Zoom, zoom, zoom
Digitalkameraer i de billigere segmenter ser alt for tit ens ud på papiret, og de fleste producenter lader stadig til at tro, at det er flere pixel, forbrugerne vil have. I disse tider er det derfor rart at få fingre i Panasonic Lumix LZ2, et kamera, hvis specifikationer i hvert fald på papiret skiller sig ud fra mængden.
Panasonics LZ2 er ikke så lille endda. Tykkelsen på 33 millimeter gør, at der ikke er plads til kameraet i de allermindste håndtasker. Kameraet er i det store hele bygget af plastik, hvilket gør, at vægten kan holdes nede på 224 gram inklusive batteri.
Materialevalget kan få en del til instinktivt at træde et skridt tilbage, og kameraet er også noget plastikagtigt, men det føles stadig velkonstrueret og ligger godt i hånden. Et minus, som går igen fra tidligere Panasonic kameraer, er det løse funktionshjul, der virker, som om det kan trille væk, så snart vi får kameraet ud af emballagen.
At kameraet er så stort, har sin forklaring i, at producenterne har presset en 6x optisk zoom ind i det. Kameraets storebror, Panasonic FZ5, har Leica logo på optikken, hvilket vidner om rigtigt gode glaskomponenter. LZ2 savner denne type optik, men holder stadig høj kvalitet i hele intervallet.
På minussiden noterer vi derimod, at den største blænde i teleområdet er 4,5. Formodentlig skyldes dette, at Panasonic vil holde størrelsen nede, da lysstærk optik har tendens til at optage meget plads.
Kameraet er på banen på tre sekunder. Tiden fra trykket på aftrækkeren, til billedet tages, er ubetydelig.
At kameraet er hurtigt, mærker vi også, når vi zoomer. Hele intervallet afdækkes på under halvandet sekund!
Billederne fra LZ2 holder en høj kvalitet. Farvegengivelsen er i top, og skarpheden er god i hele zoom intervallet. Det bliver ikke ringere af, at Panasonic har tilføjet billedstabilisering i kameraet.
irksomheden har længe ligget forrest, hvad angår funktionen, der kommer til sin ret hos kameraer med ægte zoom. Skarpe billeder ved fuld telefunktion er således slet ikke noget problem.
På den negative side finder vi halvdårlig kantskarphed samt tydelig støj ved ISO 200 og 400. Støjen lader desværre til at være noget, vi må leve med, så længe billedsensorerne er så små, som de er. Desuden savner vi en manuel funktion, hvor vi kan blænde ned for at opnå større skarphed.
Kameraet har en filmfunktion med en maksimal opløsning på 320x240 pixel, hvilket er i underkanten i en tid, hvor konkurrenterne byder på VGA opløsning, men billedkvaliteten er stadig god. Vi savner dog mulighed for også at zoome i filmfunktionen.
Panasonic bruger almindelige AA batterier, og med et par almindelige alkaliske batterier får vi omkring 200 billeder på en opladning. Med genopladelige batterier af god kvalitet er det ifølge en del målinger muligt at komme op på det dobbelte.
Kameraet har også en økonomifunktion, hvor den sparer så meget batteri som muligt. Til sidst vil vi rose skærmen. På papiret virker den trist og lavopløst, men i virkeligheden leverer den faktisk et godt stykke arbejde. Efterslæb ved for eksempel filmoptagelse er der ikke tale om.
Den, der er interesseret i, hvad kameraet egentlig sysler med, kan få adgang til alle tænkelige oplysninger om dette på skærmen. Stærkt, Panasonic!
