Avatar billede Ikke-ekspert Ekspert
07. maj 2017 - 14:05 Der er 17 kommentarer og
1 løsning

Var det 3 år værd, at rense MATADOR ?

Var det så 3 års arbejde værd, at rense MATADOR ...

Synes du ?

Så du det i går ? Lørdag, 20:00 DR 1 ...

*
Venlig Hilsen Jørn *
Avatar billede Mikael Ekspert
07. maj 2017 - 15:56 #1
Ja men du så klart ikke detaljerne ;)

Fx: Der er en hel del ændringer.

Hr. Schwann ( Damernes Magasin ) er gået på efterløn.

Røde er ikke længere Kommunist, men medlem af Enhedslisten.

Grisehandler Larsen er ikke længere selvstændig, men lønmodtager på Danish Crown.
Avatar billede ErikHg Ekspert
07. maj 2017 - 16:07 #2
Jeg kunne ærlig talt ikke se den store forskel, fra før og efter. Jeg har hele Matador-serien på DVD og der er altså ikke den store forskel. Jeg har et SONY fladskærms TV der giver rigtig god billedkvalitet, men skarpheden var altså ikke prangende, så alt i alt vil jeg sige, at ikke var værd at bruge tre år på at rense serien.
Avatar billede ebea Ekspert
07. maj 2017 - 16:55 #3
Hvis man har et rigtig godt TV (mit er et OLED), så er de 3 års arbejde spild af penge!
Ja, der kom lidt klarere farver på, men til gengæld så træder Pixeleringen klart igennem, især på ansigter, som ser helt grynede ud.
Og at kalde det for HD, er da vist at udvande begrebet!
Avatar billede ErikHg Ekspert
07. maj 2017 - 17:05 #4
Jeg blev ærlig talt skuffet over resultatet. Havde egentlig planlagt at ville optage alle 24 afsnit, og gemme disse på Blu-Ray i stedet for DVD´erne med MATADOR jeg har i min samling, men det er nu droppet, da jeg ikke mener kvaliteten er som man blev stillet i udsigt.
Avatar billede Slettet bruger
07. maj 2017 - 17:18 #5
enig, det er et mediestunt
Avatar billede ErikHg Ekspert
07. maj 2017 - 17:31 #6
Jeg vil i hvert fald have ærgret mig hvis jeg havde købt Matador-serien i den nye "bedre billedkvalitet" og så var kommet hjem og havde set resultatet af 3 års rensning. Det ville have været tæt på at have smidt pengene ud.
Avatar billede Ikke-ekspert Ekspert
07. maj 2017 - 20:32 #7
T*A*K - Gode detaljer, Mikael ....
Avatar billede Ikke-ekspert Ekspert
08. maj 2017 - 08:29 #8
TAK til ALLE
Avatar billede Slettet bruger
08. maj 2017 - 10:22 #9
jeg har ikke set matador før, men jeg lagde meget mærk til, at de har udbedret rigtig mange farver - feks. postkasser de er skrigende rød - hvorover ansigter er meget grynet (som der står i #3)
Avatar billede Oscar G-F Novice
18. august 2019 - 02:48 #10
Okay, nogle af jer mangler lidt baggrundsviden for at bedømme denne restaurering. For det første. Hvis I gerne vil se dem i den bedste kvalitet, så køb dem på Blu-ray. Her kommer forklaringen. Ligegyldigt om I har et OLED eller et Plasma fra 2008, så kommer DR's udsendelse ikke til at se meget bedre ud. Det er fordi, DR udsender i en meget lav opløsning. 720p. Men det er ikke kun det der gør forskellen. DR komprimerer også deres udsendelser, så de ikke kræver særlig meget båndbredde på satelit, kabel eller mast. Hvordan man nu modtager sine udsendelser. Men også fordi DR arkiverer så meget videomateriale hver dag, og det optager afsindig meget plads på deres servere. Når man komprimerer noget, bliver man nødt til at fjerne en masse data. Og når man fjerner data, fjerner man en masse visuelle informationer fra billedet, som ultimativt gør at billedkvaliteten godt kan komme til at ligne den fra de ældre versioner. Men bare rolig. Der er en forskel. Hvis man sætter den ældre version og den nye restaureret version op mod hinanden, så kan man tydeligt se at der er en forskel. En anden ting man også skal vide omkring filmrestaurering, er at man er bundet af det originale filmprint. Det har selvfølgelig nogle ridser og en masse støv som man så fjerner. Men sådanne gamle filmprint er typisk meget bløde i udtrykket og grynet. Og det kan man ikke ændre på. Det kan godt være computere er smarte, men de fungerer ikke på samme måde som i spillefilm hvor man trykker på ENHANCE-knappen og så bliver alting skarpt. Hvorfor så købe dem på Blu-ray? Fordi formattet ikke er bundet af båndbredde og arkivering. Her er opløsningen ikke kun højere men billedet er også komprimeret meget bedre. Højere dataniveauer og mere effektive videocodecs. Dernæst, så er lyden også ukomprimeret.
Avatar billede Ikke-ekspert Ekspert
18. august 2019 - 15:50 #11
Tak, Oscar G-F
Avatar billede ErikHg Ekspert
18. august 2019 - 16:50 #12
#10 Jeg havde købt Matador på DVD, og var derfor spændt på, at se forskellen på DVD kvaliteten sammenlignet med kvaliteten på den restaurerede udgave af Matador.
Det var en skuffelse, at se Matador i den restaurerede udgave. Det var rent ud sagt penge ud af vinduet, at restaurerede serien. Det har sikkert kosten spidsen af en jetjager, som resultatet slet ikke står mål med.
Avatar billede ebea Ekspert
18. august 2019 - 17:10 #13
#10  -  Hvorfor skulle man købe serien i BluRay? Det gir da ingen mening. Det er en produktion som DR i tidens morgen, satte "i søen" baseret på at være en TV produktion, og til at udsende til danmarks befolkning på deres egen kanal.
At man så går hen og bruger 3 år på at restaurere serien igen, gir da ingen mening, da den stadig er baseret på at udsende på landsdækkende TV, og forbedringen som du selv beskriver, er minimal, selv på moderne TV (formatet er da ændret til at passe på bred format TV, så lidt har det hjulpet).
Den eneste fordel jeg kan se for DR, er at man nu har lagret det digitalt, og dermed bevaret for eftertiden (som vel egentlig også var meningen).
Avatar billede Ikke-ekspert Ekspert
18. august 2019 - 19:37 #14
Tik Tak - Sjovt, at spørgsmålet dukker op - Over 2 år efter det er stillet - 7. Maj, 2017.
* Stadig aktuelt *
Avatar billede ErikHg Ekspert
18. august 2019 - 19:49 #15
Det er måske ikke så aktuelt længere, men under alle omstændigheder kunne pengene det kostede være brugt på noget andet og mere fornuftigt.
Avatar billede Oscar G-F Novice
18. august 2019 - 22:10 #16
#12. Du kan ikke bruge en DVD til at sammeligne med noget somhelst. 720x576 widescreen pan- and scan plus en gennemsnitlig bitrate på omkring 5-6 Mbps er ikke godt nok. Du skal have fat i Blu-ray versionen, hvis du vil sammenligne noget.

#13. Jeg har ikke skrevet at forbedringen er minimal. Jeg skrev, at DR udsender i en dårlig kvalitet, som ultimativt gør at den restaureret version godt kan komme til at ligne de gamle udsendelser. Hvis du stiller begge versioner op side om side, så vil du opdage at der faktisk er en kæmpe forskel. Både i detaljemængde, kontrast og farvekvalitet. Ja, billedet er stadig blødt og grynet, men det skyldes, at serien er optaget på 16mm film. Og sådan ser 16mm film ud. Det kan man ikke ændre på. Hvorfor man har valgt at restaurere den, er for det første, som du siger, for at arkivere den til fremtidige generationer. Men også for at bringe den bedste kvalitet ud af negativerne og gengive det som fotografen og instruktøren i sin tid forestillede sig, da de producerede serien. Dengang havde man åbentlyst ikke de samme muligheder som man har i dag, og derfor var det begrænset hvad man kunne gøre, for at få filmen til at se ud som man ville.
Du spurgte om hvorfor man skulle købe serien på Blu-ray? For det første, som jeg før nævnte, så får du den bedste visuelle og lydmæssige kvalitet, fordi Blu-ray formattet gør brug af meget effektive videocodecs og højere datamængder. En DR udsendelse gør brug af opløsningen 1280x720 (som forresten svarer til 33% af 4K opløsningen på moderne TV'er, 3840x2160). Dernæst, så udsender de i en afsindig lav bitrate svarende til omkring 2,3-1,8 Mbps. På Blu-ray får du en opløsning på 1920x1080 samtidig med en bitrate, der afhængig af videocodec og hvem der end har komprimeret kilderne, svinger mellem 20-35 Mbps. Lyden er lidt mere irrelevant hvis man ikke har de bedste højtalere osv. men på en Blu-ray skive får du ukomprimeret lyd. Dvs. at lyden svarer 100% til hvordan den var mixet tilbage i 78-82. Bare i et digitalt format.
Bitrate, har jeg ikke forklaret hvad er endnu, og det er nok relevant at snakke om, nu når jeg har nævnt det så mange gange. Bitrate betyder datamængde per sekund i en videostream. Man skal vide, at video data optager hjernedødt meget plads på en harddisk. Altså, et moderne kamera, man bruger til at lave film med, optager en terabyte per times optagelser. Derfor er man interesseret i at komprimere denne videodata, så man nemmere kan lagre det og sende det over nettet osv. Derfor fortæller man et videocodec, hvor meget data det må lagre per sekund. DR har så valgt at gå meget lavt ned til 1,8 Mbps. Det svarer til ca. en kvart megabyte per sekund, da en megabit er 8 gange mindre end en megabyte.
Okay, hvad betyder denne bitrate så? Jo, jeg kan prøve at give et billedeligt eksempel. Man kan ikke have 2 liter vand i en spand hvor der kun er plads til en liter. Derfor må du gå på kompromis og fjerne den anden liter. Ja, du har ikke 2 liter vand, men ultimativt har du noget vand du kan drikke.
Hvis vi vender tilbage, så betyder det, at du fjerner en masse data fra videobilledet. Du vil have en video du kan kigge på, men du vil mangle en masse visuelle detaljer i meget lyse og meget mørke områder. Samtidig vil informationer som støj og gryn blive fuldstændig destrueret, da det simpelthen er for komplekst og fint til at lagre med sådan en lav bitrate. Som sagt, så gør Blu-ray brug af en meget højere bitrate, som så tillader disse videocodecs at lagre mange flere informationer i billedet. Og det er jo gavnligt, når man har med gamle 16mm kilder at gøre, der indeholder massere af støj og gryn.
Ja, det var et langt svar, men nu har du da lidt overfladeviden omkring, hvorfor man vælger at restaurere gamle film og serier, og hvordan man sikrer den bedste visuelle kvalitet i dem.
Avatar billede ebea Ekspert
18. august 2019 - 22:56 #17
#16  -  Til dit meget lange indlæg, kan jeg kun spørge! Hvad er dit budskab?
Og så kan jeg ikke se, hvad alt det du skriver, skulle ændre på det som DR foretog sig, i forbindelse med restaureringen. Det er og blir' stadig en serie, beregnet for at sende i et TV medie.
Og så kunne du også have sparet lidt på din lange forklaring, med Bitrate's og lign. Det kunne jo være at vi læsere, også havde teknisk indsigt, og ikke behøvede belæringen!
Avatar billede Oscar G-F Novice
18. august 2019 - 23:30 #18
#17. For det første. Jeg er ked af, at det var et sådan langt indlæg. Og min lange forklaring kom af, at jeg gik udfra du ikke havde nogen teknisk viden omkring det. Jeg kender dig ikke, så jeg kunne jo ikke vide bedre. Ja, vi er på en side der hedder Computerworld, men ærlig talt. Jeg er først lige signet op, så jeg kender ikke til forummet.

For det andet. Det er Nordisk Film som har restaureret serien.

Godt så. Mit budskab er, at man ikke skal bedømme restaureringen udfra DR’s udsendelser. Ja, det er en TV-serie, og er derfor lavet til at blive vist på en TV-kanal. Men den er ultimativt en del af dét filmmediet dækker over, og kunne derfor ligeså godt blive vist i en biograf. Det er også en af grundene til, at man restaurere sådan en gammel serie, så man som sagt kan få det bedste visuelle udtryk og den bedste kvalitet.
Derfor anbefaler jeg at få serien på Blu-ray, da du så kan opleve værket på den retmæssige måde, da restaureringen bevarer de nævnte aspekter. Det gør en DR udsendelse ikke ligeså godt.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester