Dansk-tysk
Jeg vil gerne have nogen til at hjælpe mig med at oversætte det her til tysk!!! (200 point værd)!!!!Teksten handler om Sascha, og Elisabeth. Sascha var den slemmeste dreng i hele kvarteret, og han gik sjældent i skole. Af og til, huggede han også appelsiner, i fru Beyers grønthandel. Fru Beyer, mente at det var ”en utålelig fyr”, og det mente alle, også hans forældre. Og da han ingen venner havde, og altid var alene, strejfede han bare omkring. Børnene i kvarteret mener at det er hans egen skyld, at der ikke er nogen, der vil spille med ham, da han altid er så sur.
En dag da han kravlede op på en mur, så han en gammel dame, der sad alene nede i en have i en rullestol. Han gik ned til hende, og præsenterede sig. Damen sagde at hun hed Elisabeth, og at hun var blind. Elisabeth, spurgte om Sascha ikke ville skubbe hende en tur rundt i kvarteret, og han sagde ja. Da de var ude på gaden, var der ingen der ville tro på at det var Sascha, der gik der og var flink, ved en gammel dame.
Elisabeths søster skubbede hende ud i haven, hver morgen på nær når det regnede, så stillede hun hende under halvtaget, med en lille pose bolsjer i hånden. Sascha kom igen efter dagen efter, og det fortsatte han med. De blev faktisk så gode venner, at Sascha begyndte at gå i skole igen. Da han gjorde det, begyndte hans karakterer også at gå op.
Som tiden gik, blev Sascha bedre, og bedre i skolen. Og inden de fik set sig om, havde de kendt hinanden i to år. Elisabeth havde fået lavet en aftale med sin søster om, at når der var dår-ligt vejr, måtte Sascha komme ind på Elisabeths værelse. Hun havde tilmed fået hendes søster, til at købe en lille radio til dem, så de kunne høre musik. Han var heller ikke længere kvarterets skræk, og alle sammen i kvarteret syntes, at det var flot som han tog sig af Elisabeth. Det kom så vidt, at hans lærerinde roste ham.
Men pludselig døde Elisabeth. Der kom ikke ret mange mennesker til hendes begra-velse. Der var hendes søster, og hendes mand, en gammel skoleven, og et par mennesker fra kvarte-ret. Sascha stod et stykke derfra, og græd, så de andre ikke kunne høre ham. Sascha kom til at pudse hans næs så højt, at Elisabeths gamle skoleven vendte dig om. Et par dage efter da Sascha sad på Elisabeths mur, kaldte hendes søster på ham. Hun sagde at han skulle have Elisabeths radio, som de havde hørt musik på. Det havde Elisabeth bestemt. Han sprang ned fra muren, ned i haven hvor der stadig duftede af Elisabeth. Elisabeths søster rakte radioen ud af vinduet, hvorpå der var en seddel.
Efter han havde mødt Elisabeth, havde han fået styr på sit liv, og han blev stadig bedre og bedre i skolen. Engang imellem sad han på muren, og så ned på den tomme terrasse, og tænkte på alle de gode timer han havde haft sammen med Elisabeth. Han besluttede sig for at få en god uddannelse, til ære for Elisabeth, og for sig selv.
