Pro@ccess - opsætning og MS Zone
Jeg har lige fået \"opgraderet\" mit NetExpres til Pro@ccess 256/256, og mangler lidt hjælp til opsætningen.For det første er der jo lukket for næsten alle porte i routeren, men det har jeg tænkt mig at få ændret, så der bliver åbnet for alt. Dermed kan jeg \"nøjes med\" at betale TDC 950,- kr. excl. moms én gang...
Her er, hvad jeg har brug for:
1. En FTP-, web- og database-server.
2. x-antal maskiner, som alle skal have mulighed for at kunne surfe, spille, gå på ICQ osv.
3. En firewall (routeren er jo piv-åben).
Hvordan skal det hele sættes sammen? Jeg forestiller mig følgende 2 løsninger:
A. Fra routeren ind i serveren (192.168.1.2), som har 2 netkort. Fra serveren ud til en switch, hvor alle andre maskiner på netværket er sat på.
B. Fra routeren ind i en switch. I denne switch sidder alle maskinerne (incl. serveren).
Hvad er fordele ulemper ved ovenstående to løsningsmuligheder? Er der andre muligheder? Og hvad med Internetdeling?
Et andet problem er, at spille f.eks. AoK:TC på www.zone.com. Kan det overhovedet fungere, eller skal hver maskine have et globalt IP#? En af mine kammerater har sat et netværk op, hvor han (og de andre på hans lokale netværk) via internetdeling kunne spille med andre på Zone. Nogen erfaringer med det?
Håber I hajer kan hjælpe - jeg er ved at få grå hår af portmapping, NAT, porte, IP#, firewalls osv., osv....
P.S. Der ER en grund til, at jeg har TDC... :-(
PPS. Min server er W2K advanced server, og klienterne er 95/98/2000.
