Avatar billede Bette Juniormester
08. januar 2021 - 16:40 Der er 6 kommentarer

Router med gæstefunktion

Jeg døjer en del med at mine enheder bliver smidt af wifi'et. Nogle gange hjælper det at slå flytilstand fra og til, men det hjælper ikke altid.
Jeg tænker, at det måske er min router, som giver problemerne, da den er 6 år gammel.
Internetforbindelsen er en 500/500Mbits fiber.
Jeg får ny internetudbyder nu og de tilbyder deres egen router og smart-wifi, men den kan ikke det samme, som min nuværende router, hvor der er flere udgange og gæstenetværk.
Jeg vil gerne have en router, hvor der er mulighed for flere netværk.
Der skal være en decideret gæstenetværksfunktion, således at der ingen adgang er fra gæstenetværket  til mit eget netværk. Desuden skal der kables mindst en pc samt til YouSee tv-boks.
Har I nogen forslag til valg af ny router?
Det skal ikke være for svært at sætte op.
Avatar billede kurt54 Ekspert
08. januar 2021 - 17:30 #1
Bruger du yousee TV uden dem som internetudbyder ?

Min yousee router har gæstenetværk - ikke default men let at slå til.
Avatar billede wjens Guru
08. januar 2021 - 18:18 #2
Du kunne bruge det tilbudte, evt. med en switch for at få flere udgange. Så bruger du udbyderens standard løsning (og kan få support).

I en af switch-udgangene sætter du en standard wi-fi router som gæstenetværk (DHCP=on og et andet wifi-id og password).
Avatar billede claes57 Ekspert
08. januar 2021 - 18:48 #3
min fastspeed kan gæste-wifi på min yousee kabel-forbindelse. Når du ikke angiver ny udbyder af lan og routers navn/model, så er det svært at komme længere.
Avatar billede Bette Juniormester
09. januar 2021 - 11:07 #4
Syntes ellers at jeg havde lavet et ret langt skriv, men her følger lidt mere info(-:
Jeg har tv ved YouSee, da de kan levere det bedste produkt ift. behovet her i huset, og ja så ville det måske også være nemmest at have internet hos dem.
YouSee kan dog maksimalt levere en 300/60Mbit forbindelse her, så har jeg haft Waoo fiber i flere år.
Min nye udbyder er Fibia(stadig Waoo) og deres router kaldes blot en Fibia router og Smart WiFi-sættet er fra Waoo. Mere ved jeg ikke om det. Standard opstillingen ved Waoo er koblet sammen, som følger:
1) Fiberboks
2) Fibia router, hvor WiFi er deaktiveret og med en ledig udgang
(denne udgang skal bruges til alt: Smart WiFi, ekstra routere, kablede pc'er og tv)
3) Smart WiFi
Smart WiFi-sættet fra Waoo har ikke mulighed for gæstenetværk.

Vi har pt. en 10-13 enheder koblet op på WiFi-netværkene i huset.
Min gamle router er en Zyxel NBG6616. Ved ikke om det er alder, antallet af enheder eller andet der gør at man smides af netværket konstant.

Skal nok også nævne at huset er 134kvm etplansvilla med dækningsproblemer i nogle af rummene formentligt pga. metalfoliet i de gamle dampspærrer.  Det er i al fald de rum, som jeg syntes har mindst signal generelt.

#1 og #3

Er det et ægte gæstenetværk, at der er hos YouSee? Dermed mener jeg om de 2 netværk er fuldstændigt lukkede?
Som jeg har forstået, så er det nemlig ikke altid tilfældet på alle routere.

#2
Jeg har selv tænkt noget i retning af dit forslag, da jeg ville foretrække have noget tættest på udbyders standardløsning, hvis det er muligt.

Men vil gæstenetværket i så fald ikke få adgang til mit eget netværk? Og de kablede enheder?
Og hvordan vil det være med en standard router og de 2 Smart WiFi så tæt på hinanden vil det give signalforstyrrelser?
Min egen tanke var denne opkobling:
1) Fiberboks
2) Fibia router, hvor WiFi er deaktiveret og med den ledige udgang tilkoblet den gamle Zyxel-router
3) Zyxel  NBG6616 - med et aktivt gæstenetværk
- og 1 port med Smart WiFi
- og 1 port med Kablet tv-boks
- og 1 port til kablet pc
(så den gamle router både er switch og gæstenetværk)
Men så havde jeg netop bekymringerne nævnt ovenfor omkring adgangen fra gæstenetværket samt eventuelle signalforstyrrelser ved flere sendere i samme hus.
OG hvis det er min nuværende router, som er skyld, at man bliver smidt WiFi-netværkene, så er det nok bedst ikke at bruge den mere..

Men simpleste løsning vil stadig være, hvis nogen af jer kan anbefale en stærk router med flere udgange, som kan dække hele huset og som har et decideret gæstenetværk.. og som ikke er for svær at opsætte
Så ville jeg kunne nøjes med
1) Fiberboks
2) Ny router med gæstenetværk
- og 1 port kablet til tv-boks
- og 1 port til kablet til pc

Summa Summarum hvis der er nogen som kan anbefale en router, som kan løse det hele vil jeg gerne have det.
Alternativt, vil løsning #2 kunne løse opgaven?
Avatar billede claes57 Ekspert
09. januar 2021 - 11:48 #5
Hent lige i windows store: WiFi Analyzer af Matt Hafner (gratis)
I det kan du se, hvilke kanaler til dit wifi, der er i brug, og finde et mindre belastet område (både på 2,4 og 5GHz)
Det bruger lidt tid på at starte, men når 'connected' så klik på analyze. Du skifter mellem 2,4 og 5GHz i bund/højre
Installeret på en bærbar, og du kan tage den med rundt i huset for at se, om der er andre wifi, der generer, samt signalstyrken i rum. Er det overalt bedre end -60dBm, så er det ikke signalstyrken, der er problemet.
Du skifter kanaler direkte i router under wifi-indstillinger - se evt manual.
Avatar billede wjens Guru
09. januar 2021 - 18:08 #6
Jeg ville ikke genbruge en 6 år gammel router i et nyt setup.

Vedr. #2, gæsterouteren opsættes som ægte router (DHCP), det bevirker at den laver et lokalt sæt IP-adresser og en tunnel ud til internettet via gateway. Gæsterne har dermed ikke adgang til hvad du selv har. Men du må ikke sætte noget til netkabel udgangene (med mindre det også er gæste-gear). Gæste-wifi rækker jo så ikke længere end det gør. Løsningen vil virke, men rækker det langt nok?

Du får brug for en switch til tv og pc.
De to wifi-net skal sættes på forskellige kanaler, så de ikke forstyrrer hinanden.

Dit ønske om en større router med flere net er bedre og sikkert dyrere. Jeg foreslog #2 som en løsning, hvor du kan bruge Fibias standard setup. Jeg kender ikke markedet for routere godt nok til at foreslå en model.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester





CIO
Stort CIO-interview: Lemvigh-Müllers milliard-omsætning er blevet digital