Hejsa, er der nogen, der venligst kan forklare mig, hvordan CIDR / supernetting fungerer .. - en dybere forklaring af et eksmepel :) Jeg har læst en række engelske sider, men jeg forstår stadig ikke, hvordan de regnet IP/subnets ud.. :S
Ip adresser er beregent til at læses som de 32 bit, der ligger bagved. Når du ser en adresse: 192.168.10.1 og netmasken 255.255.255.0, kan du se på det sådan her: 192 168 10 1 11000000 10101000 00001010 00000001 255 255 255 0 11111111 11111111 11111111 00000000
1-tallerne i netmasken fortæller, hvilken del af adressen, der er nettet. Resten af bitsene udgør host-adressen på det net. I ovenstående eksempel hedder nettet derfor 192.168.10.0 og hosten er .1 på det net. Netmasken behøver ikke at "ramme", der hvor vi plejer at sætte punktummer. et andet eksempel kan derfor være: 10.10.10.37 og netmasken 255.255.255.240: 10 10 10 37 00001010 00001010 00001010 00100101 255 255 255 240 11111111 11111111 11111111 11110000 Der er altså 28 bit, der afgør nettet: 10.10.10.32 og adressebit'ene bliver 5, som lægges til de .32 som altså ender på 10.10.10.37
Supernet bruges så som et udtryk for at summere eller opsamle flere net i en bred maske. 192.168.x.y ses typisk med en 255.255.255.0 maske, men hvis man nu bil summere alle 192.168.x.y net sammen, kan man bruge en 255.255.0.0 maske: 192 168 x y 11000000 10101000 xxxxxxxx yyyyyyyy 255 255 0 0 11111111 11111111 00000000 00000000
Det er her ligegyldigt, hvad x og y bitene er, da de alligevel AND'es med 0, så de bliver 0.
Håber du forstod lidt af det, da jeg forudsatte, at du kunne regne binært og havde leget med ip netværk før. Ellers spørg løs.
hmmm, og nu kan jeg se at mine eksempler er håbløse at læse, da der bruges en proportional skrifttype, selvfølgelig. Du kan evt copy/paste mit svar ind i notepad, så fremgår det forhåbentlig mere tydeligt, hvad jeg mener.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.