forlange mere?

Ikke for begyndere

Ja, det skulle da som det første være lidt nemmere betjening. For lige så lækker og velfungerende den 60 × 22 × 11 mm lille og 20 g lette Auro Sound MP3-afspiller er, lige så lidt intuitiv er den desværre i brug.

Ikke fordi der er mange knapper. Et vanligt navigeringshjul af den slags, der ikke altid virker lige pålideligt, samt fire små tryktaster. Blot er der bare ikke rigtig nogen konsekvens i hvilke knapper, der tager sig af hvad. Også den originale engelske brugsanvisning er nogle gange i tvivl.

Displayet bag den ridsefri spejlfront hjælper desværre heller ikke brugeren særligt på vej. Det er ellers flot udlagt med alle primære informationer i blåt og de mere sekundære ovenover i gult. Men ruden er ikke stor, og de øverste små symboler og angivelser kræver nærmest forstørrelsesglas.

Det hjælper lidt at øge kontrasten, men det bliver displayet jo ikke større af. Når displayet slukker efter valgfrit 1-5 minutter for at spare på strømmen, sker det ved MP3-afspilning efter et lille stjerneshow, mens det ved radiolytning går direkte i sort.

Udover selve afspilleren indeholder den lyserøde og chokoladeæskeagtige emballage netadapter, kabler, ørepropper samt en kort, men god dansk quick guide. USB-kablet overfører som sædvanlig både filer til og fra computeren og oplader samtidig det indbyggede batteri.

Da ikke alle USB-porte kan levere den nødvendige strøm, kan USB-kablets normale flade hanstik smart nok proppes direkte i strømforsyningen, som så overtager opladningen.

Byt ørepropperne

Den 1.024 MB store hukommelse kan lagre en del. Det gælder både MP3-musik og de WAV-filer, der fremkommer ved optagelse fra den indbyggede mikrofon, radio eller linje-indgang. WAV-formatet giver mulighed for en virkelig god optagekvalitet, men æder selvsagt hurtigt af hukommelsen.

Desværre kan du ikke umiddelbart tilslutte en bedre udvendig mikrofon, og det begrænser mic-funktionens anvendelighed en del. Kvaliteten er god nok til diktafonbrug, men glem alt om piratoptagelse af Stones’ koncerter og lignende, med mindre du indsætter en forforstærker og bruger linje-indgangen.

Det er ganske let at navigere rundt, idet Auro Sound selv samler alle optagelser i mapper efter type. Når det gælder MP3-afspilning, er der oven i købet en favorit-funktion, som gør det muligt at lave en separat play-liste med lutter favoritnumre, ligesom der er flere muligheder for afspilning såsom intro, repeat, sløjfe og så videre.

Afspilleren kan også holde rede på ID3-tags og således vise for eksempel titel, kunstner og endda sangtekster.

Med 2×9 milliwatt er der power nok til selv mere effekt-krævende hovedtelefoner/ ørepropper, og det er en god ting, for et andet væsentlige kritikpunkt er, at lyden i de medfølgende ørepropper traditionen tro er tynd og trist i tonen.

Ganske vist er de pyntet med sølvstik og sølvstaffage, men det bliver den billige Kina-lyd ikke rigere af. Det er sørgeligt, når der immervæk er tale om et produkt til små tusind kroner.

Vel, betjeningen kan læres, og lyden kan bedres (med bedre ørepropper). Og så er Auro Sound Future bestemt en lille og lækker MP3-sag med mange vakse funktioner og høj blæreværdi. Respekt!

Netcompany A/S

Operations Engineer til drift af Infrastruktur

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Test Consultant

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

IT-Sikkerhedsrådgiver til Cyberdivisionen i Hvidovre

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Thales

AI gør de ondsindede bots både billigere og sværere at stoppe

Kunstig intelligens har ikke bare givet virksomheder nye muligheder.

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics