Avatar billede mort1 Ekspert
14. august 2026 - 10:21 Der er 8 kommentarer

Ny printer, men hvilken

Min gode gamle Canon TS8050 kan tilsyneladende ikke mere, så jeg må have en ny, og faktisk haster det.
Mit printbehov er forholdsvis begrænset, men jeg ønsker farve og scanner som minimum - Spørgsmålet er om det skal være en "gammeldags" med blækpatroner, eller en af de nyere, hvor man selv kan fylde blæk på, eller måske en Laser Printer - Som nævnt er mit behov forholdsvis begrænset
Prisniveauet skal gerne være under 2.000,-, men det behøver den ikke at koste, har nogen et bud på en fornuftig printer, til det nævnte mindre behov, gerne, men ikke nødvendigvis,  ledsaget af en henvisning til en forhandler med tilbud
Avatar billede ole_madsen Ekspert
14. august 2026 - 10:50 #1
Priser og modelnavne svinger voldsomt fra måned til måned. Til under kr. 2000,- skal du kigge på de tilbud der er her og nu, og vælge den der på beskrivelsen lyder til at passe til dit behov - du får ikke noget flot, stabilt, billig-i-drift prangende system til den pris, men du kan sagtens finde en printer der kan følge dig i mange mange år.

Det jeg prøver at skrive er, at det nok ikke gør den store forskel - til prisen er det under alle omstændigheder en lavpris-printer, hvor du må acceptere løbende høje omkostninger til patroner, og muligvis løbende omkostninger til udtørret printhoved (du skriver ikke HVAD dit printbehov er, kun at det er lavt - er det lavt nok vil printhovedet tørre ud).

Til nabokonen købte jeg for et årstid siden en https://www.lomax.dk/elektronik/print-scan-og-fax/multifunktionsprintere/epson-workforce-wf-2950dwf-multifunktionsprinter-70156510/ - vi har siden skiftet alle patroner en gang eller to, og hun er glad for maskinen og kan finde ud af den. Dengang valgte jeg den, fordi den lå med gode karakterer hos forbrugerrådet Tænk Tests test af printere... - men det er jo i dag en "gammel" model - der er kommet masser af ny printere der nok mest af alt skal vise at producenten "fornyer" sig - sjældent fordi der er sket nogen teknisk udvikling.
Patronerne synes jeg er forholdsvis dyre - men hvis ikke du bruger så mange, betyder det ikke så meget.

Printere til genopfyld er mest til dem der bruger meget blæk, så den er ikke relevant.

Det KUNNE en laserprinter være - det har jeg selv brugt i 15-20 år, netop fordi den kan tåle at stå et halvt år uden at tørre ind. Men hvis du VIL have scanner i, kommer du meget hurtigt op over dit budget - det gør modsat at der ikke er så meget at kigge på. Bilka har denne på tilbud: https://www.bilka.dk/produkter/hp-color-laser-printer-mfp-178nw/100510319
Når det er sagt, har jeg INGEN erfaring med lavpris-laserprintere, så jeg kan kun formode at den gør sit arbejde. Bemærk at der er ret stor forskel på laser og blæk-foto print. Er du vant til at printe fotos på din blækprinter, vil laserprinterens udskrift synes meget stiv og skarp ud i forhold til - her er blækprinterne overlegne...
Avatar billede mort1 Ekspert
14. august 2026 - 11:31 #2
ole_madsen -Tak for dit indlæg - Jeg er temmelig sikker på, at det er printerhovedet der er udtørret på min Canon TS8050, desværre ser jeg ikke rigtig en mulighed for at tage det ud, for at gøre noget ved det -
Det er muligt, at min nuværende Canon printer i din optik er en billig printer, vel godt 1.000,-Kr. for omkring 10 år siden, men jeg har været vældig tilfreds med den, også da mit behov var større - Med hensyn til mit nuværende printbehov, så er det ikke hver uge jeg printer noget, så behovet må nok betegnes som ret lille - Det faktum, sammenholdt med en efterhånden ret gulnet dåbsattest, er årsagen til at jeg ikke ønsker at ofre mere end højst et par tusinde på projektet.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
14. august 2026 - 12:04 #3
Jeg vil tro du tager det ud nogenlunde som på 8020´eren - det er der en video på her: https://www.youtube.com/watch?v=I8dHU6KZjog

Spørgsmålet er så om du kan rense det, eller finde et nyt her i danmark. I udlandet ser det ud til at være let at få fat på, eks. https://fyndiq.dk/produkt/printhoved-udskiftning-farveudskrivning-stabil-palidelig-udskiftelige-dele-med-beskyttelsesdaeksel-til-canon-31efcabe216e46ec/ - siden er IKKE en side jeg kan anbefale - det er en "handelsplatform" hjemhørende i Sverige, og de har ikke ret høj score på TrustPilot.

Så vidt jeg kan se er printhovedet model QY6-0090 - desværre er det eneste sted jeg umiddelbart kan se det hos en troværdig dansk forhandler på https://www.csmegastore.dk/i/21386333/canon-printhead-qy6-0090-010 - men her har den altså et -010 ekstra på modelnummeret, og deres AI vil ikke bekræfte at det er kompatibelt med TS8050. Desuden en noget anden pris end i udlandet...

Jeg ville selv købe det her: https://www.aliexpress.com/item/1005010299700279.html - Jeg har stor erfaring med at købe herfra, og ovenstående burde være troværdig.
Avatar billede Erik K Ekspert
14. august 2026 - 22:56 #4
Jeg havde indtil for et halvt års tid også en TS8050, hvor ptinterhovedet var tørret ind.
Det lykkedes mig, med hjælp fra KI at få pillet det ud af maskine, (kompliceret) og jeg skyllede det igennem efter anvisninger fundet på YouTube.
Umiddelbart så det fint ud, men jeg fik det aldrig til at virke.
Jeg udskiftede den til en model TS8750, som minder en hel del om den gamle med en rigtig god udskrift også til fotos på fotopapir.
Jeg gav i december 2024 kr for den hos Proshop, som på det tidspunkt var billigst og jeg kan se at de nu har den til 1399,- men du kan sikkert også finde den andre steder og måske billigere.
Jeg har vænnet mig til en gang om måneden, at lade den nye udskrive testarket, da den bruger en smule af hver frarve og dermed regner jeg med, at jeg kan undgå indtørringsproblemer med både printerhovede og patroner.
Avatar billede kurtba Ekspert
16. august 2026 - 23:40 #5
I det link som ole_madsen har til Youtube, kan du ganske rigtigt se, hvorledes du kan tage printhovedet ud.
Det er meget nemt, og jeg plejer bare at stille det i et lunkent vandbad, så plejer gammel blæk at blive opløst.
Jeg går ud fra, at du ved, at inde i printerprogrammet kan du lave en alm. eller en dyb rensning af printhovedet. Det kan ofte løse problemet, og en dybderensning efter at printhovedet har været i bad, vil jeg også anbefale.
Efter at have haft diverse Canon printere i vel over 30 år, skiftede jeg for ca. ½ år siden til en Epson printer, idet de kørte nogle gode tilbud. Jeg endte med en xp8700, som jeg indtil nu har været godt tilfreds med.
Købte for 4-5 år siden en Epson med indbyggede tanke til en kollega, og den har også virket upåklageligt i alle årene og uden at tørre ind, selv om han vist ikke printer ret ofte.
Min er med alm. patroner, som jeg altid køber hjem fra Tyskland via ebay.de, hvor man kan få dem meget billigt.
Jeg kan se, at Epson p.t. har en printer på tilbud med blæktanke, hvor den er sat ned med 48%, så den nu koster 1295 kr. Det synes jeg er billigt.
Jeg kender ikke lige den model selv, men der er en del videoer med den på Youtube.
Epson printerne kan du se her
https://www.epson.dk/da_DK/produkter/printere/inkjet/consumer/c/consumer?q=%3Arelevance&page=0&view=list
Avatar billede wjens Guru
Skrevet i dag kl. 16:43 #6
Hvis du abonnerer på Tænk (Forbrugerrådet) har de en stor test af printere.
Der er bl.a. også meget forskel på prisen pr kopi.
Jeg har en Epson med farvetanke, den kører fint til mit privatbehov.
Avatar billede ejvindh Ekspert
Skrevet i dag kl. 20:08 #7
Jeg har ikke konkrete bud på printere, jeg vil anbefale. Men hvis du er nede på et printe sjældnere end en gang om ugen, så er det næste umuligt at undgå at en blækprinter tørrer ind. De kan køre i mange år, hvis man bruger dem jævnligt, men det er teknisk nærmest umuligt at undgå at de tørrer ind, når man bruger dem så sjældent. Og ja, man kan bruge det interne "renseprogram" for at holde det nede, men dels bruger det en del blæk, og dels kan det være med til at udfordre printerens "restblæk"-beholder.

Jeg forstår godt, at du ikke ønsker at bruge mange penge på det, og en laserprinter er alt andet lige dyrere. Men så vil jeg måske råde dig til at overveje om du enten kan undvære scanneren eller farvemuligheden -- så der bliver råd til en lille laserprinter.

Alternativt, hvis det er umuligt at gå ned på funktioner, og du derfor er nødt til at blive i blækprinter-universet: Indføre en procedure med, at du minimum en gang om ugen udskriver en side med brug af alle farver. Det kan fx ske ved at du har et farvet ark liggende på scanneren, som du så laver en kopi af.
Avatar billede mort1 Ekspert
Skrevet i dag kl. 20:09 #8
Wjens - Tak for dit forslag - Jeg vil kigge i Tænk, når jeg kommer forbi biblioteket, der er jo rigtig mange fine printere, men ind til da, er min favorit nok  Epson Eco Tank 2070, som lige nu fås til en anstændig pris.
Er der nogle som har kommentarer til det valg?
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester