Telia ny hovedsponsor for Viborg FF

Telia håber på at have fået en ny bastion i Nord- og Midtjylland gennem en sponsoraftale med fodboldklubben Viborg FF, som løber frem til udgangen af 2004.

Telia har i et stykke tid overvejet, hvordan selskabet skal komme dybere ind på telemarkedet i Jylland. En henvendelse fra Viborg FF, som spiller i superligaen, er derfor endt med, at Telia indtil udgangen af 2004 skal være fodboldklubbens hovedsponsor.

- Det er noget, vi gør for at styrke vores markedsposition. Ideen er at få en bastion i det nord- og midtjyske, som gør, at vi kan drive vores forretning frem i området, siger Telias pressechef, Robert Neimanas.

Sponsorbeløbet vil de to parter ikke offentliggøre, men superligasponsorater for klubber af Viborg FF's størrelse ligger oftest på et årligt encifret millionbeløb.

- Der er i vid udstrækning tale om en rammeaftale, som gør, at vi nu skal sætte os ned og kigge på, hvad vi konkret skal bruge sponsoratet til, siger Robert Neimanas.

Blandt andet er de to parter interesseret i et projekt om børn, pædagogik og IT, som Viborg Kommune står bag. Her mener Telia, at teleselskabet med det nye fodboldsponsorat vil kunne spille en aktiv rolle.

Herudover vil Telia udnytte sponsoratet til på egen hånd at lave tiltag for både privat- og erhvervskunder i området.

I forvejen er Telia sponsor for fodboldklubben Hvidovre IF, der er ejet af Peter Schmeichel og spiller i 1. division, landets næstbedste fodboldrække.

I sponsorkontrakten med Viborg FF har Telia også taget højde for, at fodbold er en omskiftelig sport, hvor det ene års danske mestre kan være næste års nedrykkere.

- Hvis Viborg rykker ned i 1. division, så er der tale om en ny situation, og så må vi sætte os ned og forhandle om, hvad der så skal ske, siger Robert Neimanas.

Viborg FF ligger før sidste halvdel af superligasæsonen på en 8. plads med syv point ned til Vejle og Lyngby, der begge ligger under nedrykningsstregen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S