Sådan kan du helt lade være

Inden for de seneste to år er det blevet betydeligt nemmere for ikke-nørder at sno sig uden om software med kostbare licenser. Det gratis Linux-styresystem er så udbygget, at de fleste almindelige menneskers behov kan dækkes og dermed undgå at gøre sig til softwarepirater.

Engang var Linux for erklærede nørder, der så en sport i at justere deres computere lige efter deres eget hoved. I dag er det gratis styresystem blevet brugervenligt og udbygget med så mange programmer, at menigmand og virksomheder kan bruge det som alternativ til Windows og de dyre applikationer, der typisk hører til.

Næsten da.

Peter Toft, en af Danmarks førende Linux-eksperter og formand for brugergruppen SSLUG, er ikke bange for at lade hr. og fru Jensen prøve kræfter med open source-miljøet og Linux-styresystemet, så længe de bare skal surfe lidt internet, sende mails, skrive breve, redigere billeder, brænde cd-rommer, bruge regneark og lignende. Det ville han ikke have turdet to år tidligere, men siden er Linux blevet markant mere brugervenligt.

Men familien Jensen skal ikke være tryghedsnarkomaner, for brugerfladen virker anderledes, og de fleste vante Windows-brugere vil støde på problemer før eller siden.
- Det er ligesom at lade en Windows-mand betjene en Macintosh, forklarer Peter Toft.

SSLUG står for "Skåne Sjælland Linux User Group" og er en af verdens største brugergrupper med over 6000 medlemmer. Gruppen afholder fire årlige "install parties", hvor medlemmerne kan møde op og få hjælp til den største udfordring: At installere Linux og få programmer og udstyr til at virke. Møderne har plads til 30-35 deltagere, og der er altid fuldt optaget, melder Peter Toft.

- Mange kommer her for at undgå at skulle bruge piratsoftware, og den kategori hører jeg også selv til. Da jeg i sin tid begyndte mine studier på Danmarks Tekniske Universitet, skulle jeg bruge programmer for 50.000 kroner. Det ville jeg ikke betale, og da opstod min interesse for Linux, fortæller Peter Toft.

Der er dog fortsat visse skavanker ved at køre open source, og både familien Jensen og virksomhedens IT-ansvarlig skal tænke sig godt om, inden de kaster de vante programmer over bord.
- Hvis sønnen i huset gerne vil spille computerspil, så får man problemer med Linux og bør også have en Windows-installation ved siden af, siger Peter Toft.

I Linux-verdenen bruger man udtrykket "kloner" om programmer, der kan erstatte traditionelle programmer fra eksempelvis Windows-verdenen. Da først selve styresystemet Linux kørte godt, begyndte programmørerne at koncentrere sig om at udvikle disse kloner, og i dag er det således muligt at bruge postprogrammer og tekstbehandling, der ligger meget tæt op ad Microsofts Outlook Express og Office-kontorprogrammerne. Især Suns StarOffice får med sin nyeste version mange roser med på vejen som et komplet alternativ til Microsoft Word, Excel osv.

- Desværre oplever vi stadig problemer med visse typer homebanking, der - selvom den er webbaseret - kun vil acceptere helt specifikke browsere, for eksempel Internet Explorer, fortæller Peter Toft, der heller ikke kan komme i tanke om DTP-programmer, der kan konkurrere med software til Windows og Macintosh-computere.

Rundt omkring på nettet kan man gratis downloade tusindvis af programmer til Linux, og mange af dem har som eneste funktion at få Windows-programmer eller -filer til at virke upåklageligt oven på Linux. Mod moderat betaling kan man købe sig til cd-rommer med programmerne på og medfølgende trykte manualer.

Peter Toft inviterer gerne nye brugere ind i SSLUG-gruppen, hvor man online hurtigt kan få hjælp med Linux-problemer. I øjeblikket kører der 30 postlister i SSLUG-regi, og siden nytår har medlemmerne sendt over 13.000 beskeder gennem dem.
- Det hører med til open source-kulturen, at man synes, det er sjovt at hjælpe andre med at løse problemerne undervejs, understreger Peter Toft.

Linux' markedsandel blandt private brugere og på kontor-pc'ere er fortsat beskeden, hvorimod mange servere og webservere kører Linux.
- Det var netop på serversiden, at Linux fra begyndelsen havde sine stærke sider, og sådan vil det sikkert fortsætte nogen tid endnu, forudser Peter Toft.

Relevante links:
SSLUG.
Oversigt over danske Linux brugergrupper.

Annonceindlæg fra Barco

Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

Navnenyt fra it-Danmark

Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Marie Søndergaard

Energinet

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Mads Linné Kaasgaard, 31 år,  som Marketing Specialist. Han skal især beskæftige sig med med at løfte Renewtechs brand og kommunikation yderligere ud globalt. Han kommer fra en stilling som Marketing Manager hos Induflex A/S. Han er uddannet fra Aalborg Universitet og har en Cand. Merc. i Sprog & International Virksomhedskommunikation. Nyt job

Mads Linné Kaasgaard

Renewtech ApS

Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Kirsten Skriver som Warehouse Team Lead. Hun skal især beskæftige sig med udviklingen af det globale lagersetup hos Renewtech. Hun kommer fra en stilling som Lagerchef hos BORG Automotive Reman A/S. Nyt job

Kirsten Skriver

Renewtech ApS