Galleri: HTC klar med ny avanceret Touch

Diamond Touch er HTC's nyeste bud på en Windows-mobil med trykfølsom skærm og et arsenal af avancerede muligheder. Bedre surf på nettet og nemmere sms er blandt nyskabelserne. Se telefonen i det store galleri.

Galleri: HTC klar med ny avanceret Touch

Det er et år siden, at HTC lancerede sin første mobil kaldet Touch, der fik en blandet modtagelse. Vores anmelder gav den kun karakteren tre ud seks mulige, og den fik hug for, at det nærmest var umuligt at skrive sms-beskeder via den trykfølsomme skærm (Læs hele anmeldelsen af HTC Touch her).

Trods den negative omtale klarede HTC Touch sig udmærket ude i butikkerne, og globalt set blev den solgt i omkring tre millioner eksemplarer.

Den rekord venter HTC dog at slå med sin nyeste lommefætter. Den hedder Touch Diamond, og det lugter lidt af glimmer og glamour, og telefonen skal da også forsøge at få flere kvindelige fans, end det har været tilfældet med tidligere modeller fra HTC:

- Vi må erkende, at vi ikke har solgt vanvittig mange mobiler til kvinder. Vores telefoner har simpelthen været lidt for store i designet, forklarer Peter Frølund, HTC’s nordiske direktør.

Derfor har HTC arbejdet med at gøre Touch Diamond så lille som muligt og dermed mere attraktiv for det kvindelige publikum – og deres håndtasker, uden samtidig at gå alt for meget på kompromis med de avancerede funktioner inde i telefonen.

HTC Touch har en 2,8 tommer VGA skærm, der er trykfølsom. Vægten er 110 gram, og den er udrustet med et 3,2 megapixel kamera. Der er fart på internettet med Touch, der understøtter den lynhurtige HSDPA 7.2 Mbps.

Desuden har mobilen plads til en god håndfuld fotos og musiknumre, da den indbyggede hukommelse er på fire gigabyte. Modellen kan desuden gå på nettet via WiFi, og den har GPS-funktionalitet. Telefonen har målene 102 x 51 x 11, 33 millimeter.

Prisen er cirka 4.000 kroner uden abonnement, og telefonen dukker op i butikkerne i slutningen af juni.

På de næste sider vil du kunne se flere fotos af den nye mobil og læse mere om dens funktioner.

Galleri I

Galleri II

Galleri III

Annonceindlæg fra Barco

Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo