Pseudo kode er noget du bruger når du sidder og udvikler et eller andet, hvor du prøver at skrive lidt af koden men ikke den fulde kode.
Det er ikke nødvendigt, men kan kun anbefales. jeg bruger det selv, og kan kun anbefale det. Sidder og tænker over hvad jeg skal have lavet og skriver nogle af de funktioner jeg skal bruge ned
Pseudo kode bruges som regel i design-fasen. Du har nogle idéer til hvad du vil lave, og kan bruge pseudo-kode til at skitsere nogle problemstillinger i det du har tænkt dig at programmere.
F.eks. er det svært at beskrive sig (på normal sproglig vis) ud af noget, som du kan dokumentere bedre med en halvvejs if-sætning f.eks.:
If betingelse 1 er opfyldt Then Kør rekursiv handling Else Afslut og kom med fejlmeddelelse End if
Altså, pseudo-kode er kode, som aldrig ville kunne blive compilet og virke, men det bruges for at lette arbejdet for dig, når du skal strukturere dit program og dets udvikling.
Du behøver så absolut ikke bruge det, og langt fra alle bruger det, men jeg syntes det plejer at hjælpe på strukturen af det hele.
Heh, kom i tanke om sidst jeg brugte pseudokode for alvor. Der lykkedes det mig at komme igennem en stor række designmæssige problemer i mit program, ved at pseudokode det hele med pen og papir, mens jeg sad på toilet.
Underligt, men jeg tænker åbenbart bedre dér hehe :-)
Når du skriver program er der mange niveauer. det rent sproglige niveau: 1) Skal der stå ; efter denne sætning 2) er det stort eller lille i i parseInt 3) hvad hedder de exceptions den klasse giver 4)... Man er nødt til at vide det for at skrive et program der virker, men det har ingenting at gøre med det problem man ønsker at løse
problemet har sit eget niveau: 1) skal jeg opdatere databasen før eller efter jeg henter de data 2) hviken sekvens giver færrest gentagelser af den udregning 3) hvordan skal jeg fortælle den paralle process der er nye data klar 4)... den slags ting skal også være iorden før man kan skrive et program der virker.
men det er pokkers svært for mennesker at holde rede i alle detallier fra alle niveaoer på een gang.
pseudokode er kode skrevet på problem-niveau, vi siger skråt op med de sproglige detallier, det er kun den overordnede algoritme vi vil beskrive.
Hmmm... Jeg har lagt mærke til, at mange af mine programmer bliver droppet, fordi at jeg ikke lige havde husket den funktion og den funktion osv. Vil det sige, at pseudokode gør alting langt nemmere at arbejde med? Og er det kun små programmer (altså simple programmer der max bruger 2 eller 3 funktioner) der kan skrives sådan lige med det samme, istedet for først at skitsere det osv. ?
Har bare altid troet, at når et firma udvikler et program, så snakker de først om hvad programmet skal kunne, fordeler opgaverne, og går igang, uden først at tage et stykke papir... Men siden jeg hørte om pseudokode blev jeg lidt nysgerrig...
Hvor mange % af de programmer der er på markedet idag, vil i gætte på er lavet ud fra pseudokode?
Pseudo kode er hurtigt at lave (sammenlignet med store UML diagrammer) og nemme at læse.
Ja - det er kun mindre programmer, hvor man bør gå igang med at kode med det samme (grænsen afhænger en hel del af erfaringen hos den der koder det).
Ellers skal der laves design.
Man kan lave design på mange måder. UML diagrammer er en måde. Pseudo kode er en anden.
Forskellige måder har deres fordele og ulemper.
Jeg har aldrig hørt om en undersøgelse af hvad der bruges til at beskrive design med.
Mit personlige gæt vil være: - at 33% af færdige design dokumenter indeholder pseudo-kode - 90% af alle projekter har brugt pseudo kode på whiteboard og i email
"så snakker de først om hvad programmet skal kunne", det er faktisk også en slags pseudokode, blot på et endnu højere niveau.
Ja netop, jo større og mere komplext problemet er jo vigtigere er det at skrive pseudokode, evt endog i flere lag.
Idealet er at man kan tage pseudokoden og udfra den skrive præcis det program der skal bruges. Desværre er det ideal ikke altid gennemførlig fordi sproget kan have regler der ikke er taget højde for "Jamen Java på unix-maskiner kører ikke med preemptive scheduling!". og så kan man blive nødt til at skrive hele pseudokoden om. Det er ikke en lineær sekvens, der er feedback i den.
Jeg tør ikke give en %. hvor præcis og komplet skal pseudokoden være for at vi kalder det pseudokode? det kan variere gevaldigt.
Synes godt om
Slettet bruger
22. januar 2003 - 12:19#11
Fordelene ved pseudo-kode kan sammenlignes med dem der er ved at lave storyboards og flowchart.
Er du kun dig selv og er projektet lille kan du måske holde styr på alt inde i hovedet.
Så snart du skal til at samarbejde med andre er det utroligt vigtigt at kunne arbejde mod samme mål, og forstå hinanden. Er projektet oveni købet meget stort bliver det umuligt at håndtere uden en form for dokumentation.
Der er ingen grund til at lave pseudo-kode til funktioner på få linier, men når du skal til at lave større indeviklede funktioner med sub-rutiner og måske rekursive funktioner er pseudo-kode guld værd.
Pseudo kode er sprog uafhængig. d.v.s. at du kan sætte dig ned og skrive din pseudokode f,eks. sammen med en bruger uden at skulle tage stilling til det endelige programmeriengs sprog. Hvis du har flere muligheder at vælge imellem, kan du vælge det programmeringssprog som bedst passer til den foreliggende opgave, efter at du har dannet dig et overblik.
Pseudo kode gør også at du kan fange rigtigt mange design fejl tidligt. Hvis man bare starter med at skrive programmer derudaf, så er man utilbøjelig til at ændre moduler som allerede virker, selvom senere ændringer kræver et redesign af programstrukturen. Pseudokoden hjælper dig til at få et overblik over hvilke funktioner, der med fordel kan placeres i sub-rutiner.
Kort sagt så kan pseudokode adskille funktionalitet(hvad programmet gør) fra syntaks (hvordan programmet skrives)
Jeg bruger selv psedo kode, når jeg skal danne mig et overblik over en kompleks struktur, for at få klarhed over: - Hvilke data er nødvendige for at udføre funktionen - Hvilke kritiske veje er der i programmet - Hvilke dele af programmet skal i sub-rutiner - Hvilke fejl situationer kan der opstå
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.