Velkommen til AI-lab nrummer 46, hvor jeg jo lige er vågnet til nyheden om, at jeg sprang 52 pladser op ad Computerworlds it-magtudregning (eller hvad de nu kalder den) og endte på plads nummer 35.
Se, hvis der er noget, der kan give kliks og visninger nu om dage, når det er en gammel mand, der rykker opad 🙂, og TAK for alle jeres søde og sjove kommentarer.
Det bliver en god dag og jeg drak faktisk en G&T i går aftes med hjemmelavet tonic og lidt citron/lime-sirup for at fejre det. Og for at teste videnskabeligt, selvfølgelig.
Skriv til mogensxy@gmail.com, hvis du vil have opskrifterne.
Dagens indhold:
1. Reklame 1: Mine gratis AI-kurser.
2. Reklame 2: Citizen-udvikleren John og hans mange apps.
3. Lad os rejse tilbage i tiden.
4. Panik 1: AI gør os snotdumme.
5. Panik 2: AI gør os arbejdsløse.
6. Helt fantastisk måde at illustrere ting på!
7. Eksempel 1: Karpathy opdager sniksnak og 3D-videoer.
8. Eksempel 2: Min 30 år gamle drøm er blevet til noget.
9. Eksempel 3: Fuglenes quantum hole-sensor.
10. Eksempel 4: En tegneserie om Københavns Kommune.
Reklame 1: Mine gratis AI-kurser
Der er stadig mulighed for at deltage i mine aldeles gratis AI-workshops/kurser 16. og 17. september fra klokken 10:00 til 11:00 i Ballerup Arena, når Computerworlds store, årlige Cloud & AI Festival løber af stablen.
Jeg har fået rummet “Kay Werner”, og det viser sig, at der er plads til 25, mens jeg gik og troede, at det bare var et ombygget garderobeskab. Så skriv til mig, hvis I vil med.
Reklame 2: Citizen-udvikleren John og hans mange apps
John Knudsen, en ægte citizen developer, skrev til mig (og tak for det).
Han har lavet to apps til boligforeninger, som han gerne vil have udbredt. De er gratis, men han vil gerne have feedback. Han har også lavet mange andre apps, som I kan se på seher.dk/AI.
Når jeg støder på mennesker som John, håber jeg altid, at de vil organisere sig og tilsammen gøre en sindssyg forskel for os, for eksempel med hensyn til digital suverænitet og sikkerhed. Men så husker jeg på historien om anarkismen.
Sidst i 1800-tallet var der meget stærke anarkist-bevægelser i eksempelvis Rusland, Spanien, Frankrig og England, og tre gange arrangerede de en verdenskongres af den simple grund, at de ville det samme.
Hver gang endte det selvfølgelig med, at de ikke kunne blive enige om, hvem der skulle bestemme - de var jo anarkister.
Sådan er det nok også med mange af disse dygtige, stærke citizen developers. Men gør mig gerne klogere på mogensxy@gmail.com.
3) Lad os rejse tilbage i tiden
Nå, AI står jo ikke stille, men mange har det pludselig a la “Stop the World - I want to get off”-musicalen fra 1961 (og et hit fra Arctic Monkeys mange år senere).
Hvis vi dog bare kunne skrue tiden tilbage til før AI… før sociale medier… før mobiltelefoner… før elektricitet… før biler.
Fint med den slags drømme a la Morten Korch, fyldt med kornfede bondepiger, der dansker over engen med Poul Richardt.
Man skal bare huske, at livet var kortere, mere beskidt, mere voldeligt og meget mere sygdomsbefængt dengang. Man var konstant bange for alverdens reelle trusler og for at blive gravid, som min Tante Grethe siger.
Personligt tror jeg ikke, at tidsrejser tilbage i tiden ville vare særligt længe 🙂.
Panik 1: AI gør os snotdumme
Der var eksempelvis en overskrift i Dagbladet Information forleden, som fik mig til at tænke lidt over tingene: “Når man bruger AI, bruger man ikke hjernen."
Først tænkte jeg: Endnu en sjov artikel, der har til hensigt at give os dårlig samvittighed og inducere frygt, usikkerhed og tvivl for nutiden og fremtiden, fordi negative overskrifter trækker flere kliks.
Så kom jeg til at tænke på, at AI ofte hjælper os, i stedet for at vi skal betale for nogle dyre rådgivere, der selvfølgelig mange gange reelt kan hjælpe os, men også i mange tilfælde enten IKKE hjælper, henviser til andre dyre rådgivere - eller garderer sig, så de ikke har noget ansvar for det, som de råder os til eller gør for os.
Når man betaler i dyre domme for en advokat eller revisor, sidder man så virkelig over for dem og sikrer sig omhyggeligt, at man bliver klogere i processen?
Sidder man virkelig der hos advokaten, revisoren eller socialrådgiveren og insisterer på, at de skal gøre én klogere i forløbet?
Eller lader man dem om det, så man ikke selv skal tænke på det og sætte sig ind i helt nye ting, man helst ville være fri for?
Sørger vi også omhyggeligt for at lære alt fra alle de eksterne konsulenter vi hyrer ind?
Eller: Har vi ikke altid udliciteret noget af vores hjernekapacitet og -aktivitet til andre, specielt da når det drejer sig om ting vi ikke selv gider lave eller ikke orker at sætte os ind i?
Er vi nogensinde blevet udskammet af eksperter i lange baner for ikke at sætte os ind i regnskabsloven, men blot lade revisoren tage sig af det? Nej, vel?
Hvad er det, der gør AI så meget værre end alle disse betalte rådgivere, som vi hele tiden benytter os af?
Dét må I gerne skrive til mig om på mogensxy@gmail.com, for jeg kan ved Gud ikke se, hvorfor det skulle være værre end den mentale dovenskab, som vi alle har lært at beherske til fuldkommenhed i årenes løb, efterhånden som vi fik råd til at betale os fra en masse bøvl.
Panik 2: AI gør os arbejdsløse
Et andet eksempel på AI-skam, AI-frygt og AI-had (jeg vil tillade mig at tilføje “AI-pjat”):
Det er nemlig også sjovt at læse artikler fra yngre journalister (og ældre, der ikke kan huske noget, tøhø), der taler om, at den nye AI-teknologi vil gøre en masse mennesker arbejdsløse.
Lige netop mediefolk burde måske kigge tilbage på årene omkring 1981/1982, hvor der i mange lande, også i Danmark, var omfattende strejker og blokader mod aviserne (og journalisterne).
Det skyldes at man havde fået computere, og derfor ikke havde brug for typografer, der manuelt satte bogstaver sammen på en trykplade. Redaktører kunne pludselig selv lave layout på en skærm, og selv-publicering blev mulig. Uha-uha.
I Danmark strejkede typograferne naturligvis, specielt ved Berlingske Tidende, i et par år, og havde det ikke været for et særligt bidrag fra Mærsk på et kritisk tidspunkt, så havde vi ikke haft Berlingske Tidende i dag. I England var det helt skørt, og “Fleet Street” var nok noget af det mest forhadte, som man kunne sige på en pub.
And here we are. Ekstremt mange flere medier og jobs, specialiserede publikationer, podcasts, blogs, sociale medier, ekstremt mange flere bøger skrevet af journalister, og hvad har vi.
Ville de unge journalister gerne skrue tiden tilbage til før teknologien holdt sit indtog i deres branche?
Måske burde de unge journalister sætte deres ChatGPT til at minde dem om historiske fortilfælde, når de spørger om noget. Det er de ikke vant til at kunne med Google.
6) Helt fantastisk måde at illustrere ting på
NU skal det være vildt. Jeg har brugt ChatGPT til at få illustreret nogle ting, som jeg har gået med i mit hovede i 30 år, inspireret af en af de helt store AI-pionerer, og jeg har også fået illustreret, hvordan fugle og mobiltelefoner finder retningen. Klar?
7) Eksempel 1: Karpathy opdager
Start med at læse dette og se videoen, som Andrej Karpathy har lavet ved hjælp af det, som han kalder “word rambling”, det vil sige, at man sniksnakker i længere tid i stedet for at skrive en prompt. Her bad han for eksempel Claude Code om at lave en 3D-video af indledningen i Lord of The Rings.
8) Eksempel 2: Min 30 år gamle drøm er blevet til noget
Fedt. Og det fik mig til at tænke på en af mine egne “abandoned use cases,” der startede i en bruser for cirka 30 år siden.
Min gamle drøm handlede om tuningshjælp og visualisering i Oracle-databaser (reelt alle relationsdatabaser).
Inspireret af Karpathy tog jeg første step: Jeg brugre “plapre-løs-teknikken” med mikrofon og sniksnak. Det er altså rent, uredigeret talesprog, som I læser her, og det er jo altid pinligt at se på for én selv, men resultatet blev sgu’meget interessant:
Ævle-bævle-prompt Begin:
“Jeg brugte meget af min tid på at forske i og administrere Oracle-databaser. Oracle-databaser består af nogle datafiler, og bestemt også andre filer, såsom logfiler osv. Men datafilerne indeholder segmenter af data, der enten tilhører tabeller eller indekser. Når man så fyrer et SQL-udtryk af mod databasen, så vil optimizeren beslutte sig for en strategi, der bestemmer, hvordan data bliver hentet fra tabellernes segmenter, og hvilke opslag der laves i indeksernes segmenter. Når allerede for 20-30 år siden tænkte jeg på, at i en fjern fremtid ville det være fantastisk, hvis man ligesom kunne, i gåseøjne, træde ind i et virtuelt rum, og derinde se SQL-udtrykkene nærmest som drabanter eller satellitter, og gulvet i gåseøjne bestående af fliser af en bestemt størrelse, der udgjorde de datasegmenter, som bruges til tabeller og indekser. Mellem gulvet, igen i gåseøjne, altså det vil sige datafilerne, og SQL-udtrykkene, altså drabanterne eller satellitterne, jamen så skulle der være nogle, ikke streger, men sådan nogle rør nærmest, af forskellig tykkelse alt efter, hvor meget data der overførtes. Så ligesom man kunne se, at det SQL-udtryk A for eksempel trak rigtig meget på et indeks eller to indekser måske, og trak en hel del på en tabel og måske rigtig meget på en anden tabel, og det ville så være tykkelsen af disse stråler imellem gulvet og drabanterne, der ligesom viste det. Kan du lave første udkast til, hvordan sådan en illustration kunne se ud? Jeg har ikke noget ønske om lige nu at lave selve produktet. Jeg har blot et ønske om at få lavet en visualisering i første omgang.”
Ævle-bævle-prompt End.
Den gav mig to forslag, og jeg syntes bedst om dette (men de var begge udmærkede):
Så bad jeg den om at lave det på engelsk og ikke kun med SELECT, og i et lyst tema.
9) Eksempel 3: Fuglenes quantum hole-sensor.
Man ved ikke præcist, hvordan fugle finder vej mellem for eksempel Sydafrika og Skandinavien, eller hvordan havskildpadder finder tilbage til den samme strand for at lægge æg.
Men én teori er, at de har sensorer i øjnene, der kan registrere små forskelle i jordens magnetfelter.
Det kaldes quantum hole-effekten, og den type sensorer sidder også i din smartphone for at kompasset også kan fungere selvom mobilen ligger ovenpå en klump jern.
Det hørte jeg i seneste udgave af podcasten Vildt Naturligt, mens jeg cyklede på Amagerbrogade, så jeg stoppede med det samme, fik fat i mobilen og så bad jeg ChatGPT illustrere det:
Det er da fantastisk. Tænk, hvis vi havde haft sådan noget, da vi gik i skole eller når vi senere hen skulle forstå noget (nå ja, nu kan vi gøre det).
10) Eksempel 4: En tegneserie om Københavns Kommune
Alexander Ryle, der er en hæderlig og ordenlig politiker fra LA, skrev et sørgmuntert indlæg om Københavns Kommunes skøre forsøg på at tvinge DAO til alle mulige politiske korrektheds-ting, selv om DAO gør alt, hvad de kan for at være korrekte, inklusive overenskomst med Find Fem Fejl (3F) og andet.
Jeg tog indlæggets tekst og bad først ChatGPT lave en drejebog til en kort video over emnet.
Den ændrede teksten til fem scener, og så bad jeg den lave en tegneserie, der illustrerede disse scener, inklusive en indledning og en afrunding.
Vær så god:
Det var det hele for denne gang.
Lad mig endelig se og læse, hvad I får lavet med AI’erne, og gerne også historier om abandoned use cases, der pludselig kunne lade sig gøre.
Og gør min Oracle-illustration bedre eller foreslå forbedringer. Adressen er som altid mogensxy@gmail.com.
