hvad sker der dog?!
Jeg startede min computer i morges og gik på internettet. Det virkede fint.Da jeg havde surfet lidt gik jeg ud for at købe ind.
Da jeg kom tilbage virkede mit internet ikke på den ene computer, som er en Compaq (900 mhz - Windows XP Prof), men det virkede stadigvæk på de 2 andre (Dell 1,7ghz, win xp home og den anden med windows xp prof og 600 mhz).
Da min forbindelse er Opasia Netexpress ringede jeg til TDS's bredbånd hotline.
De skulle (selvfølgelig) have 150 kr for at hjælpe mig, da det var noget som drejede sig om mit netværk derhjemme. Forbindelsen er 1024 / 256.
Mit netværk er bygget op på følgende måde:
Routeren er forbundet med min switch, hvor printer, og netværksstik i huset er sat i (5 styk). Det ene stik går ned i kælderen, hvor der er sat en hub på. I hubben er der sat 2 computere til. Den ene af dem er den før omtalte Dell, som stadigvæk virker fint.
Den anden er min computer, som ikke virker sååå godt mere :D
Mit LAN netværk virker heller ikke på min.
Jeg har checket om alle kabler er sat i. Når jeg piller netværkskortet ud siger den, at der ikke er noget LAN stik i, så det er vist ikke der problemet ligger. Der kommer også lys i hubben, når jeg sætter stikket i fra hubben til computeren.
Mystisk.
