Lettede over lønnedgang

Baglæns lønforhandling. Det er, hvad stort set alle 55 ansatte i webselskabet Tribal DDB netop har oplevet. Ledelsen har nemlig skåret i snit syv procent af deres løn for at "trimme" økonomien. Lønnedgangen vækker dog ikke ramaskrig hos de ansatte, snarere lettelse over ikke at få en fyreseddel.

I er for dyre at lønne i forhold til, hvad vi tjener. Vi bliver nødt til at barbere cifrene på lønsedlerne. Det budskab fik medarbejderne i det danske webselskab Tribal DDB i denne uge. Dermed vælger selskabet samme besparelsesmetode, som blandt andet Hewlett Packard har brugt flere gange.

Hvor tæt lønbarberingen bliver, er individuelt, men i gennemsnit skrumper bruttolønnen for både høj og lav i firmaet med syv procent. Det giver Tribal en besparelse på lønbudgettet på mellem 150.000 og 200.000 kroner om måneden fremover.

Frygtede fyringer

Alligevel har nedskæringen generelt ikke - endnu - vakt negative reaktioner i firmaet, ifølge marketing- og salgsdirektør i Tribal DDB, Tomas Gorrisen.

- Jeg er selv overrasket over, hvor ekstremt forstående, kollegerne er. Det kan nok også lyde barokt set udefra, men folks reaktion var primært: "Var det bare det?", siger Tomas Gorrisen.

Han tager dog det forbehold, at lønnedgangen på sigt kan vise sig at føre til, at ansatte vælger at forlade firmaet.

Medarbejdernes afdæmpede reaktion skal ses i det lys, at Tribal DDB har været gennem en særdeles tumultarisk tid de seneste par år i lighed med mange andre under dotcom-krisen. I det seneste år har det ikke været spor eventyrligt i Tribal DDB. Dønningerne efter terrorangrebet i New York gjorde ondt værre.

Udviklingen i antallet af medarbejdere fortæller i sig selv historien: For to år siden var der ansat 42 mennesker i Tribal DDB. For et år siden var de 113 medarbejdere. Nu er der 55 ansatte.

Desuden er tre IT-folks faste stillinger netop blevet "konverteret" til freelance/kontraktansættelse. Den manøvre er sket for at reducere de faste lønomkostninger.

- Jeg tror ikke, det er vanskeligt at forestille sig, hvordan 2001 var for os. Man er desværre nået til det punkt, hvor det ikke er sjovt at nå frem til sidst på måneden, fordi man frygter fyresedlen, fortæller Tomas Gorrisen om stemningen blandt medarbejderne.

Moder forlanger nøjsomhed

Oprindeligt kommer kravet om lønnedgang i Tribal DDB fra selskabets moderselskab, reklamekoncernen DDB. I moderselskabet har man nemlig kigget på lønniveuet generelt, og her fik man blandt andet øje på Tribal DDB i Danmark

- Vi har været lige lovlig flinke med lønnen, forklarer marketing- og salgsdirektør i Tribal DDB, siger Thomas Gorrisen.

Da bølgerne gik allerhøjst i dotcom-branchen, var det let at få noget igennem til en lønforhandling.

- Dengang gav vi gladeligt 25-årige webudviklere 65.000 kroner i månedsløn, hvis de vidste noget om Flash, fortæller Thomas Gorrisen.

Men disse forgyldte medarbejdere findes ikke i firmaet længere.

- Jo højere løn, man får, jo mere udsat er man jo i fyringsrunder - medmindre man arbejder exceptionelt godt og i dobbelt tempo. Valget står jo mellem at fyre en til 65.000 kroner eller to til 32.000 kroner i månedsløn.

På den forkerte side af nul

Omsætningen i Tribal DDB har i 2001 været i størrelsesordenen 60 til 65 millioner kroner, men det batter ikke på bundlinien i det kommende regnskab.

- Vi har endnu ikke de nøjagtige regnskabstal, men resultatet kommer desværre ikke på den rigtige side af nul. Det skyldes blandt andet store udgifter til både flytninger og fyringer i 2001. Alene løn i opsigelsesperioden har kostet os mellem fem og syv millioner kroner, siger Tomas Gorrisen.

Men han påpeger, at selve forretningen faktisk viser god fremdrift.

- Vi føler, vi er ved at komme ud af tunnellen. Men regnskaber peger jo typisk baglæns. Og vi skal bevise over for moderselskabet, at vi kan tjene penge, siger Tribal-direktøren.

Han er i øvrigt også selv blevet ramt af lønnedgang.

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Test Consultant

    Københavnsområdet

    Capgemini Danmark A/S

    Senior Projektleder til sundhedssektoren

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub