Avatar billede bolsen1987 Praktikant
02. april 2017 - 11:34 Der er 8 kommentarer

HJÆLP hvor er mine filer!?

Jeg er helt på udebane når det kommer til computere, men jeg har i et stykke tid haft problemer med min stationære computer.

I går ville den ikke starte windows op (jeg har en Medion med windows 7), og hver gang den prøvede sagde den en kliklyd og startede computeren op igen. Sådan kunne jeg ellers fortsætte indtil jeg trykkede på tasten F11 recovery,
Der valgte jeg den der hed: Nulstil til HDD - med sikkerhedskopiering af brugerdata.

Da den så efter flere timer endelig havde nulstillet var den selvfølgelig gået tilbage til start, hvor alle filer nu mangler på trods af, at jeg kan se harddisken næsten er fyldt helt op med alle filerne, men jeg kan bare ikke finde dem nogen steder...

Nu spørger den mig om jeg vil starte en sikkerhedskopiering af mine filer for at undgå at miste oplysninger... Derudover siger den, at den interne harddisk er i fare og foreslår om jeg vil indtsille den til normal.

Jeg er helt forvirret da jeg som sagt kan se, at filerne er på harddisken, men så alligevel ikke (da jeg ikke kan finde dem).
Jeg har fået fat i en ny harddisk, så jeg vil egentlig bare gerne kunne finde mine filer, og få dem hen på en ekstern, så jeg kan komme af med denne her, da den kun har voldt mig problemer de sidste 3 måneder.

Jeg håber så meget på noget hjælp fra en klog :-)

Tak!
Avatar billede INK Ekspert
02. april 2017 - 12:11 #1
Du bør finde en god ven med it forstand, som kan hjælpe dig. Hvis din HDD er ved at bryde sammen, så lad være med at bakse mere med den før du har en ekspert ved din side.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
02. april 2017 - 12:21 #2
Kliklyde fra en harddisk er det værste du kan opleve - din harddisk er i gang med at "destruere" sig selv.

Ved at igangsætte en nulstilling, har du så desværre skubbet til selvdestruktionen - des mere den arbejder, jo flere fejl vil opstå.

Sluk for den NU! - og find, som Ink skriver, en IT kyndig. Hvis du vil være sikker på at få bare lidt data, skal du til en professionel (= koster penge - sandsynligvis mange grundet nulstillingen). Må det ikke koste penge, må du til en der forsøger sig med gratisprogrammer o.lign. - men det lyder som en 50/50 chance for at få bare lidt data ud.

Jeg ved det ikke er det rette tidspunkt - men det er det aldrig. HUSK ALTID backup af din data (det ved du så i fremtiden :-/)
Avatar billede bolsen1987 Praktikant
02. april 2017 - 14:18 #3
Jeg ved det er så dumt, at jeg ikke har gemt mine filer :-(

Men lige nu sidder jeg på computeren, og når jeg nu er inde på den, burde det så ikke være muligt, at finde filerne herinde? Jeg kan se at harddisken er fyldt med 930 gb, men kan som skrevet ikke finde filerne... Den her harddisk bliver destrueret så snart jeg har fundet dem - hvis det kan lade sig gøre...
Avatar billede Mikael Ekspert
02. april 2017 - 15:12 #4
Hvis du er EKSTEMT heldig. Og harddisken pt. virker trods klikken.

Så KUNNE du forsøge at Clone den til en tilsvarende frisk HD.
Den du Cloner til skal/bør være mindst lige så stor eller større end den "defekte HD.

Der er ingen garanti for at det virker. Og det ER et sats ;)
Avatar billede ole_madsen Ekspert
02. april 2017 - 15:43 #5
Igen - du skal slukke NU, og ikke køre på den. Hvert sekund du har en kørende maskine, ødelægger den sig selv mere og mere. Du kan IKKE selv stille noget op, med det kendskab til computere jeg fornemmer du har. Men Windows bliver selv ved med at tro den kan rette de fejl den har, og ødelægger stille og roligt disken.

Disken skal monteres i offline mode, før der kan forsøges Datarecovery
Avatar billede ErikHg Ekspert
02. april 2017 - 16:21 #6
Du skriver : "Jeg har fået fat i en ny harddisk, så jeg vil egentlig bare gerne kunne finde mine filer, og få dem hen på en ekstern, så jeg kan komme af med denne her, da den kun har voldt mig problemer de sidste 3 måneder".
De tre måneder du skriver om hvor den har voldt dig problemer, har der været hvislende lyd? Hvis det er tilfældet  kunne det godt tyde på lejet er gået.
Jeg giver#2 ret i at kliklyde er noget af det værste for en harddisk.
Jeg har selv været ude for det, heldigvis havde jeg en back-up. Jeg har også en gang været ude for jeg købte en spritny harddisk, men da jeg satte den i maskinen klikkede den med det samme. Jeg kontaktede forretningen og fik uden besvær en anden.
Krydser fingre for det bedste.
Avatar billede bolsen1987 Praktikant
05. april 2017 - 12:32 #7
Jeg takker for jeres svar.

Men jeg kan se mit C drev næsten er fyldt helt op, så filerne må jo ligge på computeren et sted... Eller er det mig der ikke kan se det logiske i det, nu når min harddisk fylder omtrent det samme inden jeg nulstillede den..?

Den spørger mig stadig om jeg vil køre en sikkerhedskopiering af mine filer. Har det nogen betydning for, om jeg får de filer tilbage, som jeg ikke kan finde på computeren?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
05. april 2017 - 13:33 #8
Det er ikke til at sige, uden at sidde med maskinen. Men lad mig prøve at forklare hvad det er, jeg er bange for du er ude for.

Har du været ude for det, der kaldes et headcrash, kan du forestille dig harddisken som en gammeldags grammofon afspiller. Men i modsætning til grammofonen, hvor læsenålen kører i rillerne, så svæver læsehovedet på harddisken hen over pladen.

Hvis der, mens den "svæver", får et slag (PC´en sættes hårdt ned på bordet, får et slag, tabes el.lign), risikerer man at læsehovedet lige kommer ned og rammer overfladen, og høvler en lille splint af. Den lille splint vil suse med rundt i harddisken, og næste gang den lige kommer imellem læsehovedet og pladen, vil den slå til hovedet, der så igen ryger ned og høvler en spån... - og så fremledes. Det er en selvforstærkende process, hvor man tidligt i processen har ret god mulighed for at redde data, men jo længere der går, jo mindre data er der tilbage at rede.

At din harddisk synes fyldt, kan forklares med at Windows automatisk lukker for skriveadgang til områder, der opfattes som upålidelige (Bad Blocks). Dermed ser det ud til at du har en masse data, men det kan i virkeligheden være døde områder af disken.

én ting der dog taler for at jeg (heldigvis) kan tage fejl, er at du ikke fortæller om massive problemer med at starte maskinen og få den til at virke. Hvis du er ude for et headcrash, vil Windows i sig selv også langsomt holde op med at virke... - men det lyder ikke helt sådan? (ud over nogle småproblemer...)

Jeg vil, uanset hvordan Windows opfører sig, eller skriver om sikkerhedskopiering o.s.v. - stadig henholde mig til at du bør holde op med at bruge den, til du  har fået fat på nogen med forstand på IT, der kan kigge direkte på den. Uanset hvad den oprindelige fejl er, risikerer du at gøre det værre ved at svare på et forkert spørgsmål fra Windows på et forkert tidspunkt.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester