Central tildeling af læse-rettigheder på kalender
Jeg sidder med en Exchange 2003 SP3 server som kører på en Windows 2003 SBS Server. Den er Domain controller med AD osv.Jeg har ca. 10 personer (flere i fremtiden) der skal kunne tjekke hinandens kalendere så de kan holde sig opdateret med hvornår det er muligt at få fat på folk. Det har jeg tænkt mig at gøre over Exchange serveren selvfølgelig da det klart er det nemmeste i den her situation.
Problemet er så, for at Person A skal kunne læse Person B's kalender fra hans Outlook klient skal Person B give ham tilladelse til dette. Det gøres ved at Person A sender en tilladelses forespørgsel over e-mail via exchange serveren, Person B svarer Ja til dette og Person A kan nu se Person B's kalender. Person B kan dog ikke se Person A's kalender, for at det kan lade sig gøre skal hele processen køres igen, bare omvendt.
Jeg håber at i kan se hvor møjsommelig og kedelig en process for hver enkelt bruger det er at give hver enkelt anden person ret til at se deres kalender.
Det jeg er ude efter er en måde hvorpå disse kalender rettigheder kan ændres på selve Exchange serveren. Enten via Active Directory, Exchange System Manager eller et 3. parts program. Jeg har prøvet et tool der hed setperm.exe men det gav ikke rigtigt nogen resultater. Jeg ved at mange Administratorer bruger at give deres brugere de her rettigheder til at se hinandens kalendre, men de sidste 2 dage har jeg ikke haft held med at finde svar, hverken via knowledgebase, google eller noget andet sted.
Jeg har prøvet at edit en bruger mailbox rights, dog uden held. Selvom jeg giver Person A læse eller ligefrem full mailbox access til Person B's mailbox kan Person A ikke se vedkommendes kalender, heller ikke efter en reboot/logonoff.
150 dask til den skarpeste kniv i skuffen! Og en KÆMPE tak til den der kan lede mig på rette spor.
