Dansk e-government Europas bedste

Globalt set er Danmark på femtepladsen, når det gælder indførelse af digital forvaltning, men i Europa er vi længst fremme, viser en ny undersøgelse foretaget af Accenture. Danmark scorer især på bredden og modenheden af de offentlige digitale ydelser.

Danmark er det land i Europa, der er længst fremme med digital forvaltning. Det viser en ny undersøgelse fra det internationale konsulentfirma Accenture, der har målt modenheden på indførelsen af digital forvaltning.

Undersøgelsen, der har titlen "eGovernment ? Realizing the vision", placerer Canada og Singapore længst fremme med både udbud af løsninger og udbredelsen af disse løsninger over for befolkningen. På tredjepladsen kommer USA, og hvis Danmark havde heddet Anmark havde vi snuppet fjerdepladsen fra Australien.

Det er blandt andet det danske uddannelsesnet Sektornet og Skolekom, der inden for området Uddannelse fremhæves. Her vurderer rapporten, at Danmark sammen med Singapore og USA klart skiller sig ud som eliten.

Perspektiv

I undersøgelsen fremhæves også løsninger fra Told & Skat til både beregning af slutskat og anmeldelse af importvarer.

Accenture har også målt, hvordan de enkelte landes visioner er, når det gælder digital forvaltning, og her scorer Danmark tredjepladsen.

Danmarks placering i top fem skyldes ifølge Accenture ikke mindst den meget brede vifte af løsninger og en meget bred støtte til digital forvaltning i hele den offentlige sektor. Her fremhæves specielt den indsats, der udføres fra den Digitale Taskforce, der blandt andet betyder koordinering på tværs af ministerier og ændring af lovregler, så den digitale forvaltning kan komme i gang.

? Når det gælder bredden og modenheden af ydelser, ligger Danmark ganske lunt, men hvor det gælder kundefokus eller systemintegration er der fortsat en del at arbejde med. Mange af de ydelser, som man ser, er stadig indefra og ud, frem for at tage udgangspunkt i borgerens eller virksomhedens perspektiv. Og mange ydelser er fortsat ikke integreret med de bagved liggende systemer og arbejdsprocesser, siger Jakob H. Kraglund fra Accenture i Danmark.

Blive bedre

Canada er igen i år den nation, der er længst fremme med digital forvaltning, men afstanden til Singapore er ikke så stor, som den var ved den tilsvarende undersøgelse sidste år. Det er især det canadiske program, der skal sikre elektronisk adgang til alle statslige myndigheder med udgangen af 2004, der har betydning for landets placering.

Rapporten fokuserer i øvrigt på de nationer, der bevæger sig hurtigst mod digital forvaltning. Men da Danmark ikke deltog i undersøgelsen sidste år, er der ikke tal for de danske fremskridt.

Blandt de nationer, der i øjeblikket rykker hurtigst, er Tyskland og Irland.

? Vores fornemmelse er, at der er initiativer i gang eller undervejs til at holde Danmark på det niveau, vi er kommet ind på her, men jeg ser ingen grund til ikke at have ambitioner om at blive endnu bedre, siger Jakob H. Kraglund.

Leder af den Digitale Taskforce, Adam Wolf, erkender, at der stadig mangler en del, når det gælder de borger- og virksomhedsrettede løsninger.

? Men det er helt klart her, vores fokus ligger, hvilket understreges af det arbejde, vi i Taskforcen udfører på tværs af myndigheder. Men det er en stor udfordring, og ikke kun i Danmark. Det er dog mit indtryk, at Danmark har et meget godt udgangspunkt til at løse de problemer, som alle kæmper med. Meget af vores samarbejde på tværs i den offentlige sektor er netop nøglen til at komme videre med CRM-problemstillingen, siger han.

Adam Wolf er glad for femtepladsen på Accentures liste og håber, at det er en position, som Danmark vil kunne holde.

? Det vil være flot, hvis vi kan fastholde vores placering, for der er mange, der gør meget på dette område, og vi vil da arbejde på at blive endnu bedre, siger han.

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworld

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Geoinfo

    Digitale tvillinger: GIS skaber sammenhæng på tværs af systemer

    GIS forbinder modeller, sensordata og drift i en geografisk sammenhæng. Sådan skaber det værdi – og her er de centrale valg for IT.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks