Avatar billede Kdtb Novice
31. august 2020 - 14:21 Der er 1 kommentar

LØNNET JOB: førende gaming magasin søger freelance journalister

Hvis jeg siger 144hz, overclocking og DDR4 2666MHz, føler du dig så på hjemmebane? Ved du, hvad forskellen er på panelerne TN, VA og IPS? Og har du sans for at skrive? I så fald er det muligvis dig, vi leder efter.

Vi søger 3-5 freelance journalister med ekspertise inden for PC, konsol, spil, software, hardware, gaming udstyr og gaming tilbehør til et eksisterende digitalt dansk gaming magasin. Ekspertise forstået på den måde, at du arbejder/har tidligere arbejdet i en af ovennævnte brancher (f.eks. som servicemedarbejder, esport journalist, esports spiller, computer/hardware/elektronik reparatør eller produktudvikler i en elektronikvirksomhed), eller måske har du/er du i gang med en relevant uddannelse (f.eks. IT-supporter, esportstræner, IT-teknolog eller ingeniør inden for IT og elektronik), men det kan også være du bare virkelig interesserer dig for IT og gaming. Udover din ekspertise skal du have sans for at formulere dig på skrift.

Som freelance journalist kommer du til at skrive vejledende artikler om produktkategorier inden for de nævnte emner. Et eksempel på en produktkategori kunne være gamer mus. Strukturen for sådan en artikel ville se ud på følgende måde:

Introduktion
- Her skriver du en kort teaser på 2 linjer.
Produktanbefalinger
- Med udgangspunkt i din erfaring og research udvælger/anbefaler du 5 produkter og skriver om disse.
Guide til gamer mus
- Her besvarer du gængse spørgsmål relateret til gamer mus, således læseren bliver klogere på emnet.
Valg af gamer mus
- Her kommer du ind på de faktorer som har en indflydelse på valget af gamer mus. Det er altså her, du skal dele ud af dine købsråd og forklare, hvordan læseren vælger den rette gamer mus. Her nævner du fx forskel på laser, optisk, kabel, trådløs og forklarer vigtigheden i DPI
Hvad siger undersøgelser om gamer muse?
- Her skriver du om og henviser til et par undersøgelser, som “siger noget” om gamer musen som udstyr. Det kan alt lige fra forskningsresultater til markedsundersøgelser.

Vi forventer, at du:
- Er et omvandrende IT-leksikon. Du har kendskab til hovedparten af IT relaterede emner, og har en forståelse for og ved meget om det PC, software, hardware, udstyr og tilbehør, som findes til PC og konsol. Det er naturligvis ikke et krav, at du kender alle brands, produktlinjer og produkter. Til gengæld ved du, hvad man skal være opmærksom på som forbruger, når man f.eks. er på udkig efter en gamer skærm.
- Behersker grammatik, sprogbrug og stavning nogenlunde fejlfrit.
- Er villig til at læse op på emner, du ikke har tilstrækkelig viden om.

Det er et KÆMPE plus, hvis du:
- Arbejder/har tidligere arbejdet i IT-branchen (f.eks. som servicemedarbejder, esport journalist, esportsspiller, computer/hardware/elektronik reparatør eller produktudvikler i en elektronikvirksomhed).
- Har/er i gang med en relevant uddannelse (f.eks. IT-supporter, esportstræner, IT-teknolog eller ingeniør inden for IT og elektronik).
- Skriver et spændende og fængende sprog
- Kan skrive mindst en tekst om ugen.

Vi tilbyder:
- En startløn på 400 kr. for en tekstopgave. Hvis det viser sig, at du har en bred viden, er effektiv og skriver godt, så belønner vi dig med en højere løn.
- At du kan teste det nyeste spil, software, hardware, udstyr og tilbehør til gaming. Dette bliver først aktuelt, når magasinet er begyndt at tage form, og hvis du har en bred viden/meget erfaring, er effektiv og ligger inde med gode kommunikative evner.
- Et fleksibelt job. Det er et digitalt job, så derfor kan du lave alt arbejde hjemme hos dig selv ved midnat, hvis det er på det tidspunkt, du er mest effektiv.
- Et job, hvor du kan kombinere dit arbejde med din hobby/passion.
- At brande dig. Du vil blive nævnt i begyndelsen og i slutningen af alle de artikler, du skriver. Desuden bliver du også omtalt inde på magasinets om os side. Du får din helt egen personlige side inde på magasinet, hvor læserne kan lære dig bedre at kende.

Hvis du synes, at jobbet lyder interessant, så send mig en mail, hvor du fortæller lidt om dig selv, din erfaring samt passion for PC, konsol, spil, software, hardware, gaming udstyr og gaming tilbehør:

kbr@toftdigital.dk

Hvis jeg, i din mail, kan se, at dine skrivefærdigheder orden og din viden/erfaring solid, så er næste step at bestå en test. Testen er en tekstopgave, hvor teksten skal have en længde på enten 1700-2000 ord eller over 2400 ord. Testen ligner fuldkommen de tekstopgaver, man får tildelt som freelancer. Du bliver naturligvis betalt for denne artikel.
Avatar billede Kdtb Novice
07. december 2020 - 14:42 #1
Skriv endelig en mail, så tager vi den derfra. Du skal dog have reel erfaring med branchen.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester